Rumænien
Rumænien er et af Europas fattigste lande og kæmper med høj korruption og store sociale forskelle. Dette har ført til en stadig magtkamp internt i regeringen.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Bukarest
-
Etniske grupper
- Rumænere 83 %, Ungarer 6 %, roma-folk 3 %, andre/uspecificerede 8 % (2011) Romaer underestimeres ofte i officiel statistik og kan være mellem 5-11 % af befolkningen.
-
Sprog
- Rumænsk, ungarsk, romani
-
Religion
- Ortodokse kristne 82 %, protestanter 6 %, katolikker 4%, andre/ingen/uspecifiserede 8% (2011)
-
Befolkningtal
- 19 237 691 (2020)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 238 390 km²
-
Valuta
- Rumænske leu
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 36 101 PPP$
-
Nationaldag
- 1. december
-
Andre landesider
Geografi
Midt i Rumænien ligger den store bjergkæde Karpaterne, som bliver til lavere bakker længere syd i landet. Mod vest og sydøst ligger langstrakte slettelandskaber. Omkring halvdelen af landarealet er uberørte økosystemer, hvilket gør, at Rumænien har et af Europas bedst bevarede artsmangfoldighed. Landet har store beskyttede skovområder, som er plantet på ny efter at have været hugget i bund under kommunisttiden. I sydøst er der typisk middelhavsklima med milde vintre og somre. Længere mod nord er der indlandsklima med kolde vintre og varme somre.
Rumænien blev stærkt forurenet under kommunisttiden, hvor tung industri ødelagde store landområder. Meget af jorden er også ødelagt af sur nedbør. Radioaktivt affald, efter ulykken på atomkraftværket Tjernobyl i nabolandet Ukraine i 1986, har også skadet store områder. De sidste årtier har miljøbeskyttelsesarbejdet været meget vigtigt - og stadig større områder omlægges til naturreservater. Endvidere er udslipskontrollen blevet bedre efter landet blev medlem af EU i 2007.
Historie
Dagens Rumænien blev indlemmet som provins i Romerriget omkring år 200 e.Kr. Romerrigets lange nedgangstid begyndte i 300-tallet, og Rumænien blev plyndret af forskellige nomadiske folkeslag. Området lå under en række nabolande i flere hundrede år og manglede en centralmagt, indtil de to fyrstedømmer Valakiet og Moldova blev grundlagt i 1300-tallet. I 1400-tallet blev områderne indlemmet i Det Osmanniske Rige, som styrede til slutningen af 1700-tallet. Der trak osmannerne sig ud af landet efter pres fra Østrig-Ungarn og Rusland. Russerne annekterede landet som et protektorat, men mistede kontrollen efter Krimkrigen (1853-1856).
I 1881 erklærede Rumænien sig som selvstændigt kongedømme under kong Carol. Landet ønskede at være neutralt under 1. og 2. Verdenskrig, men blev tvunget med på de allieredes side i 1. Verdenskrig og på Tysklands side i 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig kom kommunisterne til magten og afskaffede monarkiet. I tidsrummet 1965-1989 blev Rumænien styret af diktatoren Nicolae Ceaucescu. Han blev afsat i en blodig revolution i 1989.
Økologiske fodaftryk
2,0
Samfund og politik
Rumænien fik ny grundlov og blev en republik efter revolutionen i 1989. Landet styres af præsidenten og statsministeren i fællesskab. Præsidenten har meget magt. Denne udpeger statsministeren og kan opløse parlamentet. Siden revolutionen er der vokset en rig mangfoldighed af politiske partier – uden det har ført til fløjdannelser eller tydelige politiske skillelinjer. Der blev gennemført omfattende reformer i begyndelsen af 2000-tallet, for at landet skulle kvalificere sig til medlemskab af Den Europæiske Union (EU). Mange kritikere mener, at disse reformer blev reverseret, da landet blev medlem i 2007.
De senere år har det været mange politiske konflikter. Det har været store demonstrationer mod de økonomiske stramninger, som blev endnu værre efter finanskrisen i 2009. Der har også foregået en magtkamp mellem præsidenten og statsministeren. Korruption har været et vigtigt tema i disse magtkampe. Regeringen har forsøgt at ændre lovene, således at det bliver vanskeligere at blive dømt for korruption og magtmisbrug, hvilket har mødt massive demonstrationer og stærk kritik fra EU.
Flere menneskerettighedsorganisationer kritiserer Rumænien for, hvordan de behandler minoriteter i landet. Romaerne er særligt udsatte. Mange mangler identitetspapirer og har derfor ikke adgang til velfærdstjenester. Rumænien har også problemer med diskriminering og vold mod kvinder, mange hjemløse børn og udbredt menneskehandel.
Menneskelig udvikling
51 av 188
Økonomi og handel
Rumænien har gode forudsætninger for økonomisk vækst. De har frugtbar jord og bliver ofte kaldt den Europæiske Amazonas. Desuden har de god adgang til energi og råmaterialer. I dag er Rumæniens største industri service-industrien. Alligevel er landet fortsat et af Europas fattigste. Overgangen fra den økonomiske politik under diktaturet til markedsøkonomi var hård. Inflation og mislykkede reformer prægede store dele af 90’erne. Reformerne og øget privatisering førte alligevel til, at Rumænien blev mere attraktiv for udenlandske investeringer, og flere udenlandske banker etablerede sig i landet.
Fra 2013 begyndte økonomien igen at vokse på grund af øget eksport og rumænernes købekraft er steget. Landet er præget af korruption og økonomisk kriminalitet. Dette hæmmer den økonomiske udvikling. Det samme gælder dårlig infrastruktur og et lavt uddannelsesniveau.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Rumænien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
19 031 330
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
7
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
36 101
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
3,82
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
8,2
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,89
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
11,83
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
