Libanon
Libanon var længe et af de mest fredelige lande i Mellemøsten, før en blodig borgerkrig der varede fra 1975-1990. Landet er fortsat præget af konflikten i Syrien og forholdet til Israel. De seneste år har Libanon taget imod over en million syriske flygtninge.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Beirut
-
Etniske grupper
- Arabere 95%, armenere 4%, andre/ingen 1%
-
Sprog
- Arabisk, fransk, engelsk, armensk
-
Religion
- Sunnimuslimer 27%, shiamuslimer 27%, drusere 5.6%, kristne 40.5%, andre/uspecificeret 1.3% (2012)
-
Befolkningtal
- 6 093 509
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 10.450 km2
-
Valuta
- Pund à 100 piaster
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 14 257 PPP$
-
Nationaldag
- 22. november
-
Andre landesider
Geografi
Libanon er et land med mange høje bjerge. De to bjergkæder Libanon og Antilibanon har begge bjergtoppe på omkring 3000 meter, som er snedækkede fra december til maj. En frugtbar slette følger kysten langs Middelhavet. Landet har middelhavsklima med fugtige, milde vintre og tørre, varme somre. Jorderosion og forurening af grundvandet truer den libanesiske landbrugssektor, som ellers har gode, naturgivne forudsætninger.
Historie
Libanon har betalt en høj pris for de konflikter, der fulgte i kølvandet på oprettelsen af staten Israel i 1948. De store palæstinensiske flygtningelejre i det sydlige Libanon blev udgangspunktet for den palæstinensiske befrielseskamp, og dette var en medvirkende faktor til, at der i 1975 udbrød krig mellem vestlige, Israel-venlige kristne og radikale muslimske grupperinger. Borgerkrigen i Libanon varede i 15 år. Nabolandene Syrien og Iran bidrog finansielt og materielt til at opbygge den shiamuslimske militære organisation Hizbollah. Årsagen til dette var, at de ønskede større indflydelse på Libanon. Hizbollah holder til i det sydlige Libanon og har efterhånden fået så meget magt, at området fungerer som en stat i staten. Organisationen blev oprettet for at kæmpe mod israelerne, der havde hærstyrker i Libanon fra 1982 til 2000, men fortsatte også sine aktiviteter efter Israel trak sig tilbage. Hizbollah menes i dag at være større end den libanesiske hær.
Økologiske fodaftryk
2,0
Samfund og politik
Libanons politiske system forsøger at afværge konflikten mellem den muslimske og kristne del af befolkningen. I fredsaftalen, der blev underskrevet efter borgerkrigen, blev man enige om, at præsidentembedet og jobbet som forsvarsminister skulle forbeholdes kristne maronitter, statsministeren skulle være sunnimuslim, formanden for parlamentet shiamuslim og næstformanden druser. Pladserne i parlamentet deles som udgangspunkt ligeligt mellem kristne og muslimer. På denne måde har man ønsket at indkludere alle landets etniske grupper og få alle til at deltage i det libanesiske demokrati.
Den nationale pagt som fordeler magten mellem religiøse grupper gælder fortsat. I den står det at præsidenten skal være maronitt (kristen), statsministeren skal være sunnimuslim, mens parlamentslederen skal være shiamuslim. Derudover er der regler for hvor mange muslimer og kristne, der må være i parlamentet. Alle de tre grupper skal være repræsenteret i regeringen. På grund af dette er religiøse tilhørsforhold stadig meget vigtigt i libanesisk politik, og mange af uenighederne, som førte til borgerkrigen, er fortsat til stede den dag i dag. Selv om PLO ikke længere opererer fra Libanon, har landet fortsat en stor palæstinsk befolkning, som ikke har statsborgerskab. Forholdet til Israel er anspændt, og der er flere gange brudt ud i væbnet konflikt mellem Israel og den shiamuslimske gruppe/parti Hizbollah. Forholdet til Syrien er et andet tema, som har præget libanesisk politik i flere årtier. Efter den syriske borgerkrig brød ud, er over en million syrere flygtet til Libanon. Hizbollah er gået ind i krigen på syriske myndigheders side, og det frygtes at krigshandlingerne i Syrien vil sprede sig til Libanon.
Menneskelig udvikling
111 av 188
Økonomi og handel
Libanons økonomi blev betydeligt svækket af krigen, og de fleste udenlandske selskaber trak sig ud. Erhvervslivet har været igennem en vækstperiode i de seneste år, efter at situationen stabiliserede sig, og borgerkrigen sluttede. Krigshandlingerne i løbet af sommeren 2006 har sat landet mange årtier tilbage og vil få alvorlige konsekvenser for Libanons videre udvikling. Libanons udenrigshandel består hovedsagelig af frugt, grøntsager og forskellige tekstiler. Landet fik i modsætning til nabolandene tidligt etableret en betydelig industri. Libanon har ikke selv olie, men modtager olie fra nabolandene til videre forarbejdning. De fremstiller også møbler og forskellige trævarer. Men også industrien er blevet ramt af de langvarige væbnede konflikter i landet. Libanon står i 2019 med en enorm international gæld, hvilket er en af landets største udfordringer.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Libanon på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
6 684 847
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,1
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
7
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
14 257
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,9
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,83
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
4,8
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,53
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
10,16
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
