[[suggestion]]
Mauritius
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Port Louis

Etniske grupper

Indo-mauritiere 68%, kreoler 27%, sino-mauritiere 3%, fransk-mauritiere 2%

Sprog

Kreolsk 86,5%, bhojpuri 5,6%, fransk 4,1%, tosproglige 1,4%, andre 2,6% (inklusiv engelsk (officielt) som snakkes af mindre end 1% av befolkningen), uspecificeret 0.1%

Religion

Hinduer 48,5%, romersk-katolske 26,3%, muslimer 17,3%, andre kristne 6,4%, andre 0,6%, uspecificeret 0.1%, ingen 0.7%

Befolkningtal

1 268 315 (2018)

Styreform

Parlamentarisk demokrati

Areal

2 040 km2

Valuta

Mauritisk rupi

Bruttonationalindkomst per indbygger

20 539 PPP$

Nationaldag

12. marts

Andre landesider

Geografi

Republikken Mauritius består af hovedøen Mauritius, den lille vulkanø, Rodrigues, de to Alega-øer og St. Brandon øerne. Østaten er en del af øgruppen Maskarenerne i det Indiske hav. Øerne har vulkansk oprindelse, og det højeste punkt, Piton de la Rivière, er 828 moh. Landets hovedstad, Port Louis, ligger nordvest på øen Mauritius. Klimaet er subtropisk med varme og høj fugtighed hele året. På højplateauet inde i landet er der noget køligere og mere nedbør end ved kysten. Fra september til maj kan der komme store tropiske cykloner.

De største miljøproblemer i Mauritius er skovrydning, forurening, forurening af vand og ødelæggelse af koralrevene. Skovrydning har medført jorderosion, og at landets rige naturflora er truet. Regeringen har iværksat flere tiltag for at forhindre landets miljøødelæggelser. Blandt andet er renseanlæg og affaldshåndtering blevet forbedret. Endvidere er kommet nye retningslinjer for bærekraftig udvikling med hensyn til landets natur.

Historie

Øen Mauritius var ubeboet, da den blev opdaget af arabiske og malaysiske søfarer i 900-tallet. Da portugisiske søfarere, som de første europæere, opdagede øen i 1500-tallet, var den fortsat ikke beboet. Den første kolonisering af øen skete i 1598, da hollandske søfarere slog sig ned. Hollænderne gav øen navnet ‘Mauritius’ efter den hollandske prins Maurits af Oranien. I 1710 forlod hollænderne kolonien, og 5 år senere blev øen besat af franskmænd. Det blev en velstående koloni under det franske Ostindiske kompagni. Franskmændene udbyggede en plantageøkonomi med sukker som det vigtigste produktet og med slaver fra Østafrika og Madagaskar som arbejdskraft. Mauritius blev besat af Storbritannien i 1810 og blev formelt en britisk koloni i 1814.

Mauritius fik øget selvstyre i 1961 og blev selvstændig i 1968. Landet beholdt den britiske monark som statens overhoved frem til 1992, hvor den blev til en republik i stedet. Siden selvstændigheden i 1968 har landet haft et stabilt demokratisk styre og en stærk økonomi.

Økologiske fodaftryk

1 7

1,8

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Mauritius ville vi bruge 1,8 jordkloder.

Samfund og politik

Mauritius er en parlamentarisk demokratisk republik, hvor præsidenten er statens overhoved. Præsidenten har i hovedtræk kun en ceremoniel rolle og meget lidt politisk magt. Den reelle magt i landet ligger hos parlamentet, som bliver ledet af statsministeren. Både statsministeren og parlamentet bliver valgt hvert femte år. Mauritius er et af få lande i Afrika med et fungerende flerpartisystem. Landets politik er præget af koalitioner og alliancebygning. Det er bred enighed blandt de politiske partier om landets demokratiske værdier. De demokratiske rettigheder er godt udviklede, og valgsystemet sikrer, at de forskellige etniske grupper bliver repræsenteret i parlamentet.

Kvinder er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet og i politik og har ofte betydelig lavere løn end mænd. Endvidere er vold mod kvinder i hjemmet et stort problem, der sjældent rapporteres til politiet. Diskriminering på arbejdsmarkedet på baggrund af seksualitet er ulovligt, men mandlig homoseksualitet er kriminaliseret og tabubelagt.

Menneskelig udvikling

16

65 av 188

Mauritius er nummer 65 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Mauritius har i lang tid haft en af Afrikas stærkeste økonomier. Landet er gået fra at være en landbrugsøkonomi, med fokus på eksport af sukker, til en mere alsidig økonomi med vækst inden for industri, finans og turisme. De sidste årtier har landets økonomiske vækst været forholdsvis stabil. Dette har fordoblet landets indtægter per indbygger og øget velstanden. Fra begyndelsen af 2000-tallet er der blevet satset meget på informations- og kommunikationsteknologi. Sukker er sammen med industrivarer fortsat det vigtigste eksportprodukt.

Til trods for den stærke og stabile økonomi lever omkring 7% af landets befolkning under den nationale fattigdomsgrænse. Levestandarden varierer også meget blandt de forskellige øer. Selv om landets forskellige etniske folkegrupper er godt integreret og repræsenteret i politik, er der en overvægt af kreolere med afrikansk baggrund blandt landets fattigste befolkning.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Mauritius på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

1 273 428

Mennesker i Mauritius

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 3

1,4

børn per kvinde i Mauritius

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16

16

børn der dør per 1000 levendefødte i Mauritius

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

6

20 539

BNP per indbygger i PPP-dollar i Mauritius

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

5 2 3 4 5
6 7 8 9 10

0,5

af befolkningen er underernærede i Mauritius

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 2

3,26

ton CO2-udslip per person i Mauritius

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Mauritius

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

Ingen statistik tilgængelig
af 10 personer har adgang til rent vand i Mauritius

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 1

9,13

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Mauritius

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12

12,43

er forventet antal år i skolen i Mauritius

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

3

0,347

GII-indexen i Mauritius

Työ