[[suggestion]]
Montenegro
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Podgorica

Etniske grupper

Montenegriner 43%, serbere 32%, bosniaker 8%, albanere 5%, andre (muslimer, kroatere, rom-folk) 12% (2003)

Sprog

Serbisk 63.6%, montenegrinsk (officielt) 22%, bosnisk 5.5%, albansk 5.3%, uspecificeret 3.7% (2003)

Religion

Ortodokse 74.2%, muslimer 17.7%, katolske 3.5%, andre 0.6%, uspecificeret 3%, ateister 1% (2003)

Befolkningtal

621 556

Styreform

Republik

Areal

13 810 km²

Valuta

Euro

Bruttonationalindkomst per indbygger

17 633 PPP$

Nationaldag

13. juli

Andre landesider

Geografi

Montenegro er en lille og bjergrig stat på Balkanhalvøen. Landskabet består af høje bjergkæder i nord, sletteland og dybe ådale. Landet har en smal kyststribe langs Adriaterhavet. Landets gennemsnitlige højde over havet er 900 meter, men nogle områder rager op til 1800 meter over havet, og bjergene er blandt de stejleste i Europa. Det højeste bjerg er bjergtoppen Bobotov Kuk i Durmitor, som er 2522 meter over havet. Der findes også mange søer. I Montenegro ligger Balkans største sø Skutari. Montenegro har et usædvanligt rigt plante- og dyreliv på et lille område og har fem naturreservater. Naturreservatet Durmitor er sammen med Kotor-bugten, med sine middelalderbyer og smukke natur, kommet med på UNESCOs verdensarvsliste.

Historie

I 600-tallet blev områdets oprindelige illyriske befolkning fortrængt af slavere. I slutningen af 1100-tallet blev det en del af kongeriget Serbien. Da dette gik i opløsning i midten af 1300-tallet, blev Montenegro et selvstændigt fyrstedømme, som sammen med Venedig kæmpede konstant mod det Osmanniske Rige. Landene i Vesteuropa anerkendte Montenegros selvstændighed ved Berlin-kongressen i 1878. I 1910 blev Montenegro udråbt som kongerige. Kongeriget Montenegro blev i 1918 forenet med Serbien og indgik i samme år i serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige, som fra 1930 blev kaldt for Jugoslavien. Under Anden Verdenskrig blev Montenegro først besat af italienerne, og fra 1943 af tyskerne. Ved opløsningen af Jugoslavien gik Montenegro og Serbien sammen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, som i 2003 skiftede navn til Serbien og Montenegro. Efter en folkeafstemning i Montenegro i 2006 blev forbundsrepublikken opløst, og Montenegro blev igen en selvstændig stat.

Økologiske fodaftryk

1 2 0

2,0

Hvis alle mennesker på Jorden skulle ha samme forbruk som en gjennomsnittlig innbygger i Montenegro ville vi trenge 2,0 jordkloder.

Samfund og politik

Montenegro er en republik med en præsident som statens overhoved. Præsidenten vælges ved generelle valg for en periode på fem år. Statsministeren er lederen for regeringen. Parlamentet med et kammer har et mandat på fire år, og det er for tiden 81 repræsentanter i stedet for tidligere 74. En ny grundlov blev vedtaget i 2007. Det første parlamentsvalg efter selvstændigheden gik ifølge internationale valgobservatører stort set problemfrit. Landets politik har siden uafhængigheden været fokuseret omkring at holde landet samlet og at arbejde for medlemskab i EU og NATO. Landets borgere fik visumfrihed til Schengen-området i december 2009 - og i 2010 fik de en en stabiliserings- og associeringsaftale med EU. EU’s og Montenegros forhandlere besluttede 30. marts 2015 at åbne to kapitler i forhandlingerne om Montenegros tiltrædelse af Den Europæiske Union, og blev i den forbindelse enige om at åbne kapitel 16 om beskatningog kapitel 30 om eksterne forbindelser.

På trods af betydelig fremgang er der fortsat nogle interne spændinger mellem etniske gruppe. De store indtægtsforskelle mellem nord og den mere velstående kyst i syd er en stor udfordring.  Ligeledes er korruption et stort problem.

Menneskelig udvikling

16

52 av 186

Montenegro er nummer 52 av 186 land på Human Development Index over menneskelig utvikling.

Økonomi og handel

Aluminiumsindustrien, som udviklede sig omkring Montenegros bauksit forekomster efter Anden Verdenskrig, lagde grundlaget for landets basisproduktion, som har haft problemer på grund af høje omkostninger siden oliekrisen i 1973. Landets turisme begyndte at vokse allerede i 1960erne, men al økonomisk vækst stoppede på grund af krigen, som brød ud i området i 1990. Montenegros økonomi begyndte at forbedre sig i slutningen af Kosovo-krigen i 1999 - godt hjulpet på vej af indførslen af den tyske mark. De sidste år har Montenegro prøvet at tiltrække udenlandske investeringer. Euro erstattede den tyske mark i 2002 som valuta, og over 90% af virksomhedernes kapital i landet blev inden sommeren 2010 privatiseret. En af de største ændringer er den nye type merværdiafgift, som er lavere for turistindustrien, og dermed støtter landets voksende turistsektor. Verdens rejse- og turistråd har gentagne gange rangeret Montenegro som det hurtigst voksende turistlande i verden med en anslået vækst på 10% inden år 2016.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Montenegro på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

628 066

Mennesker i Montenegro

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 6

1,7

børn per kvinde i Montenegro

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3

3

børn der dør per 1000 levendefødte i Montenegro

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

5

17 633

BNP per indbygger i PPP-dollar i Montenegro

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Ingen statistik tilgængelig
af befolkningen er underernærede i Montenegro

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 5

3,56

ton CO2-udslip per person i Montenegro

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Montenegro

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 7

9,7

af 10 personer har adgang til rent vand i Montenegro

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 9

9,88

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Montenegro

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12 13

12,77

er forventet antall år i skolen i Montenegro

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

1

0,119

GII-indexen i Montenegro

Arbeid