Mali
Mali var længe et handels- og kulturcentrum i nordvest-Afrika. I dag præges landet af konflikter mellem regeringen, nomadiske tuareger og stadig stærkere islamistiske oprørsgrupper.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Bamako
-
Etniske grupper
- Bambara 33.3%, fulani 13.3%, sarakole 9.8%, senufo 9.6%, malinke 8.8%, dogon 8.7%, sonrai 5.9%, bobo 2.1%, tuareg 1.7%, andre maliere 6%, andre 0.7% (2018)
-
Sprog
- fransk (officielle sprog), bambara 46,3%, peul/foulfoulbe 9,4%, dogon 7,2%, maraka/soninke 6,4%, malinke 5,6%, sonrhai/djerma 5,6%, minianka 4,3%, tamacheq 3,5%, senoufo 2,6%, bobo 2,1%, andre 6.3%
-
Religion
- Muslimer 93,9%, kristne 2,8%, animister 0,7%, ingen/uspecifiseret 2,5% (2018)
-
Befolkningtal
- 20 855 724 (2021)
-
Styreform
- unitær semi-præsidentiel republik
-
Areal
- 1 240 192 km^2
-
Valuta
- vestafrikanske CFA franc
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 2 330 PPP$
-
Nationaldag
- 22. september (uafhængighedsdag)
-
Andre landesider
Geografi
Malis natur består for det meste af ørken eller halvørken. Det nordlige Mali ligger i Saharaørkenen. Syd for ørkenen ligger området Sahel med ufrugtbare marker. Sahels slettelandskab deler landet på midten.
Vandet fra floderne Niger og Senegal bidrager til, at det sydvestlige Mali har frugtbar jord, og her bor størstedelen af befolkningen. Længst mod syd findes et lille område med tropisk regnskov. Klimaet er varmt og tørt, men fra ørkenen og sydpå daler temperaturene en del - og nedbørsmængden stiger. Længst i syd er der regntid fra juni til oktober.
Malis største miljøproblem er tørke. Ørkenspredning fører til jorderosion, der bevirker at skove og dyrkningsområder bliver mindre. Fra 1960'erne er landet regelmæssigt blevet udsat for lange tørkeperioder. Disse har i stor grad ramt husdyrholdet og til en vis grad landbruget. Specielt har tørken været meget ødelæggende for landets nomadiske folkegrupper, blandt dem tuaregerne. Det er også udbredt mangel på rent drikkevand, og vandforureningen er stigende i hele landet.
Historie
Området, som i dag er Mali, var længe et kultur- og handelscentrum i nordvest-Afrika. Flere statsdannelser begyndte at tage form omkring floden Niger for over 2000 år siden. Mellem 600 evt. og slutning af 1500-tallet var området styret af 3 store kongeriger. Blandt disse var Mali-riget, som var et af verdens største riger i 1300-tallet. I 1591 blev landet invaderet af muslimske styrker fra Marokko. Dette blev starten på en periode med meget uro og med kampe mellem muslimske og ikke-muslimske afrikanske folkeslag. I slutningen af 1800-tallet blev landet en fransk koloni under navnet Fransk Sudan. En frihedsbevægelse voksede frem efter 2. Verdenskrig, og i 1960 fik Mali sin selvstændighed.
I 1968 tog en gruppe unge officerer magten gennem et statskup. De indsatte Moussa Traoré som diktator. I 1970- og 1980'erne blev Mali stærkt ramt af tørkekatastrofer, og kravene om demokrati og flerpartisystem voksede. Samtidig begyndte folkegruppen tuaregerne i nord at kræve selvstyre. Traoré blev afsat efter et oprør i 1991. En ny grundlov blev vedtaget ved folkeafstemning i 1992, og flerpartisystem og demokrati blev indført.
Mali har oplevet flere militærkup og mange uroligheder. Der var kup både i 2012 og i 2020 og 2021.
Økologiske fodaftryk
0,8
Samfund og politik
Mali er ifølge grundloven en sekulær republik, hvor præsidenten er statsoverhovedet. Denne sidder med betydelig udøvende magt og udpeger statsministeren som leder af regeringen. Grundloven garanterer grundlæggende menneskerettigheder og magtfordelingen mellem udøvende-, lovgivende- og dømmende magt. Mali har et flerpartisystem, men ifølge grundloven er det ikke tilladt at danne partier baseret på etniske eller religiøse grupperinger. De fleste partier formes omkring en stærk leder, og ideologi har stor betydning for politikken.
Urolighederne, som har præget Mali siden 2012, har haft konsekvenser for menneskerettighederne, som ellers tidligere har stået stærkt i landet. Pågående konflikter med blandt andet tuareg-separatister og islamistiske terrorister, har ført til overgreb mod civilbefolkningen. Landet styres foreløbigt af en overgangsregering, som skal give magten til folkevalgte inden starten af 2022.
Du kan læse mere om statskuppet og konflikten i dagens Mali på konfliktprofilen her
Menneskelig udvikling
183 av 188
Økonomi og handel
Mali regnes som et af verdens fattigste lande og er afhængig af international bistand. Mindst to tredjedele af indbyggerne regnes som fattige. Landet har gennemført nogle vellykkede økonomiske reformer, men udviklingen går langsomt. Sundhedssystemet er dårligt udbygget og de fleste er afhængige af familien for social og økonomisk tryghed. Udenlandsk bistand dækker omtrent en tredjedel af statens udgifter og så godt som alle statslige investeringer. Frankrig er den største bidragsyder.
Økonomien er baseret på landbrug, som beskæftiger omkring 75 % af befolkningen. Siden konflikt brød ud i 2012 har den økonomiske situation været usikker. Et stort flertal af Malis befolkning lever af det, de selv producerer. Hovedprodukterne fra landbruget er bomuld, kvæg og korn. De eneste eksportprodukter i landet er bomuld, husdyr og guld. Eksportindtægterne er meget varierende og utilregnelige, eftersom alle erhverv er påvirkede af ændringer i vejret og priserne på det internationale markeder.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Mali på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
21 473 776
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
5,8
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
91
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
2 330
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
1,0
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,28
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
3,08
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
5,24
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
