Marshalløerne
Marshalløerne har siden 2. Verdenskrig haft nære bånd til USA. Landene har en aftale om fri forbindelse, som giver USA ansvar for Marshalløernes forsvar. Amerikansk bistand spiller også en helt afgørende rolle for Marshalløernes økonomi.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Majuro
-
Etniske grupper
- Marshallesere 92,1%, blandede marshallesere 5,9%, andre 2% (2006)
-
Sprog
- Marshallesisk (officielt) 98.2%, andre sprog 1.8%
-
Religion
- Protestanter 80,5% (forskellige grupper) romersk katolske 8,5%, mormoner 7%, Jehovas vidner 1,7%, andre/ingen 3,2% (2011)
-
Befolkningtal
- 53 167
-
Styreform
- Konstitutionelle myndigheder i fri forbindelse med USA
-
Areal
- 180 km2
-
Valuta
- Amerikanske dollar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 6 550 PPP$
-
Nationaldag
- 1. maj
-
Andre landesider
Geografi
Marshalløerne består af 29 atoller og fem større øer i Stillehavet. Øerne danner to kæder - den ene kaldet Ratak (soloppgang) og den anden Ralik (solnedgang). 2/3 af befolkningen bor på atollen Majuro og på øen Ebebe i Kwajalein-atollen. Hele landet ligger under 10 moh. og miljøet er tropisk varmt og fugtigt hele året. De nordligste øer og atoller får ofte mindre nedbør end resten af landet, hvilket kan føre til ekstrem tørke. Fra marts til april og oktober til november forekommer der ofte store tropiske cykloner.
På grund af Marshalløernes lave topograf er havstigning, oversvømmelse og tropiske storme de største miljøudfordringer for landet. Hvis havstigningen fortsætter, som den gør i dag, risikerer hele landet at ligge under vand inden 2030. Radioaktivitet fra prøvesprængninger af kernefysiske våben i 1950’erne udgør også en betydelig miljørisiko. Både naturen og menneskerne i landet er udsat for høj radioaktivitet, hvilket har medført mange kræfttilfælde blandt landets indbyggere.
Historie
Marshalløerne blev først befolket af mikronesiske folkeslag omkring 2000 fvt. Der er meget lidt viden om kulturen i øernes tidlige civilisation. I 1526 blev øerne opdaget, men ikke koloniseret, af spanske søfarer. De første europæere til at kolonisere øerne var britiske søfarere i 1788, men i 1884 blev øerne en del af det tyske imperium. Under 1. Verdenskrig besatte Japan området, og øerne forblev under japansk kontrol frem til amerikanske styrker besatte øerne under 2. Verdenskrig. I 1947 bestemte FN, at øerne skulle forvaltes af USA, og amerikanerne fik lov til at oprette militærbaser der. Frem til 1958 brugte USA øerne til at prøvesprænge kernefysiske våben. Det radioaktive nedfald fra prøvesprængningerne førte til, at flere af øerne blev ubeboelige.
I 1986 opnåede Marshalløerne selvstændighed. En aftale om fri forbindelse med USA blev underskrevet. Aftalen slår fast, at USA kan have militærbaser i landet, mod at de har ansvaret for landets forsvar, og at de årligt giver økonomisk bistand. Siden selvstændigheden har spørgsmål omkring erstatningskrav for ødelæggelserne efter de kernefysiske prøvesprængninger været et vigtigt politisk spørgsmål.
Økologiske fodaftryk
0,0
Samfund og politik
Marshalløerne er en demokratisk republik. Præsidenten er både statens overhoved og statsminister, og denne bliver udpeget af et folkevalgt parlament. Til trods for at styreformen er demokratisk, er den traditionelle klankultur vigtig. Næsten alle præsidenterne har været traditionelle høvdinger. Det findes ingen formelle politiske partier, i stedet bliver de politiske grupperinger på baseret på enkeltsager eller klantilhørighed.
Marshalløernes samfund er præget af overgangen fra det traditionelle hierarkiske klansystemet til et moderne samfund. Traditionelt var landet struktureret omkring matri-lineære klaner (hvor klanens jord og titler går i arv på morens side af familien). I overgangen til et moderne samfund er kvindernes mulighed for at arve jord reduceret. Endvidere er kvinder underrepræsenteret i politik og i andre magtpositioner. Til trods for at landet er relativt fattig og underudviklet, har amerikansk bistand bidraget til, at sundhed– og uddannelsessystemet er velfungerende. Indførslen af vestlige produkter og madvaner har medført, at sundheds- og livstilssygdomme som overvægt, diabetes, og alkoholmisbrug er udbredt i hele landet.
Menneskelig udvikling
128 av 188
Økonomi og handel
Marshalløernes økonomi er helt afhængig af bistand fra USA. Over halvdelen af landets indtægt kommer i form af bistand. Set bort fra den amerikanske støtte har landets økonomi været svag siden 1980’erne. Arbejdsløshed er et udbredt problem, specielt på de mere afsidesliggende af øerne.
Staten er den vigtigste arbejdsgiver i landet og beskæftiger omkring 40% af befolkningen. De vigtigste industrier er fiskeri og salg af fiskelicenser til andre stater. Fisk udgør også landets vigtigste eksportvare. Fordi næsten al mad og en række andre produkter bliver importeret, har landet et stort handelsunderskud (de importerer mere end de eksporterer). Turistindustrien er den vigtigste kilde til udenlandsinvesteringer. Manglende infrastruktur har imidlertid gjort videre udvikling af denne sektor vanskelig. Endvidere er den økonomiske udvikling i landet langsom og problematisk, eftersom østaten har manglende infrastruktur, et begrænset indre marked, og få arbejdspladser.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Marshalløerne på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
60 051
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,6
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
31
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
6 550
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,02
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,83
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
9,43
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet