[[suggestion]]
Myanmar (Burma)
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Nay Pyi Taw

Etniske grupper

Burmenere 68%, shan 9%, karen 7%, rakhine 4%, kinesere 3%, indere 2%, mon 2%, andre 5%

Sprog

Burmesisk, mindre sprog

Religion

Buddhister 89%, kristne 4%, muslimer 4%, animister 1%, andre 2%

Befolkningtal

54 409 800 (2020)

Styreform

Parlamentarisme

Areal

676.560 km2

Valuta

Kyat

Bruttonationalindkomst per indbygger

5 370 PPP$

Nationaldag

4. januar ( uafhængighed i 1948)

Andre landesider

Geografi

Myanmar kan inddeles i tre geografiske regioner: bjergområderne i vest, det centrale sletteland midt i landet og det højtliggende Shanplateau mod øst. De mange bjergkæder udspringer fra Himalaya og skærer gennem hele landet. Mellem bjergene er meget dybe, langstrakte og smalle dale. Mere end halvdelen af landet er dækket af tæt skov, og kystområderne domineres af frugtbar jord. Klimaet er tropisk, med store variationer mellem årstiderne og megen nedbør i regntiden. Gennemsnitstemperaturen er høj i hele landet, men med visse forskelle mellem syd og de køligere områder i nord. 

Myanmar er et af de lande i verden, som er mest udsat for naturkatastrofer. Landet er sårbart for cykloner, jordskælv, tsunamier, skovbrande og tørke. I 2008 blev Myanmar ramt af cyklonen Nargis, som dræbte 138 000 mennesker og gjorde titusinder hjemløse. Industrien i landet forurener luften, jorden og vandet, og udbygning af kraftværker og afskovning har ødelagt store områder. Blandt andet har opdæmning af vand for at lagre elektricitet tvunget flere tusinde mennesker til at flytte. Dårlige sanitærforhold og mangel på rent drikkevand gør befolkningen sårbare for smittsomme sygdomme.

Historie

Området har længe været beboet af forskellige folkeslag. Burmanerne har været den dominerende folkeslag siden 900-tallet. Det britiske imperium udvidede sig i Sydøst-Asien tidligt i 1800-tallet, og Myanmar blev en del af britisk Indien i 1886. I 1948 blev Myanmar selvstændig, men kommunistiske, kinesiske og etniske oprørsbevægelser kæmpede i mod den nye regering, og denne blev afsat i et militærkup i 1962.

Militærdiktaturet overtog ejerskabet over alle landets virksomheder. Økonomien kollapsede, og der udviklede sig en stor sort økonomi. For at dæmpe utilfredsheden i befolkningen indførte militæret en ny grundlov og erklærede, at landet skulle gå over til civilt styre. Myanmar fik en civil regering i 1974, men kun på papiret.

Dårlig økonomiforvaltning førte til de første store protester i 1988. Dette var starten på landets demokratibevægelse, hvor Aung San Suu Kyi stod frem som en lederskikkelse. Samme år tog militæret igen magten og omdøbte landet om til Myanmar. Militærregimet gik til at afholde valg i 1990, men da Aung San Suu Kyis parti vandt valget, nægtede militæret at give magten fra sig - og Aung San Suu blev senere sendt 15 år i husarrest.  I 1991 fik hun Nobels Fredspris i 1991 for sit ikke-voldelige demokratiarbejde.

Økologiske fodaftryk

1 0

1,0

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Myanmar (Burma) ville vi bruge 1,0 jordkloder.

Samfund og politik

Myanmar er en føderation (en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater). I 2008 fik landet en ny grundlov, som banede vej for overgangen til civilt styre. Der blev indført et system, hvor præsidenten er statsoverhovede og vælges af af parlamentet. Grundloven indeholder nogle specielle bestemmelser: Militæret får meget magt og har reserveret 25% af pladerne i parlamentet. Dette giver dem i praksis vetoret mod grundlovsændringer. Personer med udenlandske ægtefæller kan ikke blive præsidenter, en bestemmelse som dermed udelukker Aung San Suu Kyi.

Mellem 2011 og 2021 skete der store politiske omvæltninger i Myanmar, og landet blev gradvist mere demokratisk. Militærdiktaturet var opløst og demokratiske reformer blev indført.  I 2015 vandt oppositionen en stor sejr i parlamentsvalget, og Aung San Suu Kyi fungerede som regeringens egentlige leder. Partiet vandt også valget i 2020, men da det nyvalgte parlamentet skulle samles 1. februar 2021 kuppede militæret magten i Myanmar. Regeringen blev arresteret, der blev erklæret undtagelsestilstand i et år frem, og hærens leder blev udnævnt til midlertidig præsident. 

Burmanerne har domineret myanmarsk politik siden uafhængigheden. Dette har skabt flere langvarige væbnede konflikter med de andre etniske grupper i landet, men de fleste har indgået fredsaftaler efter 2011. Myndighederne har længe drevet diskriminerende og voldelig politik over for den muslimske folkegruppe Rohingyaerne. Rohingyaerne kan ikke få statsborgerskab og FN beskriver dem, som en af verdens mest forfulgte grupper. I efteråret 2017 eskalerede volden og mange blev drevet på flugt. 

Læs mere om situationen med rohingyarne på vores konfliktprofil om Myanmar og Rohingyaerne. Her kan du også læse mere om militærkuppet i 2021.

Menneskelig udvikling

11

142 av 186

Myanmar (Burma) er nummer 142 af 186 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Flere årtier med dårlig økonomisk styring, sanktioner og turistboycott har medført, at landet er blandt verdens fattigste. Mangelfuld infrastruktur gør det vanskeligt at drive industri. Myanmar er rig på naturressourcer; de har ret gode jordforhold, forekomster af olie og naturgas og store områder egnet for skovbrug. Ressourcerne er imidlertid dårlig udnyttet. Alligevel er jord- og skovbrug, fiskeri, minedrift og energiudvinding vigtige indtægtskilder i Myanmars officielle økonomi. Naturgas er Myanmars vigtigste eksportvare. Endvidere har landet en stor sort økonomi – omtrent lige så stor som den officielle del. Her er smugling af ædelstene, tømmer og opium vigtige indtægtskilder. Omfattende korruption hæmmer den økonomiske vækst. 

Regeringen har gennemført en række økonomiske reformer som en del af demokratiseringsprocessen. Landet har åbnet op for international handel og investering, flere statslige selskaber blev privatiseret, og staten har i dag mindre kontrol over økonomien. Verdensbanken og andre internationale donorer har åbnet op for bistand og lån til Myanmar. Endvidere har landet fået slettet dele af deres udenlandsgæld. Kina er og har været Myanmars vigtigste handelspartner - også da andre lande boycottede landet. Reformer og hævning af internationale sanktioner fører til større økonomisk vækst i landet.

Kilder

Landguiden, Store Norske Leksikon, BBC Country Profiles, CIA World Factbook, Freedom House. Befolkningstallene og HDI-indeksen er fra FN, Økologisk fotavtrykk er fra Global Footprint Network.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Myanmar (Burma) på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

54 409 800

Mennesker i Myanmar (Burma)

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 2 0

2,1

børn per kvinde i Myanmar (Burma)

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
31 32 33 34 35 36 37 38 39 40
41 42 43 44 45

45

børn der dør per 1000 levendefødte i Myanmar (Burma)

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

2

5 370

BNP per indbygger i PPP-dollar i Myanmar (Burma)

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

1 1 3 4 5
6 7 8 9 10

1,1

af befolkningen er underernærede i Myanmar (Burma)

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

3

0,41

ton CO2-udslip per person i Myanmar (Burma)

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Myanmar (Burma)

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 2 10

8,2

af 10 personer har adgang til rent vand i Myanmar (Burma)

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 6 9 10

7,56

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Myanmar (Burma)

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

9,99

er forventet antal år i skolen i Myanmar (Burma)

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

5

0,459

GII-indexen i Myanmar (Burma)

Arbeid