Montenegro
Montenegro opnåede selvstændighed fra Serbien efter en folkeafstemning i 2006. Landet kæmper med store budgetunderskud og udbredt korruption, men har et potentiale i turisme.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Podgorica
-
Etniske grupper
- Montenegriner 45%, serbere 28,7%, bosnjaker 8,7%, albanere 4,9%, andre (muslimer, kroatere, rom-folk) 12,7% (2011)
-
Sprog
- Serbisk 42,9%, montenegrisk (officiel) 37%, albansk 5,3%, bosnisk 5,3%, serbisk-kroatisk 2%, andre 7.5% (2011)
-
Religion
- Ortodokse 72,1%, muslimer 19,1%, katolikker 3,4%, ateister 1,2% andre/uspecificeret 4,1% (2011)
-
Befolkningtal
- 629 219 (2018)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 13 810 km²
-
Valuta
- Euro
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 22 795 PPP$
-
Nationaldag
- 13. juli
-
Andre landesider
Geografi
Montenegros geografi er præget af bjerge og kuperet terræn. I nordvest når de højeste bjergtoppe op på 2500 moh. I sydvest er der en smal kyststribe ud mod Adriaterhavet - Europas sydligste fjord, Kotorbugten. Indlandet er kuperet med dybe floddale og kløfter. Nord og vest for landets største sø, Skutari-søen, ligger en stor indlandsslette og store sumpområder. Landets gennemsnitshøjde er på over 900 moh. Kystområderne og lavlandet har et typisk middelhavsklima med milde regnfulde vintre og varme tørre somre. Baglandet har et typisk kontinentalt klima med milde somre og kolde vintre. De højeste bjerge er dækket af sne hele året rundt.
De største miljøudfordringer i Montenegro er forurening af kystområderne som følge af dårlig håndtering og behandling af spildevand. Derudover har dårlig håndtering af affald fra industriområder ført til forurening af grundvand.
Historie
Montenegros oprindelige illyriske befolkning blev fordrevet af slaver i det sjette århundrede. I slutningen af det 12. århundrede blev området en del af det mægtige kongerige Serbien. Da dette opløstes i midten af det 14. århundrede, blev Montenegro et uafhængigt fyrstedømme, som i alliance med Venedig var i konstant konflikt med Det Osmanniske Imperium. Det var først i 1878, under Berlins kongres, at de vesteuropæiske magter anerkendte Montenegro som et uafhængigt land. I 1910 blev Montenegro udråbt til et kongerige, før det i 1918 blev forenet med Serbien i et kongerige med serbere, kroater og slovenere, som fra 1930 skiftede navn til Jugoslavien. Under 2. Verdenskrig oplevede Montenegro først italiensk, derefter tysk besættelse.
Efter 2. Verdenskrig blev Jugoslavien en kommunistisk føderation bestående af seks delrepublikker. Montenegro var en del af føderationen frem til kollapset i 1992. Opløsningen af føderationen udviklede sig til at blive den blodigste krig i Europa efter 2. Verdenskrig og førte til store ødelæggelser i Montenegro. Da opløsningen var et faktum, gik Montenegro og Serbien sammen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, som i 2003 skiftede navn til Serbien og Montenegro. Efter en folkeafstemning i 2006 blev forbundsrepublikken opløst, og Montenegro blev igen et selvstændigt land.
Økologiske fodaftryk
2,4
Samfund og politik
Montenegro er en republik med en præsident som statens overhoved. Præsidenten vælges i almene valg for en periode på fem år, men har i hovedtræk kun en ceremoniel rolle. Statsministeren er lederen for regeringen og har den udøvende magt i landet. Efter landets nye grundlov blev vedtaget i 2007, kan præsidenten kun blive genvalgt én gang.
Montenegros politik har siden uafhængigheden fra Serbien været centreret om at holde landet samlet og at arbejde for medlemskab i EU og NATO. Landet har en stabiliserings- og associeringsaftale med EU og fik kandidatstatus i december 2010. Siden 2009 har landets borgere haft visumfrihed i Schengen-området.
Montenegro kæmper fortsat med at opbygge et velfungerende samfund efter krigen, som hærgede Balkanhalvøen i 1990’erne. Landets offentlige velfærdssystem, og specielt Sundhedsvæsenet, kæmper med store mangler og brister. Efter krigen voksede kriminaliteten – og menneskehandel, smugling, og omfattende korruption har præget landet siden. Til trods for betydelig social og politisk forbedring de senere år findes der fortsat interne spændinger mellem etniske grupper, og på grund af forskelle mellem det mindre rige nord og den mere velstående kyst i syd.
Menneskelig udvikling
47 av 188
Økonomi og handel
Efter selvstændigheden har Montenegros økonomi haft et stort budgetunderskud. På trods af at landet har mange mineraler, formåer man ikke at tjene nok på udvindingen og produktionen. Aluminiumsindustri er landets vigtigste industri, foruden jern- og stålindustri. På sigt kan turisme blive de vigtigste erhverv for landets økonomi. Turismen er vokset meget de senere årene, og det tiltrækker udenlandske investorer.
Landet kæmper med udbredt korruption og sort arbejde. Dette er også en af hovedgrundene til, at EU endnu ikke har godkendt landets ansøgning om medlemskab. Høj arbejdsløshed er et andet stort problem for landet. Blandt unge er arbejdsløsheden i dag på over 35%.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Montenegro på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
628 051
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
2
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
22 795
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,18
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
8,5
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,88
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,77
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
