Nordmakedonien
Nordmakedonien var nær ved at havne i en borgerkrig i starten af 2000-tallet. De senere år er flere af landets etniske og nationalistiske problemer begyndt at aftage, men udbredt fattigdom og arbejdsløshed er stadig et problem. Landet skiftede navn fra Makedonien til Nordmakedonien i 2019, og landet har nu større mulighed for medlemskab i EU og NATO.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Skopje
-
Etniske grupper
- Makedonere 64.2%, albanere 25.2%, tyrkere 3.9%, romaere (sigøjnere) 2.7%, serbere 1.8%, andre 2.2%
-
Sprog
- Makedonsk (officielt) 66.5%, albansk (officielt) 25.1%, tyrkisk 3.5%, roma 1.9%, serbisk 1.2%, andet 1.8%
-
Religion
- Makedonsk ortodokse 64.7%, muslimer 33.3%, andre kristne 0.37%, andre/uspecificeret 1.63%
-
Befolkningtal
- 2 085 051 (2018)
-
Styreform
- Parlamentarisk demokrati
-
Areal
- 25 710
-
Valuta
- Makedonsk denar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 18 340 PPP$
-
Nationaldag
- 8. september
-
Andre landesider
Geografi
Nordmakedonien er en indlandsstat midt på Balkanhalvøen. Det består af et bjergrigt landskab med dybe floddale. Landet har tre store søer, Ohrid, Prespa og Dojran, som grænser til nabolandene. Ohridsøen er en af verdens ældste søer. Landet har et varmt middelhavsklima med lidt nedbør.
Nordmakedonien ligger i en seismisk aktiv region, og mindre jordskælv forekommer regelmæssigt. I 1963 blev hovedstaden Skopje hårdt ramt af et stort jordskælv, hvor over 1000 mennesker omkom. Luft- og vandforurening, grundet udslip fra gamle fabrikker, udgør de største miljøproblemer. Adgang til rent vand kan være et regionalt problem i varme perioder.
Historie
Gennem historien har mange riger kæmpet om magten i Makedonien. Området har blandt andet været en del af Romerriget, Alexander den Stores Rige, Byzants og Det Osmanske Rige. Efter Balkankrigen i 1912-13 blev Makedonien delt mellem Grækenland, Bulgarien og Serbien. Under 2. Verdenskrig var området besat af Bulgarien og Italien. Efter krigen blev Makedonien en del af Jugoslavien, som blev ledet af den kommunistiske diktator Josip Broz Tito.
Under kommunismens svækkelse i Østeuropa i 1980’erne voksede en selvstændighedsbevægelse frem. I 1991 var Makedonien den eneste af de tidligere jugoslaviske stater, som opnåede selvstændighed på fredelig vis. I begyndelsen af 2000-tallet blev der imidlertid næsten borgerkrig mellem slavisktalende makedoniere og albanere. Den albanske minoritet mente, at de havde krav på større indflydelse. I 2001 blev der indgået en fredsaftale, som gav landets minoriteter bedre rettigheder. Siden fredsaftalen har der fortsat været spændinger mellem de forskellige etniske grupper. I 2019 blev det vedtaget, at landet skulle skifte navn til Nordmakedonien efter en langvarig konflikt med Grækenland om retten til at bruge navnet, eftersom det også er navnet på en region i Grækenland.
Økologiske fodaftryk
0,0
Samfund og politik
Nordmakedonien er et parlamentarisk demokrati. Parlamentet vælges hvert fjerde år, og præsidenten vælges hvert femte år. Præsidenten kan kun genvælges én gang.
Nordmakedoniens politik er præget af spørgsmål om identitet og nationalisme. Den etniske konflikt mellem den albanske minoritet og makedonere er et vedvarende betændt tema. Landets navn har også været et vigtigt politisk tema. Makedonien er det geografiske navn på et større område, som omfatter en provins i Grækenland, et område i Bulgarien samt landet Makedonien. Grækenland har brugt navnekonflikten, som et ultimatum mod at landet Makedonien kunne blive medlem af NATO og EU. Efter navneskiftet til Nordmakedonien i 2019 er det græske ultimatum blevet fjernet.
Efter Nordmakedonien blev selvstændig, har det nationale sundhedsvæsen haft store problemer. Stigende arbejdsløshed og dårlig national økonomi har medført, at vedligeholdelse af sundhedsvæsnet er blevet svigtet. Dette går specielt ud over den fattige befolkning, som ikke kan betale for private sundhedsydelser.
Kvinder har dårlig ligestilling i Nordmakedonien, og de er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet. Vold mod kvinder er relativt udbredt. Seksuelle minoriteter bliver ofte undertrykt og chikaneret, og vold mod LHBTI+ personer forekommer.
Menneskelig udvikling
76 av 188
Økonomi og handel
Nordmakedonien er blandt Europas fattigste lande. Landet har meget høj arbejdsløshed – og over 20% af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse. Landet udfordres af, at en stor andel af befolkningen står uden for den formelle økonomi, idet de arbejder sort uden staten får skatteindtægter.
De vigtigste industrier i Nordmakedonien er service og industrisektorerne. Manglende investeringer og vedligeholdelse af landets fabrikker har imidlertid medført en nedgang i landets industrisektor efter selvstændigheden. Landbruget udgør lidt over 10% af landets økonomi.
Siden selvstændigheden har Nordmakedoniens økonomi været sårbar for svingninger i resten af verden. Landet kæmper for at tiltrække investeringer fra udlandet, men korruption har gjort det svært. Politikken har stabiliseret sig noget i de senere år, og økonomien har haft en svag vækst.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Nordmakedonien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
2 081 305
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,4
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
6
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
18 340
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,3
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,00
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
7,7
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,78
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
11,03
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
