Mongoliet
Mongoliet rådede i 1200-tallet over verdenshistoriens største imperium i udstrækning. I dag er der lidt, der minder om den stolte historie, og landet kæmper med udbredt fattigdom og korruption.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Ulaanbaatar/Ulan Bator
-
Etniske grupper
- Mongoler (hovedsagelig khalk) 94.9%, tyrkere (hovedsagelig kasakher) 5%, andre (inkluderer kinesere og russere) 0.1% (2000)
-
Sprog
- Khalka-mongolsk 90%, tyrkisk (kasakhisk), russisk (1999)
-
Religion
- Lamaisme (buddhisme) 50%, shamanisme og kristne 6%, muslimer 4%, ingen 40% (2004)
-
Befolkningtal
- 3 121 772 (2018)
-
Styreform
- Parlamentarisk republik
-
Areal
- 1 564 120 km2
-
Valuta
- Mongolsk Tugrik
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 12 819 PPP$
-
Nationaldag
- 11. juli
-
Andre landesider
Geografi
Mongoliets landskab er domineret af græsklædte stepper og bakker. Nord og vest i landet ligger snedækkende bjerge, hvor Khutnij orgil er det højeste på 4374 moh. I syd er landskabet præget af Gobiørkenen, som udgør 1/3 af landets areal. Mongoliet er en af verdens største indlandsstater, og verdens højest beliggende land. I gennemsnit ligger landet på 1580 moh. Mongoliet har et tørt, kontinentalt klima med store temperaturforskelle og lille nedbørsmængde. Hovedstaden, Ulaanbaatar (Ulan Bator) er verdens koldeste hovedstad med en gennemsnitlig årstemperatur på 0 grader.
Landets største miljøproblemer er forurening, jorderosion og ørkenspredning. En ikke-miljøvenlig industri og brug af kulkraft har forurenet mange af omgivelserne omkring hovedstaden. Dårlig kontrollerede olievirksomheder og minedrift har medførst, at landets begrænsede vandressourcer er særligt udsatte for forurening. Mongoliet er også ofte udsat for jordskælv og er meget sårbar for ekstrem tørke om sommeren og ekstrem kulde om vinteren.
Historie
Arkæologiske fund viser, at der har været mennesker i det som er dagens Mongoliet i omkring 200 000 år. Fra omkring 300-tallet evt. udviklede de lokale nomadiske stammefolk nye våben og krigstaktikker. I 1206 forenede militærlederen Temüjin flere af stammefolkene under en stat og skiftet sit eget navn til Djengis Khan. Under hans styre erobrede mongolerne et område som strakte sig fra Korea i øst til Østrig i vest. Området er i udstrækning det største rige som nogensinde har eksisteret. Området blev imidlertid aldrig et fungerende samlet rige, og etter Djengis Khans død, blev det delt op og administreret af hans børn og børnebørn. Eftersom landområderne var så store blev de mongolske herskeres indflydelse hele tiden udfordret, og de blev drevet tilbage til deres centralasiatiske områder.
I 1400-tallet blev Mongoliet underlagt kinesisk kontrol. Efter lang tids kamp opnåede landet endelig selvstændighed fra Kina i 1921. Landet fik et sovjetinspireret kommunistisk styre i 1924 og fungerede som en diktatorisk et-parti-stat frem til 1990. Siden har landet fået en demokratisk grundlov og en markedsøkonomi.
Økologiske fodaftryk
4,8
Samfund og politik
Mongoliet fik en ny ikke-kommunistisk grundlov i 1992. Ifølge grundloven er Mongoliet en uafhængig, demokratisk enhedsrepublik. Statsoverhoved og militær øverstkommanderende er præsidenten, som bliver valgt i almene valg for fire år af gangen. Lovgivende myndighed er parlamentet, som bliver valgt i almene valg hvert fjerde år. Parlamentet skal godkende præsidenten og udnævner statsministeren samt de øvrige ministre.
Omstillingen fra et socialistisk til et kapitalistisk samfund har været svært for Mongoliet. Den storstilede privatisering af jorden og økonomien har været plaget af omfattende korruption og hastigt stigende priser. Dette har ført til en urbaniseringsproces (folk flytter fra landet til byerne), hvilket har sat stort pres på landets allerede underudviklede infrastruktur, offentlige sundhedstilbud og sociale ydelser.
Kvinders stilling i samfundet er præget af arven efter mongolernes traditionelle nomadiske stammesamfund. På landet og i fattige områder er kønsrollerne fremdeles stærkt adskilt, og kvinderne har meget lidt valgfrihed og mulighed til uddannelse. Vold mod kvinder i hjemmet er også et stort problem. Seksuelle minoriteter bliver ofte chikaneret, men i de senere år har flere interesseorganisationer arbejdet for at fremme LHGBT+ rettigheder i landet.
Menneskelig udvikling
94 av 188
Økonomi og handel
Efter at markedsøkonomiske reformer blev gennemført i 1990’erne er den mongolske økonomi vokset. Da landet begyndte at udnytte sine mineralressourcer i 2000-tallet, voksede økonomien med næsten 10%. Landet har både kobber, kul, molybdæn, tin, wolfram og guld. På et tidspunkt i 2010’erne havde landet en af de hastigt voksende økonomier i verden. Udbredt korruption og manglende regelværk har imidlertid medført, at udenlandsinvesteringer er faldet siden 2014, hvilket har medført stop i væksten.
Til trods for store mineralforekomster og en til tider blomstrende økonomi er det mongolske samfund præget af udbredt fattigdom. Indtægter fra landets miniindustri er blevet skævt fordelt, og forskellene mellem rig og fattig er blevet større. Over 20% af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse. Den storstilede urbaniseringen har også medført meget høj arbejdsløshed og store slumområder omkring byerne. Landet importerer omkring 70% af alt den mad, de har brug for, og er derfor sårbar for prisændringer og den økonomiske udviklingen hos de vigtigste handelspartnere Rusland og Kina. På sigt tror man turisme kan blive vigtig, men manglende infrastruktur hindrer udviklingen af denne sektor.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Mongoliet på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
3 378 078
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
15
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
12 819
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,4
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
7,14
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
3,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,92
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,16
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
