[[suggestion]]
Namibia
Namibias flagg

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Windhoek

Etniske grupper

Ovambo 50 %, kavangoer 9 %, herero 7 %, damara 7 %, europeisk og afrikansk herkomst 7 %, europeisk herkomst 6 %, nama 5 % caprivisk 4 %, san 3 %, baster 2 % og tswana 0.5 % (2011)

Sprog

Oshiwambo 49 %, nama/damara 11 %, afrikaans (fællessprog for flertallet af befolkningen) 10 %, herero 9 %, kwangeli 9 %, caprivi 5 %, engelsk (officielt) 3,4 %, andre 4 % (2011)

Religion

Kristne 80-90 % (mindst 50 % lutheranere), lokale religioner 10-20 %

Befolkningtal

2 534 000 (2017)

Styreform

Republik

Areal

824 290 km²

Valuta

Dollar (NAD)

Bruttonationalindkomst per indbygger

9 805 PPP$

Nationaldag

21. mars

Andre landesider

Geografi

Namibia er et stort land med en langstrakt kyststrækning på mere end 160 mil. I øst går landskabet over i højereliggende plateauer. Mere end en tredjedel af Namibia består af ørkenområder. Den tørre Namibiaørken strækker sig i et tyndt bælte langs hele kysten. Langs landets østlige grænse mod Botswana begynder den enorme Kalahariørkenen, og i de nordlige områder strækker der sig langstrakte sletter med sparsommelig buskvækst.

Nogle få floder gennemskærer det ellers tørre landskab og skaber frugtbare områder. Her bor størstedelen af befolkningen. Namibia har et meget tørt klima. Det er stort set varmt hele året. Ved kysten skaber kolde havstrømme et noget køligere klima, mens temperaturene i indlandet varierer meget.

Landet rammes ofte af tørkeperioder, og det kan gå mange måneder helt uden regn. Manglen på rent drikkevand er et af landets største miljøproblemer. Problemet forstærkes af tilflytning til byerne og udbygning af end vandkrævende mineindustri. Det tørre klimaet gør, at den sparsomme dyrkbare jord er meget udsat for erosion og udarmning. 

Historie

Området har været beboet af det nomadiske Sanfolk siden før-historisk tid. Fra omkring år 0 begyndte andre folkegrupper fra regionen at slå sig ned i området. Først khoikhoi og namafolkene og senere damarerne og bantuerne.

I 1885 blev området tysk koloni under navnet Tysk Sydvest Afrika. Kolonimagten fordelte størstedelen af landets ressourcer på de tyske tilflyttere, mens den sorte befolkning blev forvist til reservater og måtte bo på mindre end en fjerdedel af koloniens areal. Dette førte til at Herero- og namafolkene gjorde oprør. I 1904 slog tyskerne hårdt ned på oprøret, og mere end 65 000 hereroer og 20 000 namaer blev dræbt. Dette er kendt som 1900-tallets første folkemord.

Under 1. Verdenskrig blev Namibia besat af Sydafrika, som fik mandat til at styre landet af Folkeforbundet. De samme apartheidlove, som gjaldt i Sydafrika, blev indført i Namibia. Den sorte befolkning organiserede sig, og South West Africa People's Organization (SWAPO) førte i 24 år en frihedskamp mod Sydafrika med FN's støtte. I 1990 kunne landet endelig vedtage deres egen grundlov. SWAPOs leder blev valgt til præsident, og landet fik sin selvstændighed.

Økologiske fodaftryk

1 1

1,2

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Namibia ville vi bruge 1,2 jordkloder.

Samfund og politik

Namibia er et demokrati og en republik med flerpartisystem. Præsident leder regeringen, er statsoverhoved og militær øverstkommanderende. Både parlament og præsident vælges for fem år af gangen.

SWAPO dominerer politikken og har vundet alle valg med god margin siden selvstændigheden . Valgene regnes som frie og retfærdige. Oprindeligt var partiet en socialistisk frihedsbevægelse, men står nu for national forsoning og genopbygning med mål om at skabe en namibisk nation, hvor de etniske skillelinjer spiller en mindre rolle. Andre vigtige satsningsområder er at forbedre skolesystemet og sundhedsvæsnet. 

Landets myndigheder respekterer i hovedtræk indbyggernes menneskerettigheder, og retsvæsenet er uafhængig af den politiske magt. I lighed med flere nabolande i det sydlige Afrika kæmper Namibia med at omfordele landområderne, som blev ejet af det hvide mindretalsstyre under kolonitiden. Landet har nogle af de største indtægtsforskelle i verden. Andelen fattige er gået ned de seneste år, men hver fjerde indbygger regnes fortsat som fattig. Namibia er også hårdt ramt af HIV/AIDS. 

Menneskelig udvikling

12

136 av 188

Namibia er nummer 136 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Namibia er rig på mineraler og fiskeressourcer, og disse to erhverv dominerer økonomien. Landet er blandt verdens ledende eksportører af eksklusive diamanter, sølv og zink. Indtægterne fra mineralindustrien fordeles imidlertid ret ujævnt i befolkningen, som fortsat har skarpe skel mellem hvide og sorte. Størstedelen af den fattige, sorte landsbybefolkning arbejder inden for landbrug og producerer til eget forbrug. 

Namibias økonomi har rettet sig godt efter den internationale finanskrise (2008-09) og er vokset godt gennem de seneste år. Landet har mindre gæld og lavere korruption end mange andre lande i regionen, men flere udfordringer hæmmer den økonomiske udvikling. To af grundene er et lille hjemmemarked og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Landet kæmper med at skabe nye arbejdspladser, og der er høj arbejdsløshed - særligt blandt unge. 

Namibia har en åben økonomi. Den vigtigste handelspartner er Sydafrika. De senere år har regeringen forsøgt at få udenlandske investorer til landet, og nogle få industriforetagender inden for tekstil er blevet etableret. 

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Namibia på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet