Mauritania
Den tidligere franske koloni, Mauretanien, er et af verdens tørreste lande. Forsøg på at indføre demokrati er endnu ikke lykkedes, og landets myndigheder anklages for brud på menneskerettighederne.
Geografi
Mauretanien er et tørt land med en masse ørken og få bjergområder. To tredjedele af landet er dækket af Sahara, hvor der næsten aldrig regner og der kan kun leve få planter der. Dette område er meget tyndt befolket, og de oplever ekstreme udsving i temperaturen fra 0 grader om natten og op til 50 grader i løbet af dagen. Længere mod syd i landet er Sahelørkenen og Senegal-floden. Disse områder er mere frugtbare end den store ørken i nord. Langs den lange kyststrækning er klimaet mere tempereret, men selv her er der meget lidt nedbør og det er tyndt befolket.
Mauretaniens største miljømæssige problem har siden tørkeperioderne i 1960- og 70, været ørkendannelse. Mere og mere frugtbar jord er dækket af sandede sletter. Manglende kontrol med fældning af de sparsomme skove fører til, at jorden blotlægges og blæser væk. Landet kæmper også med manglende adgang til rent vand, både på grund af faldende nedbørsmængder og på grund af manglende rensning af spildevand og udslip fra industrien.
Historie
I mere end tusinde år levede jægere og fiskere i området som nu er Mauretanien. Omkring år 200 e.Kr. begyndte berberne fra Nordamerika, at slå sig ned i området, og fordrev den oprinelige befolkning. Det sydlige område i dagens Mauretanien blev indlemmet i det muslimske Almoravidimperium.
I 1500-tallet, erobrede marokkanske styrker store dele af landet og indførte det arabiske sprog og kultur. Omtrent på samme tid begyndte europæiske kolonimagter at etablere midlertidige handelsstationer langs hele den vestafrikanske kyst. Under konferencen i Wien i 1815, blev Frankrig tilkendt fuld kontrol over kyststrækningen i dagens Mauretanien og Senegal.
Mauretanien blev en del af den franske Vestafrika-føderation AOF i 1920 og fik uafhængighed i 1960. I 1975 gik Mauretanien ind i Vestsahara for at forhindre, at Marokko udvidede sit territorium mod syd. Efter lange kampe mod den vestsahariske frihedsbevægelse Polisario og et militærkup i 1978, trak landet sig ud af Vestsahara. Først i 1991 blev flere partier tilladt og grundloven reformeret. Alligevel er valgene fortsat omstridt og der forekom både et statskup i 2005 og 2008.
Økologiske fodaftryk
1,5
Samfund og politik
Mauretanien er en republik med et semipræsidentielt styre. Det betyder, at præsidenten har mange beføjelser, men deler regeringsmagten med statsministeren. Præsidenten vælges for fem år ad gangen. Den lovgivende forsamling var delt i to frem til 2017, da præsidenten afskaffede senatet. Mauretansk politik er meget personcentreret, og partierne styres mere af hvilken etnisk gruppe man kommer fra, end en bestemt ideologi.
Det mauritanske samfund er splittet mellem de arabiske folkeslag i nord og de afrikanske i syd. Traditionelt var araberne et undertrykt folkeslag i syd, og i flere århundrede levede de som slaver. Slaveri er fortsat almindeligt i flere områder, selvom regeringen forbød at praktisere det i 1981.
Præsident Mohammed Ould Abdelaziz har domineret politikken, efter at han tog magten ved et statskup i 2008. Landet har afholdt valg siden, men præsidenten anklages for omfattende valgfusk. Hans regering har slået hård ned på islamistiske grupper, og flere organisationer har kritiseret landet for grove brud på menneskeretttighederne. Kvinder bliver diskrimineret gennem den delvist indførte sharialovgivning.
Mauretanien er underudviklet med et dårligt udbygget sundhedsystem, lavt uddannelsesniveau, dårlig adgang til rent vand og sociale ydelser.
Menneskelig udvikling
155 av 188
Økonomi og handel
I løbet af år 2000 er Mauretaniens økonomi gradvist vokset sig stærkere, takket være eksport af olie, guld, jernmalm og kobber, fiskeri og økonomiske reformer. Økonomien er alligevel sårbar, siden landet er afhængig af prisstigninger på råvarer på verdensmarkedet. Bedre økonomi kommer et flertal af indbyggerne til gode. Flertallet af befolkningen er stadig meget fattig, og overlever igennem jordbrug og husdyr.
Landet er afhængig af bistand. Militærkuppet i 2008 førte til, at Den Internationale Valutafond (IMF), andre pengefonde og flere andre internationale donorer droppede bistandsstøtten, samtidig med at den internationale finanskrise ramte fiskeri, minedrift og byggeri. Dette fik alvorlige konsekvenser for økonomien i landet. I årene efter er økonomien blevet stabiliseret og begyndt at vokse igen.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Mauritania på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
4 862 989
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
4,3
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
41
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
5 831
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,9
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,90
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
6,70
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
7,73
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
