Moldova
Moldova blev selvstændig efter Sovjetunionens fald i 1991 og er i dag et af de fattigste lande i Europa. Landet har en fælles kulturarv med Rumænien og deres er næsten identiske.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Chisinau
-
Etniske grupper
- Moldovere/rumænere 78.2%, ukrainere 8.4%, russere 5.8%, gagausere 4.4%, bulgarere 1.9%, andre 1.3% (2004)
-
Sprog
- Moldovsk (officielt, ligner meget rumænsk), russisk, gagausisk (en tyrkisk dialekt)
-
Religion
- Ortodokse kristne 93,3%, baptister 1%, andre kristne 1,2% (2004)
-
Befolkningtal
- 3 436 828
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 33 850 km²
-
Valuta
- Moldovsk leu
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 15 390 PPP$
-
Nationaldag
- 27. august
-
Andre landesider
Geografi
Moldova er et lille land uden kyst. Landskabet består af kuperet slette med dybe dale og mange floder og bække. I vest løber Prut-floden og i øst løber Dniester-floden. Centralt i landet ligger højdedraget Codru, hvor landets højeste punkt, Bălăneşti-bakken, befinder sig, kun 430 meter over havet. Hovedstaden Chişinău ligger midt i landet, og af andre vigtige byer er blandt andet Tiraspol, Bălţi, Bender og Comrat, som er center for Gagauzias autonome (selvstændige) område.
Tre fjerdedele af landet har meget frugtbar jord. Den omfattende brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og kunstgødning har dog de senere år medført en kvalitetsforringelse af jorden, hvilket er blevet et af landets største økologiske problemer. Afskovning har bidraget til, at erosion og jordskred er et stigende problem.
Historie
Størstedelen af Moldova ligger i det gamle område Bessarabia, og beliggenheden gjorde, at det var en vigtig rejserute mellem Asien og Sydeuropa op gennem historien. Mange forskellige herskere har kontrolleret området - både græske, romerske, bulgarske, mongolske, osmanske, rumænske og russiske – med perioder af selvstændighed. Sovjetunionen besatte området i 1940 og grundlagde Den Moldoviske Socialistiske Sovjetrepublik, som en del af Østeuropas socialistiske folkerepublikker. Rumænien forsøgte at få området tilbage og sluttede sig til Tyskland under 2. Verdenskrig. Under tysk besættelse blev jøderne i Bessarabia sendt til koncentrationslejre i Transnistria. Kun få af de 185 000, som blev sendt dertil, overlevede. Da krigen lakkede mod enden, erobrede Sovjetunionen området i 1944.
I 1990 valgte det højeste råd i Moldovas sovjetsocialistiske republik det tidligere kommunistpartimedlem, Mircea Snegur, til landets præsident. Han var for Moldovas selvstændighed og prøvede at skaffe anerkendelse fra de vestlige lande. I 1991 blev staten erklæret uafhængig fra Sovjetunionen og fik navnet Republikken Moldova.
Økologiske fodaftryk
1,1
Samfund og politik
Lovgivende myndighed er parlamentet med 101 repræsentanter. Udøvende magt er delt mellem stats- og regeringsoverhovedet: præsidenten vælges i et separat præsidentvalg og er statschef, mens regeringen udgår fra og er ansvarlig over for parlamentet, alle er på valg hvert fjerde år. Ved parlamentsvalget i 2009 fik det pro-russiske socialistparti flertal, men oppositionspartierne anklagede dem for valgfusk og uroligheder brød ud. Oppositionen nægtede at stemme i parlamentet, og dette førte til, at landet hverken fik valgt ny præsident eller regering. Rusland og Kina erklærede deres støtte til socialistpartiet. Siden da har uenighed om russisk tilhørsforhold været et vigtigt politisk tema. Landet har længe været splittet mellem et ønske om at nærme sig EU og samtidig opretholde en god forbindelse til og loyalitet over for Rusland, hvilket også afspejler sig i de kandidater, der har opstillet ved de seneste præsidentvalg.
Korruption er et enormt problem på alle niveauer i forvaltningen, og en korruptionsskandale i 2014, hvor en milliard dollar forsvandt fra tre store banker, endte med, at tidligere statsminister Filat blev fængslet.
Området Gagauzia, hvor befolkningen har tyrkiske rødder, og Transnistria, hvor flertallet er slavere, er autonome regioner. Det har ind imellem været væbnet strid om Transnistria grundet ønsket om russisk tilknytning. Denne regionens status er fortsat uklar og lokale myndigheder bliver beskyldt for menneskerettighedsbrud.
Menneskelig udvikling
79 av 188
Økonomi og handel
Tjenestesektoren står for langt over halvdelen af Moldovas bruttonationalprodukt (BNP), og landbruget og industrien for omtrent 15% hver. Mange lever af det, de selv dyrker. Landet har ingen mineralressourcer og må derfor importere alt kul, olie og gas fra udlandet. Efter Sovjetunionens fald har manglen på energi været en hindring for industriproduktionen, og Moldova prøver at udvikle alternative energikilder for at blive mere selvforsynende.
Sovjetunionens opløsning i 1991 udløste en økonomisk krise i Moldova. Landet er i dag et af de fattigste i Europa og får økonomisk hjælp fra Den Internationale Pengefond (IMF), Verdensbanken, EU og USA. Landets ønske om europæisk samarbejde og økonomiske reformer har medført fremgang i den økonomiske udvikling med privatisering og indførsel af markedsøkonomi, men ændringerne sker langsomt. I 2012 indgik Moldova en frihandelsaftale med EU. Moldova er fortsat økonomisk i knæ – og er stadig splittet i opfattelse af, hvordan de kommer bedst på fode – enten gennem større tilnærmelse til EU eller ved større loyalitet over for Rusland.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Moldova på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
4 013 178
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,8
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
15
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
15 390
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
3,33
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
7,4
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,96
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
11,81
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
