Panama
Panama ligger midt mellem Nord- og Sydamerika. Landet er mest kendt for Panamakanalen, som gør det muligt for skibe at sejle mellem Stillehavet og Atlanterhavet på mindre end én dag.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Panama City
-
Etniske grupper
- Mestizo 70%, amerindianere 20%, hvide 10%,
-
Sprog
- Spansk, engelsk
-
Religion
- Katolikker 85%, protestanter 15%
-
Befolkningtal
- 4 162 618 (2018)
-
Styreform
- Parlamentarisk demokrati
-
Areal
- 75 420 km2
-
Valuta
- Panamansk balboa
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 39 280 PPP$
-
Nationaldag
- 3. november
-
Andre landesider
Geografi
Panama forbinder Nord- og Sydamerika og er kun 55 km bred det smalleste sted. Landskabet præges af jungle i lavlandet langs kysterne og bjergkæder i øst og vest. I vest ligger landets højeste tinde, Vólcan de Chiriqui, på 3475 moh. Et smalt bælte med lavereliggende land mellem bjergkæderne i øst og vest danner et ideelt udgangspunkt for forbindelse mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Klimaet er tropisk med høj luftfugtighed og høje temperaturer. Langs stillehavskysten er temperaturene noget lavere. Næsten al nedbør falder i regntiden fra maj til december.
Panama kæmper med flere miljøudfordringer knyttet til træfældning og landbrug. Skovrydning har medført endnu mere tørre områder. Endvidere har fældning af regnskoven gjort, at jord og mudder bliver skyllet bort af regn og vind. Dette har medført, at Panamakanalen bliver tætnet til igen, og at havområderne har høje niveauer af sprøjtemidler, kunstgødning og forurening fra den udskyllede jord. Sprøjtemidler og kunstgødning fra landbruget har også ført til meget forurening i floder, bække og drikkevand.
Historie
Panamas placering mellem Nord- og Sydamerika har gjort det til et vigtig gennemfartsland for forskellige folk og civilisationer. Da spanierne krydsede det smalle stykke, der adskiller Atlanterhavet fra Stillehavet i 1513, som de første europæere, var området tyndt befolket. Det strategisk vigtige krydsningspunkt mellem verdenshavene gjorde området til det spanske imperiets knudepunkt i Mellemamerika i over 300 år. Størstedelen af befolkningen blev udryddet efter europæernes ankomst – hovedsageligt på grund af slaveri og nytilkomne sygdomme. I 1821 blev Panama indlemmet i republikken Stor-Colombia, før det i 1903 fik selvstændighed.
Fra 1870’erne og frem blev der gentagne gange forsøgt at bygge en kanal for skibstrafikken fra Atlanterhavet til Stillehavet gennem Panama. Landets tætte regnskov og sump gjorde, at tropiske sygdomme, som malaria, kostede ti tusindevis af arbejderes liv. Først i 1914, da USA købte landområdet mellem havene, blev kanalen realiseret. Siden den gang har landet kæmpet med ustabile politiske forhold. Mellem 1968 og1989 blev Panama styret af forskellige militærdiktaturer, før USA organiserede et kup og genindførte demokrati. Amerikanerne har haft stor indflydelse på landets politik siden selvstændigheden og ejede og kontrollerede Panamakanalen frem til 1999.
Økologiske fodaftryk
1,7
Samfund og politik
Panama er en republik, hvor præsidenten både er statsoverhoved og regeringschef. Præsidenten bliver valgt i almene valg for fem år og kan ikke genvælges. Nationalforsamlingen bliver valgt hvert femte år fra lokale distrikter. Landet kæmper med omfattende korruption, hvilket har medført stor politikerlede. Militæret har historisk set haft en ret stærk rolle i samfundet og politikken. Ligeledes er præsidenten afhængig af militærstøtte for at kunne regere.
De vigtigste politiske sager er knyttet til korruption og landets rygte som et skatteparadis. Til trods for ønske om at mindske korruptionen er problemet fortsat meget udbredt. Landets rygte som skatteparadis er der også stadig - trods politisk indsats for at stramme reglerne i den finansielle sektoren.
Samfundet er præget af store uligheder mellem fattige og rige. Velfærdsydelser, som sundhedsforsikring og pension, gælder hovedsageligt dem, som er officielt ansatte, hvilket betyder, at omkring hver tredje panamaner ikke er dækket. Helsesystemet er godt udbygget i de større byer, men har store mangler på landet. Vold mod kvinder i hjemmet og sexhandel er hyppige forbrydelser, som sjældent bliver retsforfulgt.
Menneskelig udvikling
59 av 188
Økonomi og handel
Panama har meget lidt industri, og kun omkring 80% af bruttonationalproduktet kommer fra serviceerhverv. Størstedelen af indtægterne kommer fra erhverv knyttet til Panamakanalen, som afgift for at komme igennem, personafgifter, varetransport, hoteller og forsyninger til skibe. Liberale etablerings- og skatteordninger har givet landet en betydelig international bank- og forsikringsvirksomhed. Af den grund har mange udenlandske selskaber hovedkontor i Panama, hvilket har givet landet et rygte for at være skatteparadis. Hver femte panamanere arbejder i landbruget, der producerer lidt og derfor har få indtægter. Hovedsageligt dyrkes bananer, som også udgør rundt en tredjedel af eksporten. Landet har et stort handelsunderskud.
Til trods for omfattende sociale reformer det sidste årti lever over 20% af befolkningen under den nationale fattigdomgrænse. Indtægten per indbygger er højere end mange andre lande i regionen, men uligheden mellem fattig og rig er blandt de største i verden. Fattigdommen er mest udbredt på landet, hvor den oprindelige befolkning udgør majoriteten.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Panama på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
4 468 087
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,3
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
14
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
39 280
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,8
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
2,23
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,57
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
10,75
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
