Østrig
Østrig er et bjergrigt europæisk land med stabil økonomi og demokrati.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Wien
-
Etniske grupper
- Østrigere 91,1 %, tidligere jugoslaver 4 % (inkluderer kroater, slovenere, serbere og bosniere), tyrkere 1,6 %, tyskere 0,9 %, andre eller uspecificeret 2,4 %
-
Sprog
- Tysk (officielt, landsdækkende) 88,6 %, tyrkisk 2,3 %, serbisk 2,2 %, kroatisk (officielt i Burgenland) 1,6%, andre (herunder slovensk, officielt i Kärnten, og ungarsk, officielt i Burgenland) 5.3 %
-
Religion
- Romersk-katolsk 73,6%, protestanter 4,7 %, muslimer 4,2 %, andre 3,5 %, uspecificeret 2 %, ingen 12 %
-
Befolkningtal
- 8 751 820
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 83 871 km2
-
Valuta
- Euro
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 59 538 PPP$
-
Nationaldag
- 26. oktober
-
Andre landesider
Geografi
Østrig er et lille land i hjertet af Europa. Hele 60 % af landet består af bjerge. Alperne dominerer syd og vest og i disse områder, er klimaet alpint. Dale muliggør rejse gennem landet, men vejnettet er kendetegnet ved et stort antal broer og tunneler. Den nordøstlige del af landskabet er fladere, og længst mod øst er der store sletteområder. Her er landets største sø, Lake Neusiedl, som deles af Østrig og Ungarn. Søen er på listen over verdens kulturarv, hvilket skyldes det rige dyreliv i området. Donau, Europas anden længste flod, løber gennem den nordlige ende af landet. Floden giver vandkraft og er stadig vigtig i kommercielt sammenhæng. Klimaet er tempereret i lavlandet. Temperatur og nedbør varierer fra område til område på grund af store højdeforskelle. Klimaet er mildt i øst, og det er tørt nord for Wien. Sur nedbør har ødelagt 25 % af skovene i Østrig. I dag er landets miljømæssige udfordringer alvorlige, men streng lovgivning bygger på det princip, at forureneren betaler for skaderne. Østrig har taget aktiv stilling i klimadebatten i verdenssamfundet.
Historie
Arkæologiske fund tyder på, at folk har boet i Østrig i mindst 300.000 år. I år 400 f. Kr. overtog Kelterne kontrollen med området. Siden da har flere forskellige grupper af mennesker styret landet, inden det i år 962 blev en del af det tysk-romerske rige. I 1867blev dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn dannet. Mod slutningen af 1800-tallet opstod politisk zionisme, en form for jødisk nationalisme. I mellemtiden begyndte politikerne at behandle jøderne som en underlegen race. I dette miljø voksede Adolf Hitler op.
I 1914 blev Østrig-Ungarns kronprins skud i Sarajevo af en Serbisk nationalist. Dette attentat udløste første verdenskrig hvor Østrig-Ungarn allierede sig med Tyskland. Fire år senere tabte Østrig-Ungarn og Tyskland krigen, hvilket førte til opløsningen af dobbeltmonarkiet og Østrigs selvstændighed. Barske forhold i mellemkrigstiden medførte øget polarisering i politikken gennem 1930’erne, og Østrig udviklede sig til et fascistisk diktatur. I 1938 tilsluttede Østrig sig til Tyskland og deltog i anden verdenskrig på nazisternes side. Landet har endnu ikke truffet et rigtigt krigsforlig. Det skyldes dels, de allieredes holdning efter krigen om, at Tyskland alene bar ansvaret for krigen og nazismen.
Da anden verdenskrig sluttede i 1945, blev Østrig inddelt i fire okkupationszoner kontrolleret af henholdsvis, USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen. Okkupationen af Østrig varede indtil 1955, hvor Østrig blev et selvstændigt land. Efterfølgende blev der vedtaget en forfatningslov er erklærede Østrigs evige neutralitet.
Økologiske fodaftryk
3,6
Samfund og politik
Østrig er en føderation der består af ni delstater. Hver delstat har sit eget parlament og regering. Østrigs føderale præsident vælges hvert sjette år. Præsidenten udpeger en forbundskansler, der er leder af regeringen. Parlamentet består af to kamre: Nationalrådet og forbundsrådet. Nationalrådets repræsentanter vælges direkte af befolkningen, og vælges for en 5-årig periode. Forbundsrådet består af repræsentanter fra delstatsparlamenterne. I 2007 introducerede Østrig, som det første land i EU, stemmeret for 16-årige ved nationale valg. Det menes, at det var grunden til, at de populistiske partier oplevede en stigning året efter
Siden 2. verdenskrig har Østrig stort set været styret af det borgerlige Venstre og Socialdemokraterne i koalition. I løbet af de seneste årtier, er det ekstreme højreorienterede Frihedsparti vokset betydeligt, og partiet har til tider været i regeringen. Partiet De grønne har også fået en øget støtte, og ved præsidentvalget i 2016 vandt De grønnes kandidat med bare 31000 stemmer over Frihedspartiets kandidat. Den manglende konfrontation med nazismen er muligvis en medvirkende årsag til, at den højreekstremistiske bevægelse har vokset sig stor i landet. Samtidig er det en del af et generelt billede, der spreder sig over Europa, som modreaktion på den store mængde flygtninge, Europa har modtaget siden 2015.
Østrig blev medlem af EU i 1995. Ifølge en undersøgelse fra 2008 er Østrig, det medlemsland, der er mest negativt overfor EU. Især var Frihedspartiet skeptisk over for udvidelsen af EU i 2004 af frygt for øget indvandring og større arbejdsløshed. Østrig har holdt en forholdsvis lav arbejdsløshed, selv under den globale finansielle krise fra 2008.
Landet har en god velfærd, der er sammenlignelig med den skandinaviske model.
Menneskelig udvikling
24 av 188
Økonomi og handel
På trods af modstanden mod EU er Østrig et af de lande, der har nydt størst fordel af unionens ekspansion i 2000'erne. Østrigske virksomheder har flyttet aktiviteter til de østeuropæiske lande, og landets handelsfordele er steget. Resultatet er vækst i den østrigske økonomi. BNP per indbygger har været blandt de højeste i Europa siden slutningen af 1980'erne, hvilket kan skyldes privatiseringen af statslige virksomheder. I dag er der ingen virksomheder, der ejes af staten alene. Skattetrykket har tidligere været højt, selv efter europæisk målestok, men det er blevet reduceret betydeligt siden årtusindskiftet. Den globale finansielle krise har også i Østrig ført til højere inflation i de seneste to år. Et andet problem for landets økonomi er manglen på uddannet arbejdskraft. Dette er delvist løst ved at gøre brug af udenlandske arbejdstagere. Selv om omkring 40 % af arealet anvendes til landbrug, er den primære sektor på mindre end 2 % af BNP. Vigtigst er industri- og servicesektoren, hvor især turismen er vigtig. Østrigs største samhandelspartner er Tyskland, og 70 % af handelen foregår inden for EU.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Østrig på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
9 066 712
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,5
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
59 538
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
7,29
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,9
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,43
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
