Madagaskar
Madagaskar, med sin enestående natur, er verdens fjerde største ø. På grund af sin isolerede beliggenhed har øen et unikt plante- og dyreliv, som ikke findes nogen andre steder i verden. Desværre præger politisk ustabilitet og fattigdom landet.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Antananarivo
-
Etniske grupper
- Malayo-indonesere (merina- folket og det beslægtede betsileo- folk), cotiers (blandet afrikansk, malayo-indonesisk, og arabisk ophav - betsimisaraka, tsimihety, antaisaka, sakalava), franske, indere, kreolere, komorere
-
Sprog
- Fransk (officelt), malagassisk (officielt), engelsk
-
Religion
- Traditionel trosretning 52%, kristne 41%, muslimer 7%
-
Befolkningtal
- 26 262 810 (2018)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 587 040
-
Valuta
- Ariary
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 1 608 PPP$
-
Nationaldag
- 26. juni
-
Andre landesider
Geografi
Madagaskar er verdens fjerde største ø efter Grønland, Ny Guinea og Borneo. Den løsrev sig, så vidt man ved, fra Afrikas kontinent for 165 millioner år siden og fra Indiens kontinent 85 millioner år senere. Derefter har øens fauna og flora udviklet sig i isolation, og en unik mangfoldighed af arter er opstået. Øens kystområder består for det meste af tropisk regnskov, og den midterste del er bjergområde. På øens østkyst ligger en 100 km lang kæde af søer, kunstige søer og kanaler ved navn Canal des Pangalenes. Omkring 90% af Madagaskars dyre- og plantearter er endemiske, hvilket vil sige, at de ikke findes nogen andre steder i verden. Landets myndigheder har fredet store dele af øens areal og gjort dem til beskyttede naturområder. Til trods for dette er skovrydning et alvorligt miljøproblem og en trussel for øens dyre- og plantearter. Regnskovene på Madagaskar er med på UNESCOs verdensarvsliste.
Madagaskar er det land i Afrika som er mest udsat for cykloner. Fra 1996 til 2016 blev landet ramt af 35 cykloner.
Historie
Madagaskars befolkning kommer hovedsageligt fra Asien og Afrika, og man tror, at øen var ubeboet før søfolk fra Sydøstasien kom dertil i 100-tallet. Befolkningen er af blandet etnisk ophav og er opdelt i 18 etniske grupper eller stammer. Den første nedskrevne historie er fra 600-tallet, da araberne begyndte at etablere et handelscenter på øens nordøstlige kyst. Kontakt med europæerne skete først i 1500-tallet, da portugisiske handelsskibe ankom, og i slutningen af 1600-tallet grundlagde franskmændene handelsstationer på østkysten. Merina kongedømmet havde i en længere periode kontrol på størstedelen af øen. Briterne fik øget indflydelse i området, og i 1817 indgik merianernes hersker en aftale med den britiske guvernør, som blandt andet forbød slavehandel. I 1885 blev Madagaskar et fransk protektorat, og ti år senere tog Frankrig magten over øen og afskaffede marinaernes monarki.
Under begge verdenskrige deltog madagaskiske styrker i kampe sammen med franskmændene i Frankrig, Marokko og Syrien. En nationalistisk bevægelse voksede frem på øen og gjorde oprør mod Frankrig i 1947, hvilket dog blev slået ned af de franske styrker. I 1956 gennemførte Frankrig ændringer i sit styre og gennemførte almen stemmeret. To år senere blev landet erklæret som et autonomt område af det franske "commonwealth", og landet blev selvstændigt i 1960.
Efter selvstændigheden har landet været præget af kup og oprør. Oberst Didier Ratsiraka blev præsident i 1975 og sad ved magten i 16 år. Han iværksatte en radikal socialistisk politik. Fra slutningen af 80’erne voksede en stærk demokratibevægelse med krav om reelt flerpartistyre og frie valg. Efter demonstrationer blev der i 1990 indført et flerpartisystem, og censuren blev ophævet. To år efter fik landet en ny grundlov ved folkeafstemning.
Økologiske fodaftryk
0,5
Samfund og politik
Madagaskar er en republik, hvor den formelle magt ligger hos præsidenten, der vælges for 5 år af gangen. Den udøvende magt ligger hos regeringen og et parlament styret af en statsminister. Eftersom præsidenten vælger statsministeren og også kan afskedige denne, har den madagaskiske præsident i realiteten både den formelle og den udøvende magt i landet.
Selv om Madagaskar er gået fra at være en et-partistat til et demokrati, præges landet fortsat af politisk uro. Næsten alle magtskifter har fundet sted på kupagtige måder. Efter hvert magtskifte har den nye præsident lavet ændringer i grundloven for at styrke egen stilling.
Befolkningen er af blandet etnisk ophav og er opdelt i 18 etniske grupper. Gennem historien har der været konflikter mellem højlandsbefolkningen og kystbefolkningen. Grundet den lange historie med politisk ustabilitet og mangel på et fungerende styre, er infrastruktur, sundhedsvæsen og uddannelsessystem dårligt udbygget. Dette gør livssituationen for de fleste madagaskere meget vanskelig.
Menneskelig udvikling
170 av 188
Økonomi og handel
På trods af at Madagaskar er rig på naturressourcer, er landets indbyggere blandt verdens fattigste. Det anslås, at over 75% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Landets økonomiske vækst har været langsom siden 1980’erne. Den politiske uro har hindret udvikling og gjort det vanskeligt for landet at tiltrække investeringer fra udlandet.
Regeringen har da også prøvet at styrke landets økonomi med store investeringsprogrammer blandt andet for at forbedre infrastrukturen. Landbrug, fiskeri og skovbrug er Madagaskars vigtigste indtægtskilder. Disse sektorer udgør over en fjerdedel af landets BNP og beskæftiger 80% af befolkningen. De betydeligste eksportvarer er kaffe og vanilje, som Madagaskar er den største producent af i verden. Andre eksportvarer inkluderer sukker, nelliker, ris, kassava, bønner, jordnødder og oksekød. Også turismen er en potentiel vigtig indtægtskilde. Mangel på økonomiske retningslinjer og politisk kontrol har gjort, at en stor andel af befolkningen arbejder sort uden at betale skat.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Madagaskar på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
29 178 075
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
3,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
50
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
1 608
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
4,3
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,15
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
2,1
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
7,73
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
8,40
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet