[[suggestion]]
New Zealand
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Wellington

Etniske grupper

Europæere 71.2%, maorier 14.1%, asiater 11.3%, stillehavsfolk 7.6%, mellemøstlige, latinamerikanere og afrikanere 1.1%, andre 1.6%, ikke oplyst eller uspecificeret 5.4% (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end en etnicitet

Sprog

Engelsk (officielt, i praksis) 89.8%, maori (officielt, i lovgivning) 3.5%, samoansk 2%, hindi 1.6%, fransk 1.2%, nordkinesisk 1.2%, yue 1%, andre eller ikke oplyst 20.5%, newzealandsk tegnsprog (officielt, i lovgivning) (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end et sprog

Religion

Kristne 44.3%, hinduer 2.1%, buddhister 1.4%, Maori kristne 1.3%, muslimer 1.1%, andre religioner 1.4%, ingen religion 38.5%, ikke oplyst eller uspecificeret 8.2%, ikke besvaret 4.1% (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end en religion

Befolkningtal

4 749 598 (2018)

Styreform

Parlamentarisk enhedsstat og del af Commonwealth

Areal

267 710 km2

Valuta

Newzealandsk dollar

Bruttonationalindkomst per indbygger

38 565 PPP$

Nationaldag

6. februar

Andre landesider

Geografi

New Zealand består af to hovedøer, Nordøen og Sydøen – samt flere mindre øer. Sydøen er størst, og her ligger også bjergkæden De sydlige alper. Omkring en fjerdel af landets befolkning bor der.

New Zealand er en del af det vulkansk øbælte i Stillehavet. På Nordøen er der vulkaner, varme søer og geysere. Dette indikerer, at der fortsat foregår bevægelser i jordskorpen. New Zealand oplever årligt omkring 14 000 jordskælv, og nogen af dem er kraftige.

På grund af sin lange geografiske isolation fra resten af verden har New Zealand en unik flora og fauna. Denne trues i dag af en spredning af fremmede arter på øerne. Klimaet i New Zealand varierer fra koldt og fugtig til tørt og subtropisk.

Historie

De første mennesker ankom New Zealand mellem år 800-1200 e.Kr. De kom fra øerne i det østlige Polynesien og udviklede egen kultur, som i dag er kendt som maorier. Den første kendte europæer, som kom til øerne var den hollandske opdagelsesrejsende Abel Janszoon Tasman i 1642.

Europæerne kom ikke tilbage til øerne før 120 år senere, da den britiske opdagelsesrejsende kaptajn Cook kortlagde næsten hele kysten. I begyndelsen af 1800-tallet kom britiske handelsfolk, hvalfangere, eventyrere og missionærer og slog sig ned blandt maorierne. Det opstod modsætninger mellem de fastboende og immigranterne.

For at beskytte briternes interesser og kontrollere udviklingen, sendte London en repræsentant (magistrat) til New Zealand i 1832. Otte år senere anerkendte maorierne, at landet skulle blive en britisk koloni gennem Waitangi-aftalen. Til gengæld skulle briterne give maorierne beskyttelse og garantere deres ret til landområder. De fleste maorihøvdingene underkastede sig dronning Victorias herredømme, men en brutal undertrykkelse begyndte, og stridighederne varede i over 30 år. I 1852 blev New Zealand koloni med egen regering, og i 1907 en uafhængig stat i Commonwealth. I 1947 blev landet helt selvstændigt fra Storbritannien.

Økologiske fodaftryk

1 2 3 1

3,2

Hvis alle mennesker på Jorden skulle ha samme forbruk som en gjennomsnittlig innbygger i New Zealand ville vi trenge 3,2 jordkloder.

Samfund og politik

New Zealand er fortsat medlem af Det britiske Commonwealth, og den britiske dronning er landets statsoverhoved. Hun er repræsenteret ved en generalguvernør. Styreformen er parlamentarisk, således at statsministeren er landets reelle politiske leder, og magten ligger hos parlamentet, som vælges hvert tredje år. Fra disse udpeges en regering 20 ministre.

Det findes ingen skriftlig grundlov. Politikken har traditionelt været domineret af National Party og det socialdemokratiske Labour Party. Et vigtig politisk spørgsmål er maorienes krav om kompensation for landområder og fiskerettigheder, som de mistede, da briterne koloniserede landet.

FN har kritiseret New Zealand for den lave kriminelle lavalder. Børn ned til 10 år kan dømmes for drab og andre forbrydelser kan straffes fra 14 års alderen.

Menneskelig udvikling

18

13 av 186

New Zealand er nummer 13 av 186 land på Human Development Index over menneskelig utvikling.

Økonomi og handel

New Zealand har en lille og åben økonomi. Eksport af varer som kød, mælkeprodukter, skovprodukter, frugt, grønsager og uld er en vigtige indtægtskilder.

Landet har mange vedvarende energikilder som vandkraft og jordvarmeanlæg. Økonomien er meget afhængig af handel og sårbar for svingninger i markedspriserne i Asien, Europa og USA. I 2008 blev New Zealand det første industriland, som indgik en frihandelsaftale med Kina. Landet er et attraktivt turistmål, og turistindustrien er i vækst. Derudover er New Zealand kendt for sin filmindustri og sine smukke locations til filmscener.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for New Zealand på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

4 822 233

Mennesker i New Zealand

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 8

1,9

børn per kvinde i New Zealand

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6

6

børn der dør per 1000 levendefødte i New Zealand

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

10

38 565

BNP per indbygger i PPP-dollar i New Zealand

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Ingen statistik tilgængelig
af befolkningen er underernærede i New Zealand

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 4 5 6 7 6

7,69

ton CO2-udslip per person i New Zealand

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i New Zealand

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

10,0

af 10 personer har adgang til rent vand i New Zealand

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

Ingen statistik tilgængelig
af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i New Zealand

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12 13 14

13,70

er forventet antall år i skolen i New Zealand

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

1

0,133

GII-indexen i New Zealand

Arbeid