Malta
Malta består af tre store øer og flere ubeboede klipper. Landet har lang kolonihistorie takket være sin strategiske position i Middelhavet. Det lille øsamfund har traditionelt været meget konservativt og er fortsat stærkt påvirket af den katolske kirke.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Valletta
-
Etniske grupper
- Maltesere (stammer fra gamle kartagenere og fønikere med indslag af italienere og andre middelhavsfolk)
-
Sprog
- Maltesesisk (officielt) 90.2%, engelsk (officielt) 6%, flersprogede 3%, andre 0.8%
-
Religion
- Romersk katolske over 90% (2011)
-
Befolkningtal
- 432 089 (2018)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 320 km2
-
Valuta
- Euro
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 48 894 PPP$
-
Andre landesider
Geografi
Øgruppen består af øerne Malta, Gozo, Camino og flere ubeboede klipper. De ligger på en sokkel, som udgør resterne af den landbro, der engang forbandt Sicilien og Afrika. Landet har ingen permanente søer eller floder. Landskabet er præget af lave bakker med buskvækster, og der findes ingen skovområder. Landet har et udpræget middelhavsklima med varme tørre somre og milde vintre. Det har aldrig været målt minusgrader i landet.
Adgangen til rent ferskvand er en stor udfordring på Malta. Landets befolkning og landbrug er helt afhængig af havsaltet havvand for at få ferskvand. Dette gør landet sårbart, hvis der skulle ske ulykker med fabrikkerne, hvor denne proces finder sted.
Historie
Malta har vært beboet siden 5000 fvt. På grund af sin strategiske position mellem Nordafrika, Midtøsten og Sydeuropa har øgruppen været besat og koloniseret af en række store civilisationer og riger. Blandt andet har øriget været knyttet til Kartago, Romerriget, vandalerne, østgoterne, byzantinerne, araberne og normannerne. I 1530 kom johanniter-ridderne til øerne og etablerede store forsvarsværn, kirker og paladser rundt om den vigtigste by, Valletta. Ridderordenen blev senere anerkendt som Malteserordenen, og denne styrede øriget frem til 1798, hvor Napoleon erobrede øerne. Malteserne fik hjælp af den britiske kolonimagt til at bekæmpe Napoleons hær – og fik status som en britisk koloni frem til 1964. Under 2. Verdenskrig blev Malta hårdt bombet på grund af sin strategiske beliggenhed.
Efter selvstændigheden fra Storbritannien i 1964 blev politikken baseret på samarbejde med Sovjetunionen og deres allierede i Østeuropa. Mod slutningen af 1980’erne blev politikken og økonomien liberaliseret, og landet knyttede sig stærkere til USA og Vesteuropa. Malta indgik en ‘partnerskab for fred-aftale’ med NATO i 1995 og blev medlem af EU i 2004. Landet er fortsat knyttet til Storbritannien gennem det britiske Commonwealth af nationer, som består af tidligere britiske kolonier.
Økologiske fodaftryk
3,4
Samfund og politik
Malta er et parlamentarisk demokrati inden for det britiske Commonwealth. Grundloven fra uafhængigheden i 1964 blev ændret ti år senere, og landet blev en republik. Tidligere var den britiske dronning statsoverhoved. Landets statsoverhoved er i dag præsidenten, som udnævnes af parlamentet. Præsidenten har primært formelle opgaver, og udøvende magt er hos regeringen.
Landet har længe fulgt et neutralitetsprincip i sin udenrigspolitik, selv efter det blev medlem af EU i 2004. Beliggenheden mellem Nordafrika og Europa gør landet til en naturlig indgangsport til EU, og landet har derfor udfordringer med illegal indvandring. Malta får regelmæssig støtte fra EU for at håndtere ulovlig indvandring fra Nordafrika.
Østaten har et godt udbygget sundhedsvæsen og levestandarden er høj. Konservativ katolsk religion spiller en vigtig rolle i maltesisk politik og samfund. Abort er ulovlig og kan straffes med fængsel både for kvinden, og den som udfører aborten. Skilsmisser blev lovlige efter en lovændring i 2011. Til trods for den katolske kirkens indflydelse har LHBTI+ personer siden 2017 haft ret til at indgå ægteskab.
Menneskelig udvikling
22 av 188
Økonomi og handel
Maltas økonomi er helt afhængig af handel med ulandet. Landet har begrænsede naturressourcer, og landbruget er ubetydelig. De vigtigste eksportvarer er tøj og sko, men sammenlignet med alle varerne, som landet må importere, eksisterer der et stort handelsunderskud. Den vigtigste industri på Malta er turisme, som udgør omkring 1/3 af landets bruttonationalprodukt. Finans og forsikring er andre vigtige industrier for landet.
Malta kom med i eurosamarbejdet i begyndelsen af 2008. Eftersom økonomien i stor grad er afhængig af handel med omverdenen, havde den globale finanskrise i 2008 stor effekt på landet. Efter nedgangsårene er økonomien steget de senere årene. Blandt andet er arbejdsløsheden dalet betragteligt, og landets udenlandsgæld er mindsket.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Malta på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
444 030
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,2
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
7
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
48 894
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
3,29
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,49
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,43
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
