Papua Ny Guinea
Papua Ny Guinea ligger på verdens næst største ø, og har mange smukke blomster i regnskoven og har næsten 1000 forskellige folke- og sproggrupper. Landet er et af de mindst udviklende lande i regionen, og har en høj kriminalitetsrate.

Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Port Moresby
-
Etniske grupper
- Melanesere, papuere, negrito, mikronesere, polynesere
-
Sprog
- Pidgin (officielt), engelsk (officielt), Hiri Motu (officielt), og mindst 860 stammesprog
-
Religion
- Protestanter 69%, katolikker 27%, andre/uspecificeret/ingen 4% (Tal fra 2000)
-
Befolkningtal
- 7 631 819
-
Styreform
- Parlamentarisk demokrati
-
Areal
- 462 840 km2
-
Valuta
- Papuansk Kina
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 4 040 PPP$
-
Nationaldag
- 16. September (Uafhængighedsdagen i 1975)
-
Andre landesider
Geografi
Papua Ny Guinea består af flere hundrede øer med vidt forskelligt landskab. Hovedøen Papua er dækket af tæt skov som gennemskæres af en brat og utilgængelig bjergkæde langs øen. Størstedelen af de mindre øer består af vulkanske bjergformationer, der er steget op af havet, har en lille eller ingen kystlinje og meget lidt skov. Papua Ny Guinea ligger langs den såkaldte Ildring, som er en kæde af aktive vulkaner, der ligger på øerne i denne del af Stillehavet. På grund af denne placering oplever landet ofte jordskælv og mindre flodbølger. Det varierede landskab gør, at Papua Ny Guinea har flere forskellige klimatyper. Den tætte regnskov har meget nedbør og høje temperaturer, mens højlandet på mere end 4000 meter over havets overfalde har større temperatursvingninger og oplever snefald med jævne mellemrum. Landets højeste punkt er Mount Wilhelm, som er 4509 m.o.r.
Papua Ny Guineas dyreliv er blandt det mest varierede på hele kloden, og det har flere ligheder med det australske dyreliv, da landene tidligere hang sammen. De største miljøudfordringer er knyttet til en omfattende skovrydning. Dette fører til udvaskning af jorden i vandløbene og floderne, urent drikkevand og jorderosion.
Historie
Papua Ny Guinea blev befolket fra det asiatiske fastland for mange tusinde år siden. Beboelsen opstod for omkring 8000 år siden i små spredte samfund i de smalle dale. De første europæere kom til området i 1500-tallet og begyndte så småt at handle med de indfødte. I løbet af de næste århundreder skiftedes hollænderne, tyskerne, englænderne og spanierne til at dominere hele eller dele af nutidens Papua Ny Guinea. Efter Første Verdenskrig fik Australien ansvaret for området efter et mandat fra Folkeforbundet (senere FN). Landet blev selvstændigt i 1975 efter flere år som en del af FN's afkoloniseringsprogram. De første år af uafhængigheden var forholdsvis rolig, til trods for at regeringer kom og gik relativt hurtigt igen. I 1980’erne begyndte øen Bougainville at bede om løsrivelse fra Papua Ny Guinea. Mellem 1990 og 1997 var der krig mellem myndighederne og separatisterne, hvilket bidrog til at øge den politiske uro og nedbryde en allerede svag økonomi. Efter en fredsaftale i 2001 fik Bougainville indre selvstyre og forholdene er i dag relativt rolige.
Økologiske fodaftryk


1,1
Samfund og politik
Papua Ny Guinea er et konstitutionelt monarki. Landet er en del af Commonwealth of Nations, og har beholdt den britiske regent som landets statsoverhoved. Den udøvende magt ligger hos regeringen, som bliver ledet af statsministeren. Statsministeren bliver valgt af nationalforsamlingen, og nationalforsamlingen består af 111 folkevalgte repræsentanter. Landet har længe været præget af politiske kriser og uroligheder. Korruption blandt politikerne og politiet i landet, er et voksende problem, som fører til politisk mistillid.
Papua Ny Guinea er et af verdens mindst udviklede lande, og kæmper med høj kriminalitet. Mange lever stadig i stammesamfund helt afskåret fra omverdenen, uden adgang til uddannelse, infrastruktur og sundhedstjenester. Uden for de største byer, lever de fleste uden adgang til rent drikkevand. I gennemsnit dør en ud af to børn før de er fyldt to år. Sundhedsystemet i landet fungerer dårligt, og er blevet dårligere i de seneste år på grund af korruption. Mangel på medicin gør at mange dør af giftige slanger, edderkopper, pilrokker og smitsomme myg. Kvinderne i landet bliver regelmæssigt diskrimineret politisk og i arbejdslivet. Menneskehandel, overgreb og tvungen prostitution er nogle af de store samfundsproblemer, som der er i landet og de rammer specielt kvinder og børn hårdt.
Menneskelig udvikling

154 av 188
Økonomi og handel
Papua Ny Guinea er land som er rigt på mineraler, naturgas, olie, skov og et fiskerigt farvand. Ressourcerne gør at landet har høje eksportintekter. Intekterne er dog svært sårbare overfor prissvingninger på verdensmarkedet, og landet forbliver afhængigt af international bistand. Til trods for de rige naturressourcer lider landet fortsat under udbredt fattigdom. Kun en lille del af befolkningen har et lønnet arbejde, og de fleste udnytter landbruget, jagten og fiskeriet til eget forbrug. Hovedstaden, Port Moresby, har ingen vejforbindelse til nogen større by, og landet mangler velfungerende infrastruktur. Det er den dårlige infrastruktur, mangel på uddannet arbejdskraft, korruption, social uro og naturkatastrofer, som er de største forhindringer for en økonomisk udvikling i landet.
Over 40 procent af befolkningen lever under den internationale fattigdomsgrænse, og over 35 procent lever i absolut fattigdom. Manglende politisk kontrol, dårlig infrastruktur, udbredt fattigdom og høj arbejdsløshed i byerne har gjort, at landet lider under en høj kriminalitet. Nabolandet Australien har gentagende gange forsøgt at påvirket landets politisk for, at bidrage til at sænke kriminaliteten og fattigdommen, men det har blot gjort forholdet mellem landene mere anstrengt.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Papua Ny Guinea på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
9 292 172
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde




3,1
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte












































44
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

4 040
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret










2,5
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person

0,79
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive










6,16
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?










10,32
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
