Østtimor
Østtimor blev selvstændig i 2002 efter at have været besat af Indonesien i et kvart hundrede år. Efter den politiske og sociale uro, som fulgte i forbindelse med selvstændigheden, har landet stabiliseret sig. Til trods for økonomisk vækst lever en stor del af befolkningen dog stadig i fattigdom.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Dili
-
Etniske grupper
- Austronesiske (Malay-polynesiske), papuanske og en lille kinesisk minoritet
-
Sprog
- Tetum (officielt), Portugisisk (officielt), indonesisk, engelsk Det findes 16 andre sprog, de største er: Galole, Mambae og Kemak
-
Religion
- Katolikker 98%, Muslimer 1% og Kristne 1%
-
Befolkningtal
- 1 324 094 (2018)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 14 870 km2
-
Valuta
- Amerikansk dollar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 5 529 PPP$
-
Nationaldag
- 20. maj
-
Andre landesider
Geografi
Østtimor udgør den østlige del af øen Timor, som landet deler med Indonesien i vest. Til Østtimor hører også enklaven Oekussi Ambeno, som ligger separat fra resten af landet ved Vesttimors nordkyst. Landskabet domineres af en bjergkæde med flere slukkede vulkaner. Det højeste punkt, Tata Mai Lau, er 2963 meter. Fra bjergene inde i landet løber mange floder ned mod kysten og lavlandet, som hovedsageligt består af græssletter og savanne. I regntiden sker det jævnligt, at floderne går over sine breder. Klimaet er tropisk og varmt hele året, mens bjergene inde i landet har et noget køligere klima på grund af højderne. Det meste nedbør falder mellem november og maj, mens resten af året har tørke.
Østtimor er udsat for både oversvømmelse og tørke. Landet har også store problemer med skovrydning. Hovedårsagen er den udbredte misbrug i landbruget. Den oprindelige skov er blevet kraftigt reduceret, og tæt skov findes i dag kun i svært tilgængelige områder. Skovrydningen har forårsaget kraftig jorderosion og gjort landet ekstra udsat for oversvømmelser.
Historie
Øen Timor har haft sin egen historiske udvikling, der adskiller sig fra resten af de indonesiske øer. Frem til europæerne ankom i 1500-1600-tallet havde øen en anden kultur og traditioner end resten af regionen. I 1859 blev øen delt i to. Den østlige del blev portugisisk, mens den vestlige del blev hollandsk. Efter Anden Verdenskrig blev den vestlige del af øen en del af det nyoprettede land Indonesien. Indonesien gjorde krav på hele øen, men den portugisiske kolonimagt i Østtimor fastholdte kontrollen.
I 1975 erklærede Østtimor sig uafhængig fra Portugal, men efter kun ni dage besatte Indonesien landet. Den indonesiske besættelse var brutal, og der blev udøvet en hård integrationspolitik for at opbryde modstanden. Omkring en tredjedel af befolkningen døde som følge af besættelsen. I 1999 erklærede Østtimor selvstændighed. Dette udløste et voldsomt oprør fra indbyggerne, som støttede Indonesien. 80% af skoler, veje, hospitaler blev ødelagte. Hundredevis af mennesker blev dræbt, og omkring en halv million blev internt fordrevne. Fra 1999 til 2002 styrede FN Østtimor med mandat fra Sikkerhedsrådet. Landet blev først selvstændigt den 20. maj 2002.
Økologiske fodaftryk
0,4
Samfund og politik
Østtimor er en republik med en præsidenten som statsoverhoved. Præsidenten bliver valgt for en 5-årig periode. Den udøvende magt er delt mellem præsidenten og regeringen. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, som vælges 5 år ad gangen. Parlamentet vælger regeringen, og præsidenten udnævner statsministeren. Politik og samfundslivet er stærkt påvirket af, at landet fornyligt blev selvstændigt, og at det i en overgangsperiode blev styret af FN. Politikken præges af en magtkamp mellem de, som ledte kampen mod den indonesiske besættelse, og de som ønsker forsoning med Indonesien.
Østtimor har fået hjælp af FN til at opbygge et retssystem. Arbejdet er gået langsomt, og mangel på uddannet arbejdskraft gør, at det fungerer dårligt. Levealderen i landet er lav og børnedødeligheden er høj. Regeringens hovedopgaver er genopbygning – specielt af infrastruktur, uddannelse- og sundhedssektoren. Levestandarden er betragtelig bedre i byerne end på ude på landet. Østtimor har arbejdet aktivt for at styrke kvindernes position i samfundet og i politik. I 2017 blev Østtimors præsident den første statsleder i Sydøstasien, der åbent støttede LGBTI rettigheder.
Menneskelig udvikling
138 av 188
Økonomi og handel
Under optøjerne i 1999 blev Østtimors økonomi ødelagt, og bruttonationalproduktet blev kraftigt reduceret. Internationale aktører som FN og Den Asiatiske Udviklingsbank har hjulpet med at opbygge økonomien igen. I starten af 2000-tallet begyndte landet at udvinde olie og gas, hvilket har været en god indtægtskilde til statskassen. Siden 2005 har Østtimor haft en oliefond og en streng skattelov for olie og gasudvinding. Cirka 80% af indtægterne i statsbudgettet kommer fra olie- og gasindustrien. Derudover er eksport af kaffe en vigtig indtægtskilde. Landbruget spiller dog fortsat en vigtig rolle, da størstedelen af befolkningen lever af at dyrke til eget forbrug – og ikke har anden fast indtægtskilde.
Til trods for landets rige naturressourcer, lever over 30% af befolkningen i absolut fattigdom, og over 25% lever under den nationale fattigdomsgrænse. En af hovedårsagerne er, at oliesektoren i stor grad drives af udenlandske selskaber, og derfor skaber meget få arbejdspladser for den lokale befolkning. Landet kæmper også mod korruption og en lavt uddannet arbejdsstyrke. Til trods for øgede indtægter fra gas og olie er Østtimor stadig afhængig af international bistand.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Østtimor på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
1 369 431
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
3,0
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
42
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
5 529
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
2,3
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,48
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
6,99
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
10,59
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet