Niue
Niue er en lille østat i det vestlige Stillehavet. Landet er selvstyret med fri tilknytning til New Zealand.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Alofi
-
Etniske grupper
- Niuer 66.5%, delvis- niuer 13.4%, ikke- niuer 20.1% (inkludert 12% europeere og asiater, og polynesiere 8%) (2011)
-
Sprog
- Niueisk, engelsk
-
Religion
- Protestanter 70%, mormonere 10%, katolikker 10%, Jehovas vitner 2%, annet/uspesifisert 8% (2011)
-
Befolkningtal
- 1 624 (2018)
-
Styreform
- Parlamentarisk demokrati
-
Areal
- 260 km²
-
Valuta
- Newzealandske Dollars
-
Nationaldag
- 6. februar (som New Zealand)
-
Andre landesider
Geografi
Niue er en lille østat i Stillehavet øst for den internationale datolinje. Til trods for at østaten er et selvstyret territorium, der tilhører New Zealand, er tidsforskellen mellem de to stater 23 timer om vinteren og 24 timer om sommeren, eftersom de ligger på hver sin side af datolinjen.
Niue er en af verdens største koraløer. Landskabet består af stejle kalkstensklipper langs kysten med et centralt plateau, som stiger til omkring 60 meter over havet. Kystområderne har utallige kalkstengrotter. Det findes meget lidt dyrkbar jord, eftersom meget af jordlaget har høje niveauer af naturlig radioaktivitet. Øen er omkranset af et sammenhængende koralrev med en større åbning for skibstrafik på vestkysten. Klimaet på Niue er tropisk varmt og fugtigt hele året - det regner mest fra november til april. På grund af sin tropiske beliggenhed er øen meget udsat for cykloner. I 2004 ødelagde stormen ‘Heta’ størstedelen af øens infrastruktur, bygninger, madlagre, dyrkbar jord og koralrev.
Historie
Niue blev befolket i 900-tallet af søfarere fra Samoa. I 1500-tallet antager man, at krigere fra Tonga også slog sig ned på øen. Traditionelt blev øen administreret af forskellige klaner og høvdinger. Et samlende kongestyre blev først introduceret i 1700-tallet, efter indflydelse fra Samoa. Den første europæer til at opdage øen var den britiske søfarer James Cook i 1774. Efter at være blevet angrebet af øens indbyggere formåede Cook ikke at lægge til land – og han gav derfor øen navnet ‘Savage Island’, de vildes ø. Takket være navnet turde ret få europæere at besøge øen i årene som fulgte.
I midten af 1800 tallet begyndte britiske missionærer at komme til øen, og med deres tilstedeværelse steg den europæiske indflydelse. I 1887 søgte Niues konge, Fata-a-iki, om at overgive magten til Storbritannien, eftersom han frygtet andre mere nådesløse koloniherrer. Ansøgningen blev godkendt, men allerede året efter annekterede New Zealand øen. New Zealands grundlov fra 1974 gav Niue selvstyre og samme år stemte øens befolkning om uafhængighed. Flertallet valgte, at øen skulle forblive en selvstændig associeret stat til New Zealand.
Økologiske fodaftryk
0,0
Samfund og politik
Niue har et parlamentarisk politisk system, hvor en regering ledet af en statsminister har den udøvende magt. Statsministeren og regeringen bliver valgt af et folkevalgt parlament. Landet har ingen politiske partier, og kandidater stiller til valg som uafhængige repræsentanter. Østaten har en associationsaftale med New Zealand, som bygger på, at landet selv bestemmer over interne spørgsmål, mens New Zealand håndterer udenrigsspørgsmål og landets forsvar. Alle Niues indbyggere har automatisk statsborgerskab i New Zealand. Gennem associationsaftalen med New Zealand er det formelle statsoverhoved i Niue den britiske monark, som er repræsenteret på øen gennem New Zealands stedlige repræsentant.
Det vigtigste politiske spørgsmål i Niue er den store fraflytningen fra øen. I løbet af de sidste 20 år er befolkningstallet halveret på grund af udvandring til New Zealand og dalende fødselstal. Det frygtes, at landet vil miste sin selvstændighed, sit sprog og sin kultur, hvis udvandringen fortsætter.
Menneskelig udvikling
av 188
Økonomi og handel
Niue har en lille økonomi og er helt afhængig af støtte fra New Zealand. Det lave folketal og den manglende kommunikation med omverdenen gør økonomien lavt udviklet. Mange af indbyggerne er beskæftiget i den offentlige administration. Husholdningerne driver ofte landbrug til eget forbrug, men dog produceres der honning, vanilje, kokos og taro (rodgrønsag) til eksport. Andre indtægter kommer fra turisme, banklicenser, og salg af internetdomænet '.nu'. Turisme er en sektor i vækst, men hovedstadens havn er for lille at tage imod store krydstogtskibe. Turistene bliver derfor fløjet ind fra Samoa, hvilket gør det dyrt og vanskeligt for turister at komme til landet.
Niues allerede svage økonomi har siden cyklonen ‘Hetas’ hærgen i 2004 slidt med at komme sig igen. Genopbygningsarbejdet forsinker andre meget tiltrængte udviklingsprojekter. Ødelæggelserne på bygninger og hus førte også til, at mange indbyggere valgte at flytte til New Zealand i stedet for at genopbygge deres huse. Til trods for den svage økonomi og det dalende befolkningstal blev Niue i 2003 det første land i verden med et fuldstændig trådløst nationalt internetsystem.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Niue på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
1 616
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,4
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
25
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,4
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet