Kuwait
Kuwait har udviklet sig fra at være et ørkenland afhængigt af fiskeri og handel til at blive en meget rig olieproducent. Over halvdelen af befolkningen er udenlandske gæstearbejdere.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Kuwait
-
Etniske grupper
- Kuwaitere 31 %, andre arabere 28 %, asiater 38 %, afrikanere 2 %, andre 1 % (2013)
-
Sprog
- Arabisk (officielt), engelsk
-
Religion
- Muslimer (officielt) 77 %, kristne 17 %, andre/uspecificeret 6 % (2013)
-
Befolkningtal
- 4 137 000 (2017)
-
Styreform
- Monarki
-
Areal
- 17 820 km2
-
Valuta
- Dinar à 1000 fils
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 46 328 PPP$
-
Nationaldag
- 25. februar
-
Andre landesider
Geografi
Kuwait ligger i et af verdens tørreste områder. Landet består af en bølgende sandslette med lave bakker. De lave bakkekamme har en speciel betydning; tyngdekraften gør, at råolie kan rende fra de højere liggende oliefelter ved Burghan til eksporthavnene ved kysten. Landets højeste punkt, Mutla-ryggen, ligger 306 m.o.h. Kuwait har ni øer, som tilhører landet. Af disse er det kun øen Faylakah, som har fast bosætning. Kuwaitbugten, som er en del af Den Persiske Golf, skærer ind i landet. Bugten danner et stort og godt beskyttet havneområde. På fastlandet er der hverken floder eller søer.
Kuwait har et subtropisk ørkenklima med ret varme og tørre somre og kølige vintre. Temperaturen om sommeren stiger ofte til 50 °C, mens den om vinteren kan dale ned til 0 °C. Det findes næsten ingen vegetation, og dyrelivet er begrænset til insekter og reptiler. Der er ofte sandstorm. Mangel på ferskvand er et stort problem i Kuwait, men et af verdens største og mest moderne afsaltningsanlæg sørger for meget af landets vandforsyning. Kuwait har også problemer med luftforurening.
Historie
Det har boet mennesker i Kuwait i mindst 4000 år. Det moderne Kuwait dateres vanligvis til 1600 eller 1700-tallet, da arabisktalende stammer indvandrede fra andre dele af den arabiske halvø. Det nuværende Al-Sabah-dynasti blev oprettet i 1756. Landet var på denne tid et handelcentrum i regionen, og befolkningen levede af handel og fiskeri.
For at undgå at blive indlemmet i Det Osmanske rige, indgik landet en beskyttelsesaftale med Storbritannien i 1889. Under 1. Verdenskrig blev Kuwait et britisk protektorat. Landet blev uafhængig fra Storbritannien i 1961. I 1970 – 1980-tallet var Kuwait det mest udviklede land i regionen. Olieudvindingen, som var startet allerede i 1930’erne, havde over tid givet kuwaitere arbejde og mulighed til at opbygge et stort velfærdsystem.
Kuwaits historie præges af et anspændt forhold til nabolandene. Irak gjorde krav på Kuwait flere gange i løbet af 1900-tallet. I 1990 udbrød Golfkrigen, da Irak invaderede Kuwait. Invasionen blev fordømt af det internationale samfund, og USA-ledede styrker med FN-mandat befriede landet året efter.
Økologiske fodaftryk
4,7
Samfund og politik
Kuwait er et monarki med emiren som statsoverhoved. Landet har et folkevalgt parlament, men emiren har stor magt. Emiren udpeger statsministeren, som vælger resten af regeringen. Statsministeren er traditionelt et medlem af kongefamilien. Politiske partier er forbudt, men i parlamentet er der regeringstro og oppositionelle grupperinger. Dette har skabt politisk ustabilitet. Emiren har flere gange opløst parlamentet og nyvalg er blevet afholdt. Efter Den Arabiske Forår har oppositionen krævet, at landet går i en mere demokratisk retning. Kvinders stilling har blevet styrket, efter kvinder fik stemmeret i 2005.
Kuwait har et mere åbent politisk system og en friere presse, end de fleste nabolande. Alligevel er det forbudt at kritisere emiren, grundloven, retsvæsenet og islam. Endvidere er en del oppositionspolitikere blevet frataget statsborgerskab og fængslet. Retsvæsenet styres af emiren og dødsstraf og tortur forekommer.
Kuwait er et af de mest urbaniserede lande i verden, og næsten alle indbyggerne bor i Kuwait City. Kun en tredjedel af dem, som bor i landet, er kuwaitiske statsborgere. Resten er gæstearbejdere fra Asien og andre arabiske lande – og de har få eller ingen rettigheder og sociale goder.
Menneskelig udvikling
48 av 188
Økonomi og handel
Kuwait er et land med høj levestandard og et godt udbygget velfærdssystem for befolkningsandelen, som ikke er fremmedarbejdere. Størstedelen af Kuwaits indbyggere arbejder i den enorme offentlige sektor. Sektoren har langt flere ansatte end nødvendigt. Dette gør, at fire femtedele af det offentlige budget går til lønninger og subsidier, men også at arbejdsløsheden i landet er lav.
Olieindustrien dominerer den kuwaitiske økonomi og står for over 90% af statens indtægter. Dette var et problem i en periode med faldende oliepriser. Samtidig måtte landet finansiere den store offentlige sektor. De senere år har der foregået privatisering, både i olie- og gas-, og sundheds- og uddannelsessektoren. Der er også fremlagt en plan for den økonomiske udvikling, hvor der skal investeres i andre erhverv end olie og gas.
Kuwait har en åben økonomi med lave toldmure og fri flyt af varer, kapital og arbejdskraft. Landets vigtigste eksportvarer er olie. Samtidig importerer landet næsten alt andet. USA har længe været Kuwaits vigtigste handelspartner, men landet samarbejder i stigende grad med asiatiske lande, som Sydkorea, Japan, Kina og Indien.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Kuwait på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
4 310 108
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,1
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
9
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
46 328
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
20,86
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,65
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,03
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
