[[suggestion]]
Norge
 
Norge

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Oslo

Etniske grupper

Nordmænd (inklusiv omkring 60 000 samer) 83,2%, andre europæere 8,3%, andre 8,5% (2017)

Sprog

Norsk, samisk

Religion

Protestanter 71,5%, romersk-katolske 2,8%, andre kristne 3,9%, muslimer 2,8%, andre 9,5% (2016)

Befolkningtal

5 421 241 (2020)

Styreform

Konstitutionelt monarki

Areal

385 178 km2

Valuta

Norsk krone

Bruttonationalindkomst per indbygger

79 201 PPP$

Nationaldag

17. maj

Andre landesider

Geografi

Norge er et langstrakt land. Det har en kystlinje på omkring 100 mil, og er mindre end 6 km bredt på det smalleste sted. Kysten præges af dybe fjorde, som blev dannet under sidste istid. I indlandet er der flere mindre bjergkæder og skovområder med lavtliggende sletteområder midt i landet. Klimaet er varmere end forventeligt på den nordlige beliggenhed, hvilket skyldes den varme Golfstrøm, som løber langs kysten. Der er variationer mellem landsdelene - med et tørt, koldt indlandsklima i landets østlige dele – og et vådere og mere tempereret kystklima i vest - og arktisk, koldt klima i nord.

Dele af landet blev ramt af de radioaktive udslip efter Tjernobyl-ulykken i 1986, og enkelte områder kæmper stadig med eftervirkningerne. Norge er blandt de lande i verden, som udleder mest CO2 i forhold til indbyggertallet. Miljøgrupper har kritiseret Norge for manglende begrænsninger på udvinding og produktion af olie og gas. I 2016 blev staten sagsøgt af miljøorganisationer for brud på løftet i grundloven om at beskytte naturen og miljøet på vegne af fremtidige generationer, men en norsk højesteret afviste sagen i 2020.

Historie

Norge var i mange hundrede år styret af vikinghøvdinger og konger, som herskede over mindre områder. I 900-tallet samlede Harald Hårfagre landet til ét rige. I løbet af de næste 400 år erobrede vikingerne Island og Grønland og drog på plyndringstogter over store dele af Europa. Norge var på denne tid en stor handelsmagt.

Landet blev hårdt ramt af Den Sorte Død i midten af 1300-tallet, og nær ved halvdelen af befolkningen omkom. Fra slutningen af 1300-tallet og frem til 1814 var Norge i union med Danmark og der efter i union med Sverige. Landet blev først selvstændigt i 1905.

Norge var i udgangspunktet neutral under begge verdenskrige, men blev besat af Tyskland under 2. Verdenskrig. Genopbygningen af landet og udviklingen af en stærk velfærdsstat prægede efterkrigstiden. Norge stemte nej til medlemskab i EF i 1972 - og nej til EU i 1994. Efter landet begyndte at udvinde olie i 1970’erne, er økonomien vokset kraftigt.

Den 22.juli 2011 blev Norge ramt af et højreekstremistisk terrorangreb. En bombe i regeringskvarteret i Oslo dræbte 8 mennesker, og 77 mennesker blev skudt på Arbejderpartiets ungdomspartis sommerlejr på Utøya.  

Økologiske fodaftryk

1 2 3 3

3,4

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Norge ville vi bruge 3,4 jordkloder.

Samfund og politik

Norge er et konstitutionelt monarki, hvor monarken har symbolske pligter og rettigheder. Den reelle magt ligger hos den lovgivende forsamling, Stortinget, som vælges for fire år af gangen. Flertallet i Stortinget danner regering. Norge har, som de andre skandinaviske lande, en stærk socialdemokratisk tradition, men de sidste årtier har højrefløjen fået større og større tilslutning.

Levestandarden i Norge er blandt de højeste i verden, med høje leveomkostninger og et omfattende skatte- og afgiftssystem. Landet har et veludviklet velfærdssystem med gratis uddannelse, et godt sundhedsvæsen og gode social- og tryghedsordninger. Hvordan dette system skal finansieres, når olieeventyret slutter, er blevet et af de vigtigste omdrejningspunkter i norsk politik. Skattepolitik, stigende indvandring og statens rolle i erhvervslivet er andre centrale spørgsmål.

Norge er blandt de forreste i verden, når det gælder ligestilling og menneskerettigheder. Samertinget ligger i Karasjok og blev oprettet i 1989. Tinget skal sikre de ca. 60.000 samere, som bor i landet, politisk repræsentation og medvirkning. 

Menneskelig udvikling

19

2 av 188

Norge er nummer 2 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Før der blev opdaget olie i Norskehavet i 1960’erne, var Norge en skibs-, landbrugs- og fiskerination. Størstedelen af befolkningen arbejdede inden for disse brancher.

Siden 1970’erne har olie og naturgasudvinding været meget vigtig for norsk økonomi. Den økonomiske udvikling har svinget i takt med oliepriserne på verdensmarkedet. I 80’erne blev Norge ramt af en økonomisk krise med stramninger og høj arbejdsløshed til følge. For at modvirke effekten af disse svingninger oprettede staten i 1995 en egen fond, hvor størstedelen af overskuddet fra olieindustrien skulle investeres udenlands. Olieindtægterne og udvikling i de tjenesteydende dele af økonomien har gjort Norge til et af landene i verden med højeste bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger.

Norge har gode forudsætninger for fiskeri og opdræt af fisk og skalddyr. Fisk er en af landets vigtigste eksportartikler - efter olie/gas. Staten har fortsat store ejerinteresser i erhvervslivet, men der har været en gradvis privatisering inden for erhverv som blandt andet telekommunikation og trafik. Norsk økonomi blev berørt af den globale finanskrise i 2008, men konsekvenserne var mindre dramatiske end i de fleste andre lande.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Norge på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

5 511 372

Mennesker i Norge

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 6

1,7

børn per kvinde i Norge

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2

2

børn der dør per 1000 levendefødte i Norge

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

Ingen statistik tilgængelig

79 201

BNP per indbygger i PPP-dollar i Norge

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 4 5 6 6

6,72

ton CO2-udslip per person i Norge

Sundhed

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 9

9,9

af 10 personer har adgang til rent vand i Norge

Uddannelse

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12 13 14

13,67

er forventet antal år i skolen i Norge

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

0

0,016

GII-indexen i Norge

Työ