Mozambique
Efter at Mozambique blev uafhængigt fra Portugal i 1975 led landet under en borgerkrig i 16 år. Siden 1990’erne har landet oplevet økonomisk fremgang og øget politisk stabilitet. Landet har stort potentiale med meget dyrkbar jord.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Maputo
-
Etniske grupper
- Afrikanere 99.66% (makhuwa, tsonga, lomwe, sena, og andre), europæere 0.06%, blandet (afro-europeere) 0.2%, indere 0.08%
-
Sprog
- Makua 25.3%, portugisisk (officielt) 10.7%, xichangana 10.3%, cisena 7.5%, elomwe 7%, echuwabo 5.1%, andre mozambiqueske sprog 30.1%, andre 4% (2007)
-
Religion
- Katolikker 28.4%, protestanter 27.7%, muslimer 17.9%, andre 7.2%, ingen 18.7% (2007)
-
Befolkningtal
- 27 121 827
-
Styreform
- Enhedsstatslig republik
-
Areal
- 799 380 km²
-
Valuta
- Mosambikisk metical
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 1 348 PPP$
-
Nationaldag
- 25. juni
-
Andre landesider
Geografi
Næsten halvdelen af Mozambique er et lavt kystlandskab, som mod vest stiger og bliver til et højplateau. De højeste bjerge er Namuli, 2419 meter over havet og Binga, 2436 meter over havet, som ligger ved grænsen til Zimbabwe. De vigtigste floder er Zambezi, som løber ud i det Indiske Ocean, Limpopo i syd, Save i indlandet og Lugenda i nord. Landets største sø er Njassa-søen ved den vestlige grænse. Jordbunden omkring floderne er meget frugtbar og passer til landbrug.
De sydlige og centrale dele af Mozambique består hovedsageligt af tør savanne. Landet har været udsat for både tørke og oversvømmelser. Skovrydning er også et miljøproblem, men med omfattende nyplantningsprojekter har man formået at bremse denne udvikling. I 2008 havde hun 47% af befolkning adgang til rent vand.
Historie
De første indbyggere i Mozambique var sandsynligvis sanfolk, men dagens befolkning er hovedsageligt efterkommere af forskellige indvandrere. Da den portugisiske søfarer Vasco da Gamas skib nåede Mozambique i 1498, havde arabiske handelsbosættelser eksisteret langs kysten i flere århundreder. Portugal etablerede gradvist kontrol over Mozambique, først gennem oprettelsen af handelsstationer og befæstninger på kysten og langs Zambezi-floden i indlandet, for at få kontrol med guldhandelen. Ikke før omkring 1920 var hele Mozambique underlagt Portugal.
Mange europæiske nationer gav uafhængighed til sine kolonier efter 2. Verdenskrig, men Portugal beholdt sine. Krav om selvstændighed voksede frem i Mozambique, og en modstandsbevægelse kaldt Frelimo blev grundlagt. I 1964 begyndte en væbnet frigørelseskamp. Efter ti år med krig samt politiske ændringer i Portugal, blev Mozambique en selvstændig stat i 1975. Frelimo grundlagde et socialistisk etpartisystem ved at alliere sig med Sovjetunionen. Renamo blev dannet i 1975 som en militær modstandsgruppe mod Frelimo og fik støtte fra det daværende Rhodesien (Zimbabwe) og apartheidstyret i Sydafrika. Disse nabolande frygtede en spredning af den kommunistiske ideologi og frigørelseskamp. En borgerkrig brød ud i 1977. Borgerkrigen sluttede først i 1990, da apartheidregimet i Sydafrika blev svækket, og en fredsaftale blev underskrevet to år senere.
Økologiske fodaftryk
0,5
Samfund og politik
Med grundloven fra 1990 blev Mozambique en enhedsstatslig republik. Præsidenten er statschef og bliver valgt for 5 år af gangen med mulighed for ét genvalg. Præsidenten er også militærets øverstkommanderende og udnævner derudover statsministeren. Lovgivende myndighed er tillagt parlamentet, der har 250 medlemmer. Siden 1994 har landet gennemført frie valg, men valgfusk er udbredt. Landets politik præges af de politiske partier Frelimo og Renamo. Det politiske miljø regnes for at være stabilt, og landet har forbedret sin økonomiske situation.
Under uafhængighedskrigen (1964-75) og borgerkrigen, som fulgte, blev mange landminder placeret i Mozambique. Oversvømmelse og storme spredte minerne over store dele af landet – og flere tusinde er døde som følge heraf.
Selvom udviklingen er gået i den rigtige retning, er der stadig mange udfordringer. De største samfundsmæssige udfordringer i dag i Mozambique er fattigdom, korruption og sygdommene HIV/AIDS.
Menneskelig udvikling
182 av 188
Økonomi og handel
Mozambique er blandt verdens allerfattigste lande, men økonomien har forbedret sig betydeligt siden begyndelsen af 1990’erne. Mozambique har haft nogle af de højeste vækstrater i Afrika og har samtidigt kunnet henvise til betydelige fremskridt inden for flere sektorer som uddannelse og sundhed. Myndighederne prøver at sikre væksten med nye økonomiske reformer, udenlandske investeringer og ved at stimulere sektorer som landbrug, transport og turisme.
Omkring 80% af landets befolkning ernærer sig ved landbrug. På trods af en vedvarende økonomisk vækst er Mozambique stadig rangeret blandt de allernederste lande på FN’s indeks for menneskelig udvikling (HDI). Andelen af fattige i landet er mindsket fra 69% i 1997 til 54% i 2008, men over halvdelen af befolkningen lever altså fortsat i fattigdom. Landet er afhængig af bistand fra andre lande.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Mozambique på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
33 089 463
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
4,5
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
71
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
1 348
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
3,1
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,25
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
6,34
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
7,59
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
