Saint Kitts og Nevis
Saint Christoffer & Nevis, også kaldet Saint Kitts og Nevis er en østat i Caribien. Det er ikke sikkert om Colombus opkaldte den største af øerne efter sig selv eller efter sin skytshelgen St. Christoffer. Turisme er den vigtigste indtægtskilde, men landet kæmper med narkotikasmugling. Narkotikasmuglingen i landet har gjort, at landet har et af verdens højeste antal mord per indbyggere.
Geografi
Landet består af to øer i Antillerne. Begge øer er vulkanske og består af bjerge dækket med tropisk regnskov. Mount Liamuiga er landets højeste punkt og er 1156 meter over havets overflade. Mellem bjergene findes der frugtbare dale. På den største ø, Saint Kitts, er strandene sorte af vulkansand, mens strandene på den mindre ø Nevis er hvide efter koralrevet, der omgiver øen. Over 80 % af befolkningen bor på Saint Kitts.
Vejrmæssigt er Saint Kitts og Nevis udsat for store tropiske orkaner i perioden fra august til oktober. De største miljøudfordringer er knyttet til skovrydning og nedfældning af regnskoven. Skovrydningen har ført til jorderosion. Udvaskningen af den eroderende jord har også ført til, at korallerne langs kysten er truet.
Historie
Da øerne blev ”opdaget” af Christopher Columbus i 1493, var de beboet af caribiske indianere. I 1600-tallet kæmpede Frankrig, Spanien og England om at få kontrol over øerne. Der blev anlagt plantager på øerne og særligt produktionen af sukker på Nevis gav store gevinster. I 1713 blev øerne en britisk koloni, men magtkampen fortsatte indtil slutningen af 1700-tallet.
Hårde vilkår på plantagerne og stor fattigdom gjorde, at en radikal politisk bevægelse voksede frem i 1900-tallet. Arbejderpartiet krævede uafhængighed, men landet fik ikke indre selvstyre før 1967. Naboøen Anguilla hørte også officielt til den associerede stat indtil 1980, hvor den blev lagt under britisk styre. Uenigheden om en ny grundlov førte i 1982 til politiske uroligheder. Saint Kitts & Nevis blev uafhængige i 1983. Øen Nevis har også haft ambitioner om, at blive sin egen stat og har fået omfattende selvstyre. I 1996 gjorde Nevis nye fremstød mod en løsrivelse fra St. Kitts, men ved en folkeafstemning i 1998 opnåede separatisterne ikke det nødvendige flertal på to tredjedele.
Økologiske fodaftryk
0,0
Samfund og politik
Saint Kitts og Nevis er en parlamentarisk demokratisk forbundsstat. Landet er en del af Commonwealth, og har beholdt den britiske monark som statens overhoved. Den udøvende magt ligger hos regeringen, som er ledet af statsministeren. Statsministeren og regeringen udgår fra Nationalforsamlingen, som består af 11 folkevalgte repræsentanter, samt den britiske monarks repræsentant i landet.
Landets politik er præget af udbredt narkotikasmugling og narkorelateret vold i landet. Øerne ligger centralt i en smuglerrute for narkotika fra Sydamerika til Nordamerika. Landet har et af verdens højeste antal mord per indbyggere. Saint Kitts og Nevis har fået meget international kritik for, at udlændige kan købe statsborgerskab i bytte for investeringer. Lande som USA og Canada mener dette gør østaten til et fristed for kriminelle på flugt.
Sammenlignet med andre lande i regionen har indbyggerne en relativ god levestandard. Sundhedssektoren er godt udbygget, og der er en god adgang til sygehjælp. Næsten alle indbyggere i landet har adgang til rent drikkevand. Velfærdssystemet har derimod flere mangler. Goder som pension, børnebidrag og sygforsikring er kun tilgængelig for dem, som er officielt ansat i en virksomhed.
Øernes største seværdigheder er fæstningen Fort George på Brimstone Hill, og nationalparken rundt om, der er på UNESCO’s liste over World Heritage Sites.
Menneskelig udvikling
73 av 188
Økonomi og handel
Saint Kitts og Nevis er en gældsplaget nation, og er afhængig af international bistand. Serviceerhverv (specielt turismeindustrien) er den vigtigste kilde, og udgør over 70 procent af landets BNP. Industrien står for næsten 25 procent af BNP' en. Her er sukkerprodukter som rørsukker, ethanol og rom store. Også produktionen af elektronik, bomuld, maskiner og sko er vigtige industrier. Landet har et stort handelsunderskud (de importerer mere end de eksporterer). Saint Kitts og Nevis er med i den regionale samarbejdsorganisation CARICOM (Caribbean Community and Common Market). Hvor målet er at stræbe efter et fælles økonomisk marked i Caribien, og hvor der blandt andet er forsøgt, at indføre de samme toldsatser på varer fra andre lande, samt at sikre, at kapital og arbejdskraft kan flyttes frit mellem landene. På sigt skal der også indføres en fælles valuta, på samme måde som euroen i EU.
Befolkningen er præget af store forskelle mellem rig og fattig. Dem som bor på landet, lever primært af landbrug til eget forbrug. Dette betyder, at de ikke er dækket af det offentlige velfærdssystem. Blandt denne del af befolkningen er uddannelsesniveauet også lavere. Manglen på jobmuligheder og adgang til velfærd i landdistrikterne har ført til en øget urbanisering i og omkring byerne og en stor udvandring til udlandet.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Saint Kitts og Nevis på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
47 755
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,5
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
15
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
29 097
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
5,21
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand