[[suggestion]]
Marshalløerne
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Majuro

Etniske grupper

Marshallesere 92,1%, blandede marshallesere 5,9%, andre 2% (2006)

Sprog

Marshallesisk (officielt) 98.2%, andre sprog 1.8%

Religion

Protestanter 80,5% (forskellige grupper) romersk katolske 8,5%, mormoner 7%, Jehovas vidner 1,7%, andre/ingen 3,2% (2011)

Befolkningtal

53 167

Styreform

Konstitutionelle myndigheder i fri forbindelse med USA

Areal

180 km2

Valuta

Amerikanske dollar

Bruttonationalindkomst per indbygger

4 023 PPP$

Nationaldag

1. maj

Andre landesider

Geografi

Marshalløerne består af 29 atoller og fem større øer i Stillehavet. Øerne danner to kæder - den ene kaldet Ratak (soloppgang) og den anden Ralik (solnedgang). 2/3 af befolkningen bor på atollen Majuro og på øen Ebebe i Kwajalein-atollen. Hele landet ligger under 10 moh. og miljøet er tropisk varmt og fugtigt hele året. De nordligste øer og atoller får ofte mindre nedbør end resten af landet, hvilket kan føre til ekstrem tørke. Fra marts til april og oktober til november forekommer der ofte store tropiske cykloner.

På grund af Marshalløernes lave topograf er havstigning, oversvømmelse og tropiske storme de største miljøudfordringer for landet. Hvis havstigningen fortsætter, som den gør i dag, risikerer hele landet at ligge under vand inden 2030. Radioaktivitet fra prøvesprængninger af kernefysiske våben i 1950’erne udgør også en betydelig miljørisiko. Både naturen og menneskerne i landet er udsat for høj radioaktivitet, hvilket har medført mange kræfttilfælde blandt landets indbyggere.

Historie

Marshalløerne blev først befolket af mikronesiske folkeslag omkring 2000 fvt. Der er meget lidt viden om kulturen i øernes tidlige civilisation. I 1526 blev øerne opdaget, men ikke koloniseret, af spanske søfarer. De første europæere til at kolonisere øerne var britiske søfarere i 1788, men i 1884 blev øerne en del af det tyske imperium. Under 1. Verdenskrig besatte Japan området, og øerne forblev under japansk kontrol frem til amerikanske styrker besatte øerne under 2. Verdenskrig. I 1947 bestemte FN, at øerne skulle forvaltes af USA, og amerikanerne fik lov til at oprette militærbaser der. Frem til 1958 brugte USA øerne til at prøvesprænge kernefysiske våben. Det radioaktive nedfald fra prøvesprængningerne førte til, at flere af øerne blev ubeboelige.

I 1986 opnåede Marshalløerne selvstændighed. En aftale om fri forbindelse med USA blev underskrevet. Aftalen slår fast, at USA kan have militærbaser i landet, mod at de har ansvaret for landets forsvar, og at de årligt giver økonomisk bistand. Siden selvstændigheden har spørgsmål omkring erstatningskrav for ødelæggelserne efter de kernefysiske prøvesprængninger været et vigtigt politisk spørgsmål.

Økologiske fodaftryk

Ingen statistik tilgængelig

0,0

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Marshalløerne ville vi bruge 0,0 jordkloder.

Samfund og politik

Marshalløerne er en demokratisk republik. Præsidenten er både statens overhoved og statsminister, og denne bliver udpeget af et folkevalgt parlament. Til trods for at styreformen er demokratisk, er den traditionelle klankultur vigtig. Næsten alle præsidenterne har været traditionelle høvdinger. Det findes ingen formelle politiske partier, i stedet bliver de politiske grupperinger på baseret på enkeltsager eller klantilhørighed.

Marshalløernes samfund er præget af overgangen fra det traditionelle hierarkiske klansystemet til et moderne samfund. Traditionelt var landet struktureret omkring matri-lineære klaner (hvor klanens jord og titler går i arv på morens side af familien). I overgangen til et moderne samfund er kvindernes mulighed for at arve jord reduceret. Endvidere er kvinder underrepræsenteret i politik og i andre magtpositioner. Til trods for at landet er relativt fattig og underudviklet, har amerikansk bistand bidraget til, at sundhed– og uddannelsessystemet er velfungerende. Indførslen af vestlige produkter og madvaner har medført, at sundheds- og livstilssygdomme som overvægt, diabetes, og alkoholmisbrug er udbredt i hele landet.

Menneskelig udvikling

13

115 av 186

Marshalløerne er nummer 115 af 186 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Marshalløernes økonomi er helt afhængig af bistand fra USA. Over halvdelen af landets indtægt kommer i form af bistand. Set bort fra den amerikanske støtte har landets økonomi været svag siden 1980’erne. Arbejdsløshed er et udbredt problem, specielt på de mere afsidesliggende af øerne.

Staten er den vigtigste arbejdsgiver i landet og beskæftiger omkring 40% af befolkningen. De vigtigste industrier er fiskeri og salg af fiskelicenser til andre stater. Fisk udgør også landets vigtigste eksportvare. Fordi næsten al mad og en række andre produkter bliver importeret, har landet et stort handelsunderskud (de importerer mere end de eksporterer). Turistindustrien er den vigtigste kilde til udenlandsinvesteringer. Manglende infrastruktur har imidlertid gjort videre udvikling af denne sektor vanskelig. Endvidere er den økonomiske udvikling i landet langsom og problematisk, eftersom østaten har manglende infrastruktur, et begrænset indre marked, og få arbejdspladser.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Marshalløerne på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

59 190

Mennesker i Marshalløerne

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

Ingen statistik tilgængelig
børn per kvinde i Marshalløerne

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
31 32

32

børn der dør per 1000 levendefødte i Marshalløerne

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

2

4 023

BNP per indbygger i PPP-dollar i Marshalløerne

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Ingen statistik tilgængelig
af befolkningen er underernærede i Marshalløerne

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 7

1,80

ton CO2-udslip per person i Marshalløerne

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Marshalløerne

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 8 10

8,8

af 10 personer har adgang til rent vand i Marshalløerne

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 8

9,83

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Marshalløerne

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9

9,43

er forventet antal år i skolen i Marshalløerne

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

Ingen statistik tilgængelig
GII-indexen i Marshalløerne

Arbeid