Palæstina
Navnet Palæstina bliver her først og fremmest brugt om Gazastriben og Vestbredden, som Israel har besat siden 1967. Palæstina bliver også brugt i historisk forstand om hele området, som i dag udgør både Israel, Gazastriben og Vestbredden, da dette området hed Palæstina før Israel blev oprettet i 1948.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Palæstinenserne mener, at Øst-jerusalem skal være deres hovedstad
-
Etniske grupper
- Vestbredden: 83 % arabere, 17 % jøder. Gaza: 100 % arabere
-
Sprog
- Arabisk, hebraisk, engelsk
-
Religion
- Vestbredden: 80-85% muslimer, 12-14 % jøder, 1 - 2,5 % kristne/andre. Gaza: 99 % muslimer, 1 % kristne/andre (2012)
-
Befolkningtal
- 4 549 000
-
Areal
- 6 020 km2
-
Valuta
- Israelske shekel
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 6 757 PPP$
-
Andre landesider
Geografi
Palæstina består af Gazastriben, der ligger ved Middelhavets kyst mod grænsen til Egypten og Vestbredden, som ligger mellem Israel og Jordan. Gazastriben er i hovedtræk en kystslette. Området er tørt, og sand dækker store dele af slettelandskabet. Vestbredden består af den såkaldte Jordansænkning – foruden et frugtbart højlandsområde med forholdsvis gode jordbrugsbetingelser. For lidt og forurenet vand er det største miljøproblem i Palæstina - særligt i Gaza. Endvidere kæmper landet med skovrydning og jorderosion som følge af, at områderne er så tæt befolkede.
Historie
Før oprettelsen af staten Israel i 1948 blev navnet Palæstina brugt om hele det område, som i dag udgør både Israel, Gazastriben og Vestbredden. Dette historiske Palæstina-område har været befolket i mange tusinde år. Jerusalem var center for det jødiske samfund frem til jøderne blev smidt ud i år 70. e.Kr. Efter at have været en del af Romerriget blev området invaderet af arabiske styrker i 600-tallet. Det forblev under arabisk/tyrkisk kontrol frem til det Osmanske Imperium faldt efter 1. Verdenskrig. Der blev provinsen Palæstina underlagt britisk kontrol. Som et svar på øget jødeforfølgelse i Europa flyttede stadig flere europæiske jøder til Palæstina med mål om at oprette en jødisk stat der. Koloniseringen begyndte allerede i 1880-tallet, og blev drevet af en jødisk, nationalistisk ideologi og en politisk bevægelse kaldet zionismen. Koloniseringen førte til stigende konflikt mellem den eksisterende arabisk-palæstinensiske befolkning og de jødisk-zionistiske indvandrere fra Europa. Volden mellem de to samfund eskalerede, efter FN’s forsøg på at dele Palæstina-området i to stater mislykkedes i 1947. Zionistbevægelsen fik et stigende overtag på palæstinenserne i 1948 og iværksatte militæroperationer, som fordrev flere hundrede tusinde palæstinensere fra deres hjem, både før og efter arabiske nabolande havde blandet sig i krigen. Oprettelsen af staten Israel i 1948 skete på bekostning af det palæstinensiske samfund - med Gazastriben og Vestbredden som undtagelse. Under seksdags-krigen i 1967 besatte Israel også Gazastriben og Vestbredden. Det er disse områder, som i dag ofte omtales som Palæstina, eller som de besatte palæstinensiske områder. Palæstina blev observatørstat i FN i 2012.
Læs mere om konflikten mellem Israel og Palæstina på vores konfliktprofil
Økologiske fodaftryk
0,7
Samfund og politik
Det palæstinensiske folk kan inddeles i tre kategorier: palæstinensiske flygtninge (ca. halvdelen); palæstinensere, som bor i de besatte områder (Gaza, Vestbredden og Østjerusalem); og palæstinensere som bor i Israel med israelsk statsborgerskab. De palæstinensiske områder skal styres af de palæstinensiske selvstyremyndigheder – og der bliver jævnligt afholdt valg til nationalforsamlingen. I 2007 opstod der imidlertid en konflikt mellem de to største partier, som førte til, at Fatah i dag styrer på Vestbredden, mens Hamas har magten i Gaza. Det internationale samfund forholder sig første og fremmest til PLO, hvor Fatah har mest indflydelse. Korruption og kammerateri har ført til, at palæstinenserne har meger lidt tillid til deres ledere. Alligevel er den største hindring, for et frit og demokratisk palæstinensisk samfund, den israelske besættelse. De politiske rettigheder til palæstinenserne på Vestbredden og Gaza er kraftig indskrænket af både palæstinensiske myndigheder og af den israelske besættelsespolitik. Besættelsen medfører store problemer for palæstinenserne frihed, tryghed og samfundsudvikling. For indbyggerne på Gazastriben er situationen speciel alvorlig. Næsten ingen får lov at rejse ud fra Gaza, og israelske luftangreb har medført enorme skader på bygninger, adgangen til mad, vand og elektricitet er begrænset.
Menneskelig udvikling
104 av 188
Økonomi og handel
På Vestbredden dyrkes der blandt andet oliven, citrusfrugter og grønsager, men både handel og produktion lider under den israelske besættelse. Ulovlige israelske bosættere bruger det meste af Vestbreddens knappe vandressourcer, hvilket hindrer udviklingen af det palæstinensiske landbrug. Endvidere skaber Israels grænsekontrol problemer for palæstinensernes adgang til det israelske og internationale marked. Israel indførte en blokade mod Gazastriben i 2007, som forhindrer og styrer handel og bistand ind og ud af området. FN-udtalelser har påpeget at blokaden anses som kollektiv afstraffelse, hvilket er en krigsforbrydelse. FN har varslet, at Gazastriben er på bristepunktet til at være ulevelig.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Palæstina på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
5 371 230
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
3,4
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
15
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
8,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,74
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
