Mikronesien
Mikronesien føderationen består af over 600 øer, inddelt i fire delstater. De små øer er spredt ud over et område, som er fem gange større end Frankrig.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Palikir
-
Etniske grupper
- Chuukesere 48.8%, pohnpeianere 24.2%, kosraeanere 6.2%, yapesere 5.2%, yap (fra ydre øer) 4.5%, asiater 1.8%, polynesiere 1.5%, andre 6.4%, ukendt 1.4% (2000)
-
Sprog
- Engelsk (offielt sprog og dagligdags tale), chuukese, kosrean, pohnpeian, yapese, ulithian, woleaian, nukuoro, kapingamarangi
-
Religion
- Romersk katolske 52.7%, protestanter 41.7%, andre 3.8%, ingen/uspecificeret 0.8%
-
Befolkningtal
- 531 996 (2018)
-
Areal
- 700 km2
-
Valuta
- US Dollar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 3 642 PPP$
-
Nationaldag
- 3. november
-
Andre landesider
Geografi
Mikronesien føderationen består af 607 øer i de østlige og centrale dele af øgruppen Karolinerne, øst for Filippinerne. Øerne inddeles i fire grupper, Yap, Chuuk, Pohnpei og Kosrae. Disse udgør også landets fire delstater. Øerne Pohnpei, Kosrae, samt øerne i Chuuklagunen er rige på bjerge og er af vulkansk oprindelse. Hovedøen i Yap er derimod af kontinental oprindelse. Næsten alle de resterende øer flade koral atoller.
Landets største ø er Pohnpei, som alene omfatter nær halvdelen af hele føderationens areal. Klimaet er tropisk, og det er varmt året rundt. Det regner meget, og Pohnpei er kendt for at være et af verdens fugtigste steder med en årlig nedbørsmængde på 4900 mm. Øerne er ret udsatte for naturkatastrofer som orkaner og tørke. Flere af de lavereliggende øer forventes at forsvinde helt på grund af havstigning.
Historie
Mikronesien føderationen blev befolket omkring år 1000 fvt. Til øgruppen Yap kom folkeslag fra Filippinerne eller Indonesien, mens der kom folk fra Fiji og Vanuatu, som migrerede nordover fra til de andre øer. Samfundet på øgruppen Yap udviklede sig henover 200-tallet evt. til et omfattende rige med stor indflydelse på regionen. Riget havde et kastesystem og en unik type økonomi baseret på en handels- og byttekultur. På øerne Pohnpei og Kosrae blev der på samme tid bygget omfattende forsvarsværker og religiøse centre.
I 1500-tallet opdagede portugisiske sømænd øerne. Senere kom spanske søfarere og grundlagde de første kolonier i området. I 1899 købte Tyskland øerne fra Spanien, før Japan besatte området i 1914. Under 2. Verdenskrig blev øerne igen besat – denne gang af Amerikanske styrker. Frem til landets selvstændighed i 1979 tilhørte de et tilsynsområde under FN, forvaltet af USA. Mikronesien har siden 1986 haft en vis tilknytning til USA gennem en aftale om fri forening. USA får adgang til de strategisk beliggende øer – mod de forvalter landets forsvar og giver økonomisk bistand.
Økologiske fodaftryk
0,0
Samfund og politik
Øverste lovgivende myndighed i Mikronesien føderationen er en kongres med 14 senatorer. Fire senatorer vælges af delstaterne og sidder i fire år. De resterende ti vælges for to år fra mindre kredse, inddelt efter befolkningsmængde. Udøvende myndighed er en præsident, som vælges af kongressen blandt de fire delstatsrepræsentanter. Præsidenthvervet skifter mellem delstaterne. I kongressen er der ingen politiske partier, og den har ganske lidt magt i lokale sager. Hver af de fire delstater har en høj grad af selvstyre. Delstaterne har også særskilte kulturelle og historiske traditioner.
Det mikronesiske samfund er fortsat præget af en traditionel kultur, hvor indbyggernes sociale rang i stor grad er bestemt af hierarkiet inden for klanerne. Den traditionelle klanstruktur er i de senere år blevet mindre betydningsfuld, men særligt blandt de ældre er kulturen bevaret. Til trods for at kønsdiskriminering er ulovlig bliver kvinder ofte understillet mænd. Specielt i politik og andre magtpositioner er andelen kvinder meget lav. Landet mangler anti-diskrimineringslove for seksuelle minoriteter, og homofili er forbudt og kan straffes.
Menneskelig udvikling
131 av 188
Økonomi og handel
Mikronesien føderationen har et underudviklet erhvervsliv. Landet er helt afhængig af økonomisk støtte fra USA. Denne støtte er blevet gradvis reduceret - og særlig efter mistanke om at bistandspengene er blevet brugt til korruption. Blandt andet er sundhedsvæsnet og uddannelsessektoren i hovedtræk finansieret af amerikansk bistand, og selv om landet ønsker at frigøre sig, har de meget lidt at falde tilbage på. Forskellen mellem fattig og rig er blevet et stort problem for landet.
Den vigtigste sektor i Mikronesien føderationen er fiskeriindustrien og salg af fiskelicenser til udenlandske aktører. Mange driver også landbrug, men det er mest til eget forbrug. Landet har et stort handelsunderskud, eftersom importen er flere gange større end eksporten. I fremtiden er der en tro på, at turismen kan blive den vigtigste industri. Manglende infrastruktur, og landets isolerede beliggenhed, har imidlertid gjort det vanskeligt at udvikle turismen indtil videre.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Mikronesien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
115 224
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,6
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
25
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
3 642
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
1,57
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
