[[suggestion]]
Montenegro
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Podgorica

Etniske grupper

Montenegriner 45%, serbere 28,7%, bosnjaker 8,7%, albanere 4,9%, andre (muslimer, kroatere, rom-folk) 12,7% (2011)

Sprog

Serbisk 42,9%, montenegrisk (officiel) 37%, albansk 5,3%, bosnisk 5,3%, serbisk-kroatisk 2%, andre 7.5% (2011)

Religion

Ortodokse 72,1%, muslimer 19,1%, katolikker 3,4%, ateister 1,2% andre/uspecificeret 4,1% (2011)

Befolkningtal

629 219 (2018)

Styreform

Republik

Areal

13 810 km²

Valuta

Euro

Bruttonationalindkomst per indbygger

20 567 PPP$

Nationaldag

13. juli

Andre landesider

Geografi

Montenegros geografi er præget af bjerge og kuperet terræn. I nordvest når de højeste bjergtoppe op på 2500 moh. I sydvest er der en smal kyststribe ud mod Adriaterhavet - Europas sydligste fjord, Kotorbugten. Indlandet er kuperet med dybe floddale og kløfter. Nord og vest for landets største sø, Skutari-søen, ligger en stor indlandsslette og store sumpområder. Landets gennemsnitshøjde er på over 900 moh. Kystområderne og lavlandet har et typisk middelhavsklima med milde regnfulde vintre og varme tørre somre. Baglandet har et typisk kontinentalt klima med milde somre og kolde vintre. De højeste bjerge er dækket af sne hele året rundt.

De største miljøudfordringer i Montenegro er forurening af kystområderne som følge af dårlig håndtering og behandling af spildevand. Derudover har dårlig håndtering af affald fra industriområder ført til forurening af grundvand.

Historie

Montenegros oprindelige illyriske befolkning blev fordrevet af slaver i det sjette århundrede. I slutningen af ​​det 12. århundrede blev området en del af det mægtige kongerige Serbien. Da dette opløstes i midten af ​​det 14. århundrede, blev Montenegro et uafhængigt fyrstedømme, som i alliance med Venedig var i konstant konflikt med Det Osmanniske Imperium. Det var først i 1878, under Berlins kongres, at de vesteuropæiske magter anerkendte Montenegro som et uafhængigt land. I 1910 blev Montenegro udråbt til et kongerige, før det i 1918 blev forenet med Serbien i et kongerige med serbere, kroater og slovenere, som fra 1930 skiftede navn til Jugoslavien. Under 2. Verdenskrig oplevede Montenegro først italiensk, derefter tysk besættelse.

Efter 2. Verdenskrig blev Jugoslavien en kommunistisk føderation bestående af seks delrepublikker. Montenegro var en del af føderationen frem til kollapset i 1992. Opløsningen af føderationen udviklede sig til at blive den blodigste krig i Europa efter 2. Verdenskrig og førte til store ødelæggelser i Montenegro. Da opløsningen var et faktum, gik Montenegro og Serbien sammen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, som i 2003 skiftede navn til Serbien og Montenegro. Efter en folkeafstemning i 2006 blev forbundsrepublikken opløst, og Montenegro blev igen et selvstændigt land.

Økologiske fodaftryk

1 2 3

2,4

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Montenegro ville vi bruge 2,4 jordkloder.

Samfund og politik

Montenegro er en republik med en præsident som statens overhoved. Præsidenten vælges i almene valg for en periode på fem år, men har i hovedtræk kun en ceremoniel rolle. Statsministeren er lederen for regeringen og har den udøvende magt i landet. Efter landets nye grundlov blev vedtaget i 2007, kan præsidenten kun blive genvalgt én gang.

Montenegros politik har siden uafhængigheden fra Serbien været centreret om at holde landet samlet og at arbejde for medlemskab i EU og NATO. Landet har en stabiliserings- og associeringsaftale med EU og fik kandidatstatus i december 2010. Siden 2009 har landets borgere haft visumfrihed i Schengen-området.

Montenegro kæmper fortsat med at opbygge et velfungerende samfund efter krigen, som hærgede Balkanhalvøen i 1990’erne. Landets offentlige velfærdssystem, og specielt Sundhedsvæsenet, kæmper med store mangler og brister. Efter krigen voksede kriminaliteten – og menneskehandel, smugling, og omfattende korruption har præget landet siden. Til trods for betydelig social og politisk forbedring de senere år findes der fortsat interne spændinger mellem etniske grupper, og på grund af forskelle mellem det mindre rige nord og den mere velstående kyst i syd.

Menneskelig udvikling

16

47 av 188

Montenegro er nummer 47 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Efter selvstændigheden har Montenegros økonomi haft et stort budgetunderskud. På trods af at landet har mange mineraler, formåer man ikke at tjene nok på udvindingen og produktionen. Aluminiumsindustri er landets vigtigste industri, foruden jern- og stålindustri. På sigt kan turisme blive de vigtigste erhverv for landets økonomi. Turismen er vokset meget de senere årene, og det tiltrækker udenlandske investorer.

Landet kæmper med udbredt korruption og sort arbejde. Dette er også en af hovedgrundene til, at EU endnu ikke har godkendt landets ansøgning om medlemskab. Høj arbejdsløshed er et andet stort problem for landet. Blandt unge er arbejdsløsheden i dag på over 35%.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Montenegro på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

628 051

Mennesker i Montenegro

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 6

1,7

børn per kvinde i Montenegro

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2

2

børn der dør per 1000 levendefødte i Montenegro

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

6

20 567

BNP per indbygger i PPP-dollar i Montenegro

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Ingen statistik tilgængelig
af befolkningen er underernærede i Montenegro

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 4 0

4,05

ton CO2-udslip per person i Montenegro

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Montenegro

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 5 10

8,5

af 10 personer har adgang til rent vand i Montenegro

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 9

9,88

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Montenegro

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12 13

12,77

er forventet antal år i skolen i Montenegro

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

1

0,109

GII-indexen i Montenegro

Työ