Polen
Polen har med sin centrale placering mellem stormagterne i øst og vest spillet en vigtig rolle i verdenshistorien. De seneste par år har Polen taget skridt i en mere udemokratisk retning.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Warszawa
-
Etniske grupper
- Polakker 97 %, schlesiere 1 %, tyskere/ukrainere/andre 2 % (2011).
-
Sprog
- Polsk 98 %, schlesisk 1 %, andre 3 % (2011) (tallene kommer fra en spørgeundersøgelse og totalen er mere end 100 %, da folk har angivet mere end ét sprog).
-
Religion
- Katolikker 86 %, ortodokse 1 %, protestanter/uspecificerede/andre 13 % (2017).
-
Befolkningtal
- 37 846 611
-
Styreform
- Parlamentarisk republik
-
Areal
- 312.680 km^2
-
Valuta
- Polske zloty
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 43 269 PPP$
-
Nationaldag
- 11. november
-
Andre landesider
Geografi
Polen er et overvejende fladt land, men mod syd er der visse terrænvariationer, bl.a. på grænsen til Slovakiet og Ukraine, hvor man kan finde bjerge, der er en del af bjergkæden Karpaterne. Udover bjerge er naturen også præget af floder, hvor Wisla er den længste og render gennem Polens vigtigste byer. I lavlandet er der meget landbrugsjord og skov, som er landets største naturressourcer. Klimaet i Polen er kontinentalt og varierer med årstiderne. Generelt er der tørt i øst og mere regn i vest.
Miljøsituationen i Polen har længe været alvorlig, men er blevet forbedret siden slutningen af 1980'erne. Luftforurening fra kulddrevet energi, sur nedbør og skovrydning er Polens tre største miljøudfordringer.
Historie
Helt tilbage til stenalderen har det område, som vi i dag kender som Polen, været beboet af mennesker. Polen opstod dog først som reel stat under Piast-dynastiet i midten af 900-tallet. Landets beliggenhed har gjort det udsat, og landets grænser har flyttet sig flere gange. Efter en storhedstid mellem 1500- og 1700-tallet blev Polen delt op mellem forskellige stormagter, og gik dermed i opløsning. Frem til slutningen af 1. verdenskrig fandtes Polen ikke som land.
Polen var et af de lande, som blev hårdest ramt under 2. verdenskrig og var det første land, som Nazityskland invaderede. 2. Verdenskrig er et mørkt kapitel i Polens historie, hvor de led store tab. I løbet af de seks år krigen varede, blev 20 % af befolkningen, halvdelen af dem jøder, dræbt. Efter 2. verdenskrig blev Polens grænser igen ændret, hvor store områder forblev sovjetisk territorium, men Polen overtog store områder i Tyskland som erstatning.
Efter 2. Verdenskrig blev Polen et kommunistisk styre, hvor politikken blev styret af Sovjetunionen. På trods af diktaturet var der demonstrationer for øget demokratisering og levestandarder. I 1980'erne førte demonstrationerne til den første frie fagforening i Østeuropa blev dannet. Fagforeningen hed Solidaritet, og blev grundlagt af elektrikeren Lech Walesa. I slutningen af 1980'erne var der økonomisk krise og derfor forhandlede Solidaritet og myndighederne frem til det første frie valg i et kommunistisk land. Valget blev holdt i 1998, og Walesa blev landets første demokratiske præsident i 1990. Dette skete samtidig med, at kommunismen faldt i resten af Østeuropa.
Økologiske fodaftryk
2,8
Samfund og politik
Polen er en parlamentarisk republik. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, som er delt i to kamre. Den udøvende magt deles af regeringen og præsidenten. Præsidenten er officielt landets statsoverhoved, men det meste af magten ligger hos regeringen og statsministeren.
Polsk politik domineres af to partier, som udspringer fra Solidaritet: Lov og retfærdighedspartiet (PIS), som er et nationalistisk, EU-kritisk og værdikonservativt parti, og Borgerplatformen (PO), der er liberalt og mere EU-venligt. Uenighederne mellem disse to partier går især på værdispørgsmål, som familiepolitik, abort og synet på ægteskaber mellem samme køn - hvilket stadig er forbudt.
Efter PIS fik flertal ved valget i 2015, har Polen taget flere skridt væk fra demokratiet. Der er blevet indført love, som begrænser pressefriheden og retsstaten. Reformerne har mødt stor national og international modstand. Store demonstrationer har betydet, at nogle lovforslag er blevet trukket tilbage, og EU har truet med at fratage Polen stemmeretten i EU.
Under valget i 2019 mistede PIS sit flertal i Senatet, hvilket har begrænset partiets magt.
Menneskelig udvikling
33 av 188
Økonomi og handel
Traditionelt har Polen været et jordbrugsland. Landbrug er fortsat vigtig, selvom den primære industri i dag er service. Landet har også en veludviklet tungindustri og kulproduktion.
I efterkrigstiden havde Polen planøkonomi, hvor staten ejede industrien. Produktionen af varer i landet var ineffektiv, og der var varemangel, korruption og ulovlig handel på sortbørsen. I årerne efter den hurtige overgang til markedsøkonomi faldt bruttonationalproduktet (BNP) på grund af ineffektiv produktion. Dette førte til høj arbejdsløshed, og den polske levestandard var meget lavere end i Vesteuropa.
Fra 1992 begyndte økonomien jævnt at vokse. I dag er arbejdsløsheden omtrent den samme som i andre EU-lande, men lønniveauet er stadig lavt. Dette gør, at en del polakker arbejder i andre EU/EØS-lande. På trods af dette er levestandarden blevet forbedret betydeligt og den polske økonomi er vokset mere end EU-gennemsnittet de seneste år.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Polen på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
41 026 067
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,5
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
43 269
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
7,37
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
8,9
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,98
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,41
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
