Marokko
Marokko er det vestligste af de nordafrikanske lande, kendt som Maghreb. Konflikten om Vest-Sahara præger fortsat landets udvikling.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Rabat
-
Etniske grupper
- Araber-berbere 99%, andre 1%
-
Sprog
- Arabisk (officielt), tamazight (officielt)
-
Religion
- Muslimer 99%, kristne 1%, jøder omkring 6.000 personer (2010)
-
Befolkningtal
- 36 191 805
-
Styreform
- Konstitutionelt monarko
-
Areal
- 446 550 km2
-
Valuta
- Marokkansk dirham (MAD)
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 9 519 PPP$
-
Nationaldag
- 30. juli
-
Andre landesider
Geografi
Marokko er det eneste land i Afrika, som ligger både ved Middelhavet og Atlanterhavet. Nord for Marokko ligger det vigtige Gibraltar-stræde, som forbinder de to have med hinanden og adskiller landet fra Spanien. Marokko er et bjergrigt land. Atlasbjergene strækker sig gennem landet i sydvest-nordøst og i nord finder man Rif-bjergene. Det meste af befolkningen bor nord for disse bjerge, da ørkenen ligger syd for dem. Det meste af den sydøstlige del af landet er en del af Sahara-ørkenen og er dermed tyndt befolket og ikke produktivt økonomisk set. I sydvest ligger det omstridte område Vest-Sahara, en tidligere spansk koloni, som blev besat af Marokko i 1975. Landets hovedstad er Rabat, men den største by er havnebyen Casablanca. Marokkos miljøproblemer er vandmangel og jorderosion.
Historie
På grund af sin strategiske beliggenhed har Marokko gennem historien været et eftertragtet område. Berbere har boet i området siden forhistorisk tid. Senere styrede fønikere, romere, vestgotere, vandaler og grækere fra det byzantiske rige området, før araberne erobrede det i 600-tallet og omdannede det til et islamisk samfund. Området blev delt op i små provinser og flere dynastier voksede frem. De europæiske stormagters interesse for Marokko begyndte i 1400-tallet, og Portugal besatte flere byer ved Atlanterhavets kystområder for at kontrollere søhandelen. Fra 1830 styrkede den franske hær sin kontrol over Marokko, og i 1912 indgik Frankrig en aftale med sultanene, som gjorde dele af landet til et fransk protektorat. Marokko blev dermed del i et fransk og et spansk protektorat, mens havnebyen Tanger blev sat under international kontrol. En nationalistbevægelse voksede frem i 1930erne, og selvstændighedspartiet Istiqlal-partiet blev dannet. Frankrig sendte sultan Muhammed V i eksil til Madagaskar i 1953. Han blev efterfuldt af den upopulære Muhammed Ben Aarafa. Dette udløste aktiv opposition med det franske protektorat og Frankrig blev tvunget til at lade Muhammed V komme tilbage i 1955. Marokko blev et uafhængigt kongedømme i 1956.
Økologiske fodaftryk
1,1
Samfund og politik
Marokko er ifølge grundlov et konstitutionelt monarki. Kongen har meget magt. Han er øverstkommanderende for de militære styrker og udnævner også statsministeren. Marokko er delt i 16 forvaltningsområder, som ledes af embedsmænd, der også er udvalgt af kongen. Siden selvstændigheden har politiske partier været lovlige, og der er blevet afholdt valg til parlamentet. Men parlamentet har meget lidt magt i forhold til kongen. Det er forbudt at danne partier på baggrund af religion, sprog, etnicitet og geografisk placering. Dette fører til, at den største oprørsbevægelse, som er islamisk, ikke har lov til at stille op til valg. Efter det Arabiske Forår førte til demonstrationer med krav om demokratisering blev der vedtaget ændringer i grundloven, som gav parlamentet lidt mere magt på kongens bekostning. Alligevel er der meget lidt tvivl om, hvem der styrer landet. Det er ulovligt at kritisere kongens beslutninger. Retssystemet er præget af korruption, selv om menneskerettighedssituationen er blevet lidt bedre, efter den siddende konge kom til tronen, rapporteres der fortsat om brud på oppositionelle rettigheder.
Marokkos udenrigspolitik præges af striden om Vest-Sahara. Den nationalistiske bevægelse Polisario har erklæret området for selvstændigt med støtte fra Algeriet, hvilket har gjort Marokkos forhold til nabolandet meget anspændt. Selvom der har været flere runder med forhandlinger, har man ikke fundet en politisk løsning på konflikten.
Menneskelig udvikling
122 av 188
Økonomi og handel
Den marokkanske økonomi er stabil, men med lav vækst. Landet har gennemført reformer blandt andet for at skaffe nye arbejdspladser. Særligt i byerne er arbejdsløsheden et stort økonomisk og socialt problem. Marokko er afhængig af gode vintre med nedbør for sikre indtjening for landbruget, som cirka halvdelen af befolkningen arbejder med. Servicesektoren udgør halvdelen af BNP. Marokko er verdens største eksportør af fosfater. Udover disse er turisme og pengeoverførsler fra marokkanere, der blev i udlandet, de vigtigste indtægtskilder for landet. Frankrig, Spanien, England og Italien er centrale handelspartnere, og de vigtigste eksportprodukter er tøj og tekstiler, elektronik, fosfater, mineraler, gødning, olieprodukter, citrusfrugter, grønsager og fisk.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Marokko på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
37 840 044
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,3
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
18
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
9 519
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,4
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
1,82
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
7,5
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
7,74
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
10,38
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
