Letland
Letland har været underlagt andre lande i store dele af historien. Efter løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991 har landet nærmet sig Vesten og ændret det økonomiske system. Til trods for politiske udskiftninger og økonomiske forskelligheder blandt befolkningen, har Letland oplevet høj økonomisk vækst de sidste år.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Riga
-
Etniske grupper
- Lettere 62%, russere 25,4%, hviderussere 3.3%, ukrainere 2.2%, polakker 2.1%, litauere 1,2%, andre 3,8% (2017)
-
Sprog
- Lettisk (officielt) 56,3%, russisk 33,8%, andre 10% (inklusiv polsk, ukrainsk og hviderussisk) (2011)
-
Religion
- Protestanter 19,6%, ortodokse 15,3%, andre kristne 1%, andre/uspesificeret 64,1% (2006)
-
Befolkningtal
- 1 950 000 (2017)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 64 480 km2
-
Valuta
- Euro
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 34 258 PPP$
-
Nationaldag
- 18. november
-
Andre landesider
Geografi
Letland er et lavtliggende sletteland – mere end halvdelen af landet ligger under 100 meter over havet. Langs kysten til Østersøen i vest strækker der sig en kystslette med sanddyner og laguner. Letland har over 2000 søer, og de fleste af dem er i øst. Næsten halvdelen af landet er dækket af skov. Landets eneste store flod, Daugava, løber fra Valdaj i Rusland og munder ud i Rigabugten. Letland har kystklima i vest og indlandsklima i øst.
Industrien fra sovjettiden og de sovjetiske militærbaser har forårsaget alvorlig forurening af vand og jord. Landet kæmper fortsat med forbedring af drikkevandskvalitet, affaldshåndtering samt reduktion af luftforurening.
Historie
Frem til 1200-tallet var Letland selvstændig. Derefter angreb tyske stammer landet, og tyske købmænd begyndte at slå sig ned. Eftersom indbyggerne i Letland ikke var kristne, blev de tyske erobringsforsøg givet en religiøs begrundelse som korstog. I 1230 lå det meste af landet under tysk kontrol. I 1500-tallet blev tyskerne svækket, og Litauen-Polen overtog store dele af landet. Fra 1629 overtog Sverige Nord-Letland. Rusland ønskede længe at få kontrol helt ud til Østersøen og gennemførte flere mislykkede forsøg på erobring. Efter den svensk-russiske krig måtte Sverige til sidst overgive Letland til Rusland i 1721.
I den lange fredsperiode som fulgte, blev landet genopbygget og oplevede god økonomisk udvikling. Da den russiske revolution var ovre, erklærede Letland sig selvstændig i 1918, men først i 1920 anerkendte det russiske kejserrige dette. I 1939 blev Letland igen en del af Sovjetunionen gennem en hemmelig ikkeangrebs-aftale mellem Tyskland og Sovjetunionen. Tyskland brød aftalen og besatte Letland i perioden 1941-1944. Efter 2. Verdenskrig blev Letland igen underlagt Sovjetunionen. Under sovjettiden blev al nationalisme slået hårdt ned og en betydelig indvandring af russere truede med at gøre letterne til en minoritet i eget land. I 1991 blev landet selvstændig og medlem af FN.
I 2004 blev Letland medlem af EU og NATO, og i 2014 blev euroen indført som valuta i landet.
Økologiske fodaftryk
3,6
Samfund og politik
Letland er en demokratisk republik og en af de tre baltiske stater. Præsidenten vælges for fire år af nationalforsamlingen og kan maksimalt sidde to perioder i træk. Præsidenten er landets statsoverhoved, mens statsministeren leder regeringen. Statsministeren og regeringen skal godkendes af nationalforsamlingen.
Politikken efter Letland selvstændighed har været præget af uro. Mange af de politiske partier er bygget op om personer snarere end politiske ideologier - og mange små partier har gjort det vanskeligt, at danne regeringer som sidder længe. Regeringspartierne har været i centrum eller til højre på den politiske skala. De mange koalitionsregeringer har været ustabile, kortvarige og udsat for korruptionsskandaler.
Under sovjettiden bosatte mange russere sig i Letland, og i dag er omkring en fjerdedel russere. Da Letland blev selvstændig i 1991, var det kun de russerne, som havde boet i landet før besættelsen 1940, og deres efterkommere, der fik statsborgerskab. De senere år er kravene for statsborgerskab blevet endnu strengere, og en stor andel af dagens russisktalende i landet er fortsat statsløse. Dette skaber en del uro.
Sundhedsforholdene i Letland er dårlige sammenlignet med andre EU-lande. Sundhedstilbuddet slår ikke til, hvilket blandt andet skyldes, at sundhedspersonale er flyttet til andre EU-lande med højere løn.
Menneskelig udvikling
38 av 188
Økonomi og handel
Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi efter selvstændigheden har været hård for Letland. Frem til 1991 blev industrien og landbruget holdt i gang af statslige tilskud, og Letland var afhængig af sovjetiske råvarer og tilgang til det russiske marked. Et år efter selvstændigheden var industriproduktionen halveret. Landbruget blev hårdt ramt og arbejdsløsheden voksede – især på landet. Pengeværdien sank dramatisk på grund af fri prissætning. Letland fik bevilget lån fra IMF, og landet blev tvunget til kraftige nedskæringer for at få orden på økonomien.
I midten af 1990’erne øgedes produktionen, og frem til den globale finanskrise fra 2007 var der stor økonomisk vækst i landet. Finanskrisen satte en midlertidig stopper for dette, og landet fik kriselån fra blandt andet IMF og EU. I 2011 kunne regeringen afslutte låneprogrammet fra IMF.
De senere årene har Letland haft en af Europas højeste vækstrater, hvilket har medført økonomisk vækst, lavere arbejdsløshed og en hurtig modernisering af landet. Letland har fortsat stærke økonomiske bånd til Rusland og de andre tidligere sovjetstater. EU-landene er Letlands vigtigste handelspartnere. Tømmer, trævarer, metal, tekstil og fisk er blandt landets vigtigste eksportvarer. Økonomien er stærk afhængig af investeringer fra udlandet og er derfor meget udsat for svingninger på det internationale finansmarkedet.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Letland på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
1 848 834
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,6
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
34 258
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
3,96
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,6
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,99
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,62
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
