Mauritius
Østaten Mauritius har siden uafhængigheden været et stabilt demokrati og er i dag blandt Afrikas rigeste lande.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Port Louis
-
Etniske grupper
- Indo-mauritiere 68%, kreoler 27%, sino-mauritiere 3%, fransk-mauritiere 2%
-
Sprog
- Kreolsk 86,5%, bhojpuri 5,6%, fransk 4,1%, tosproglige 1,4%, andre 2,6% (inklusiv engelsk (officielt) som snakkes af mindre end 1% av befolkningen), uspecificeret 0.1%
-
Religion
- Hinduer 48,5%, romersk-katolske 26,3%, muslimer 17,3%, andre kristne 6,4%, andre 0,6%, uspecificeret 0.1%, ingen 0.7%
-
Befolkningtal
- 1 268 315 (2018)
-
Styreform
- Parlamentarisk demokrati
-
Areal
- 2 040 km2
-
Valuta
- Mauritisk rupi
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 23 035 PPP$
-
Nationaldag
- 12. marts
-
Andre landesider
Geografi
Republikken Mauritius består af hovedøen Mauritius, den lille vulkanø, Rodrigues, de to Alega-øer og St. Brandon øerne. Østaten er en del af øgruppen Maskarenerne i det Indiske hav. Øerne har vulkansk oprindelse, og det højeste punkt, Piton de la Rivière, er 828 moh. Landets hovedstad, Port Louis, ligger nordvest på øen Mauritius. Klimaet er subtropisk med varme og høj fugtighed hele året. På højplateauet inde i landet er der noget køligere og mere nedbør end ved kysten. Fra september til maj kan der komme store tropiske cykloner.
De største miljøproblemer i Mauritius er skovrydning, forurening, forurening af vand og ødelæggelse af koralrevene. Skovrydning har medført jorderosion, og at landets rige naturflora er truet. Regeringen har iværksat flere tiltag for at forhindre landets miljøødelæggelser. Blandt andet er renseanlæg og affaldshåndtering blevet forbedret. Endvidere er kommet nye retningslinjer for bærekraftig udvikling med hensyn til landets natur.
Historie
Øen Mauritius var ubeboet, da den blev opdaget af arabiske og malaysiske søfarer i 900-tallet. Da portugisiske søfarere, som de første europæere, opdagede øen i 1500-tallet, var den fortsat ikke beboet. Den første kolonisering af øen skete i 1598, da hollandske søfarere slog sig ned. Hollænderne gav øen navnet ‘Mauritius’ efter den hollandske prins Maurits af Oranien. I 1710 forlod hollænderne kolonien, og 5 år senere blev øen besat af franskmænd. Det blev en velstående koloni under det franske Ostindiske kompagni. Franskmændene udbyggede en plantageøkonomi med sukker som det vigtigste produktet og med slaver fra Østafrika og Madagaskar som arbejdskraft. Mauritius blev besat af Storbritannien i 1810 og blev formelt en britisk koloni i 1814.
Mauritius fik øget selvstyre i 1961 og blev selvstændig i 1968. Landet beholdt den britiske monark som statens overhoved frem til 1992, hvor den blev til en republik i stedet. Siden selvstændigheden i 1968 har landet haft et stabilt demokratisk styre og en stærk økonomi.
Økologiske fodaftryk
1,8
Samfund og politik
Mauritius er en parlamentarisk demokratisk republik, hvor præsidenten er statens overhoved. Præsidenten har i hovedtræk kun en ceremoniel rolle og meget lidt politisk magt. Den reelle magt i landet ligger hos parlamentet, som bliver ledet af statsministeren. Både statsministeren og parlamentet bliver valgt hvert femte år. Mauritius er et af få lande i Afrika med et fungerende flerpartisystem. Landets politik er præget af koalitioner og alliancebygning. Det er bred enighed blandt de politiske partier om landets demokratiske værdier. De demokratiske rettigheder er godt udviklede, og valgsystemet sikrer, at de forskellige etniske grupper bliver repræsenteret i parlamentet.
Kvinder er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet og i politik og har ofte betydelig lavere løn end mænd. Endvidere er vold mod kvinder i hjemmet et stort problem, der sjældent rapporteres til politiet. Diskriminering på arbejdsmarkedet på baggrund af seksualitet er ulovligt, men mandlig homoseksualitet er kriminaliseret og tabubelagt.
Menneskelig udvikling
62 av 188
Økonomi og handel
Mauritius har i lang tid haft en af Afrikas stærkeste økonomier. Landet er gået fra at være en landbrugsøkonomi, med fokus på eksport af sukker, til en mere alsidig økonomi med vækst inden for industri, finans og turisme. De sidste årtier har landets økonomiske vækst været forholdsvis stabil. Dette har fordoblet landets indtægter per indbygger og øget velstanden. Fra begyndelsen af 2000-tallet er der blevet satset meget på informations- og kommunikationsteknologi. Sukker er sammen med industrivarer fortsat det vigtigste eksportprodukt.
Til trods for den stærke og stabile økonomi lever omkring 7% af landets befolkning under den nationale fattigdomsgrænse. Levestandarden varierer også meget blandt de forskellige øer. Selv om landets forskellige etniske folkegrupper er godt integreret og repræsenteret i politik, er der en overvægt af kreolere med afrikansk baggrund blandt landets fattigste befolkning.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Mauritius på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
1 274 720
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,4
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
17
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
23 035
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,6
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
3,29
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,22
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,43
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
