Maldiverne
Maldiverne består af næsten 1.200 koraløer i Det Indiske Hav. Omkring 80% af landarealet ligger kun under 1 meter over havet, hvilket kan medføre, at hele landet forsvinder, hvis havene stiger. Øriget er et populært turistmål.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Malé
-
Etniske grupper
- Sydindere, singalesere, arabere
-
Sprog
- Maldivisk dhiveli (officielt, dialekt af singalesisk, skriftsproget er afledt fra arabisk), engelsk
-
Religion
- Sunni-islam (officielt)
-
Befolkningtal
- 444 259 (2018)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 300 km2
-
Valuta
- Maldivisk rufiyah
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 20 615 PPP$
-
Nationaldag
- 26. juli
-
Andre landesider
Geografi
Maldiverne er en øgruppe i Det Indiske Hav. Landets højeste punkt er kun 2,4 moh. - det laveste blandt alle verdens lande. Øgruppen består af 26 atoller og omfatter omkring 1190 småøer. Naturen er præget af hvide sandstrande og tropiske palmeskove. På nogle af de større øer er der små områder med regnskov. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt. Fra maj til august bringer en sydvestlig monsun en regnperiode med sig. Fra december til marts fører en nordøstlig monsun varm og tør luft med sig over øerne.
Den største miljøudfordring for Maldiverne er havstigning. Med en gennemsnitshøjde på bare 1,5 moh. vil hele landet forsvinde, hvis havstigningen fortsætter. Tropiske storme, som regelmæssigt opstår i regionen, kan også få katastrofale følger for landet. Livet i havet rundt øerne er stærkt truet som følge af menneskelig aktivitet, hvilket også er en trussel for livet på land. Specielt er koralrevene rundt om øerne truet af koralminer, etableret af smykkeindustrien, sandopdæmning og forurening. Undervandsrevene fungerer som naturlige barrierer mod bølger og undervandsstrømme. Hvis revene forsvinder, vil øerne erodere hurtigere og risikere at blive vasket ud i havet.
Historie
De første indbyggere på Maldiverne kom sandsynligvis fra Syd-Indien og Sri Lanka omkring 1000 fvt. De nuværende indbyggerne er hovedsageligt efterkommere af østafrikanske og arabiske søfarere, som etablerede sig på øerne omkring 1100-tallet. Gennem århundreder er øerne blevet besøgt og påvirket af søfolk fra Arabien og Det Indiske Hav. Den oprindelige buddhistiske befolkning blev omvendt til islam i 1100-tallet, og øerne blev et muslimsk sultanat. Portugiserne kontrollerede øerne mellem 1558-1573, før de europæiske kolonister blev besejret af krigsherren Muhammad Thakurufar Al-Azam. Selv om øerne blev styret som et islamisk sultanat i det meste af perioden fra 1153-1968, var Maldiverne et britisk protektorat fra 1887 til 1965.
Maldiverne opnåede selvstændighed fra Storbritannien i 1965. Tre år senere blev styreformen ændret til republik, og landet fik sit nuværende navn. Siden selvstændigheden har Maldiverne været præget af undertrykkende diktaturregimer. I 2004 indledte den daværende præsident flere politiske reformer efter at have stoppet flere kupforsøg og oprør. Politiske partier var forbudt på Maldiverne frem til 2005. Som følge af langvarige diskussioner i parlamentet blev det første frie demokratiske flerpartivalget afholdt i 2008.
Økologiske fodaftryk
0,0
Samfund og politik
Præsidenten, som er statsoverhoved, godkendes i almene valg efter at være blevet nomineret af parlamentet. Parlamentet vælges direkte af folket for fem år af gangen. Siden 2008 har politikken været præget af demokratiske reformer og spørgsmål om klimaændringernes indvirkning på øgruppen.
Siden 1970’erne er levestandarden på Maldiverne øget betragteligt. Sundhedsvæsnet er blevet kraftig forbedret, og store investeringer har bidraget til, at de fleste har adgang til ferskvand. Det maldiviske samfund er stærkt påvirket af statsreligionen Islam. Kvinders stilling i samfundet er svag på grund af undertrykkende religiøse love. På trods af dette har kvinder traditionelt ikke båret ansigtsdækkende tørklæde. Næsten alle kvinder har også fået uddannelse og må deltage i arbejdslivet.
Menneskelig udvikling
88 av 188
Økonomi og handel
Maldiverne har haft en kraftig økonomisk vækst siden 1970’erne. Dette til trods for at befolkningen er lille, og afstanden mellem øerne er stor. Økonomien er baseret på turisme og fiskeri. Fiskeri er mere udbredt end landbrug, fordi jorden ikke egner sig til madproduktion. Den vigtigste eksportvare er tunfisk. Maldiverne er i stor grad afhængig af import af mad, eftersom landet har meget lidt dyrkbar jord. Endvidere importerer øriget al brændstof og olie. Dette medfører et handelsunderskud (de importerer mere end de eksporterer). For at blive mindre afhængig af import af olie og diesel fra udlandet håber Maldiverne at blive verdens første CO2-neutrale land. Af denne grund satser de stort på at udvikle sol-, bølge-, og vindkraft.
Turisme er Maldivernes vigtigste industri. Det er også ventet, at denne industri vil vokse meget i de kommende år. Landet er sårbart for svingninger i verdensøkonomien, eftersom turistindustrien er påvirket af økonomien. Dette blev tydeligt efter den internationale finanskrise i 2008, hvor der var en kraftig nedgang i antallet tilrejsende turister.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Maldiverne på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
540 985
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
7
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
20 615
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,18
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,79
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
