Peru
Peru var det sidste land, som blev selvstændigt i Sydamerika. Landet har længe været præget af politisk ustabilitet og økonomisk nedgang, men i de seneste år er situationen begyndt at forbedre sig.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Lima
-
Etniske grupper
- Amerindianere 45%, mestizo 37%, hvide 15%, andre 3%
-
Sprog
- Spansk, quechua, aymara, mindre amazonske sprog Spansk (officielt) 84,1%, quechua 13%, aymara 1,7%, andre, inkl. amazonske sprog 1,2% (2007)
-
Religion
- Katolikker 81%, Syvende Dags Adventistkirken 2%, andre/uspecificeret/ingen 17%
-
Befolkningtal
- 31 161 167
-
Styreform
- Republikansk demokrati
-
Areal
- 1 285 220 km2
-
Valuta
- Peruansk nuevo sol (PEN)
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 13 749 PPP$
-
Nationaldag
- 28 juli
-
Andre landesider
Geografi
Andesbjergene deler Peru i tre forskellige regioner. De tørre kystområder på vestsiden af bjergkæden består af en smal slette med sparsom nedbør og få variationer mellem årstiderne. Højlandet er fugtigt med hyppige regnskyl og køligere vejr end resten af landet. På østsiden af Andesbjergene er klimaet tropisk med høje temperaturer og meget nedbør i regntiden. Det sidste årti er Perus klima blevet påvirket unormalt meget af vejrfænomenet El Niño. Varme havstrømme fra Stillehavet ændrer retning og går langs ækvator mod kysten af Sydamerika. Vandet presser Humboldtstrømmen uden for Peru tilbage og skaber tørke og problemer for fiskerinæringen. Landet er rigt på ressourcer, og den hurtige industrielle udvikling i efterkrigstiden har gjort luft- og vandforurening til en betydelig miljøudfordring. Et andet problem er skader på landskabet og miljøskadelige udslip i forbindelse med minedrift. Et andet miljøproblem er fældningen af regnskoven. Peru har underskrevet en aftale med Norge og Tyskland for at bremse afskovningen og mindske CO2 udslippene. I december 2014 var Peru vært for det årlige klimatopmøde.
Historie
De ældste spor efter bosætning i Peru er mindst 12 000 år gamle. I 1100-tallet voksede Inkariget frem i området rundt byen Cuzco, som ligger i den sydlige del af det nuværende Peru. Riget voksede, og i 1400-tallet begyndte erobringerne, som førte til, at Inkariget omfattede en tredjedel af Sydamerika. I 1532 begyndte den spanske erobring af Inkariget. I århundrederne som fulgte, blev der bygget miner og plantager, hvor de indfødte arbejdede som slaver. For urbefolkningen var det spanske kolonivælde en katastrofe. Kombinationen af krig, nye sygdomme og tvangsarbejde førte til at rigtig mange døde.
Efter en række oprør mod kolonistyret, blev Peru selvstændigt i 1821, som det sidste land i Sydamerika. Det nye land var præget af konflikter mellem forskellige oprørsgrupper og krige mod nabolandene Ecuador og Chile. Gennem 1900-tallet vekslede magten mellem militærdiktaturer og demokratisk valgte ledere. Det sidste militærregime gik af i 1980. Årene der fra har været præget af voksende narkotikahandel, økonomiske kriser og social utilfredshed. Det opstod venstreradikale guerillagrupper, og i den brutale konflikt med hæren blev over 69 000 mennesker dræbt.
Økologiske fodaftryk
1,3
Samfund og politik
Peru er en republik, hvor præsidenten er stats-, militær- og regeringschef. Præsidenten vælges for en femårsperiode og kan ikke vælges to gange i træk. Kongressen er den lovgivende forsamlingen.
I 2000 og 2010-tallet har politikken været præget af korruptionsskandaler og store demonstrationer. Det er ofte urbefolkningen, som protesterer mod, hvordan naturressourcerne bliver udnyttet, og hvordan industrien ødelægger miljøet. Andre vigtige politiske spørgsmål handler om den stigende kriminalitet og narkotikahandel. Peru kritiseres også for at praktisere dødsstraf, og politiet og sikkerhedsstyrkerne anklages regelmæssigt for vilkårlig fængsling, tortur og andre overgreb.
Der er fortsat store økonomiske forskelle mellem de forskellige dele af landet og mellem sociale klasser. De spansktalende og efterkommere af europæere udgør eliten, mens minoriteter ofte bliver diskrimineret. Urbefolkningen, og til en vis grad også dem med asiatisk oprindelse, har også lavere status i samfundet.
Menneskelig udvikling
82 av 188
Økonomi og handel
Perus økonomi har svinget meget i efterkrigstiden. Efter stor vækst i mineraludvindingen og fiskeri i 1960’erne, opstod en økonomisk krise i 80’erne. Markedspriserne på landets eksportvarer faldt dramatisk. Efter omfattende økonomiske reformer i begyndelsen af 90’erne, gik den høje inflation ned. De sidste 15 år har minedriften og eksport af råvarer ført til en betydelig økonomisk vækst, som først og fremmest har gavnet eliten i byerne. Store dele af befolkningen lever i fattigdom, særlig på landet og i byernes slumområder.
Hovedeksportvarerne er fiskemel, bomuld, sukker, kaffe og mineraler som sølv, kobber, zink, olie og guld. Endvidere tiltrækker den rige kulturarv som Machu Pichu, den storslagne natur i Andesbjergene og Amazonas en del turister.
På trods af at Peru længe har haft en stærk økonomi, har de stadig problemer med sorte penge. Dette er særlig knyttet til narkotika, og landet er verdens største producent af kokain.
Peru fører en frihandelsvenlig økonomisk politik. Den vigtigste handelspartner er Kina - efterfulgt af EU og USA.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Peru på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
33 684 218
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,1
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
13
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
13 749
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,9
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
1,73
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
5,1
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,45
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,00
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
