Saint Vincent og Grenadinerne
Saint Vincent og Grenadinerne er et af de fattigste lande i det østlige Caribien. Østaten Saint Vincent har fået sit navn efter den dag Christoffer Columbus opdagede øen, Saint Vincents dag den 22. januar. Landet er præget af regelmæssige naturkatastrofer som orkaner og vulkanudbrud. Naturkatastroferne har ført til store ødelæggelser, høj arbejdsløshed og udbredt fattigdom.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Kingstown
-
Etniske grupper
- Sorte 66%, mulatter 19%, indere 6%, europæere 4%, "Carib Amerindian" (blanding af slaver fra andre øer og urbefolkningen) 2%, andre 3%
-
Sprog
- Engelsk, fransk
-
Religion
- Anglikanere 47%, metodister 28%, katolikker 13%, andre (inkluderer hinduer, syvendedags adventister og andre protestanter) 12%
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 15 045 PPP$
-
Andre landesider
Geografi
St. Vincent og Grenadinerne er en del af Antillerne. Udover hovedøen St. Vincent omfatter landet over 30 mindre øer, men over 90 procent af befolkningen bor på St. Vincent. Øerne består, ligesom naboøerne, primært af vulkanske bjergarter. Saint Vincent er dækket af skovdækkede bjerge og i den nordlige ende af øen ligger landets højeste bjerg, vulkanen Mount Soufrière (1234 meter over havets overflade). Vulkanen er utrolig aktiv og havde ødelæggende udbrud i både 1812, 1902 og 1979. Ud for kysternes hvide sandstrande findes der koralrev.
St. Vincent og Grenadinerne har problemer med forurening af vandet omkring kysten, specielt på grund af udslip fra yachter. Nogle steder er så slemt forurenede, at badning frarådes.
Historie
Som på de fleste af de nærliggende øer var urbefolkningen arawa indianere, men til sidst tog caribiske indianere over. Det var dem, der boede på øerne da Columbus var forbi i 1498. Både her og på naboøerne gjorde indianerne stor modstand mod de europæere, der prøvede at slå sig ned.
I 1787 overtog briterne alligevel St. Vincent og efter et mislykket oprør mod kolonimagten blev størstedelen af befolkningen deporteret til Roatán og Utila, der er øer nær Honduras kyst. På St. Vincent blev befolkningen erstattet med afrikanske slaver på plantagerne og efter slaveriets afskaffelse, hentede briterne arbejdskraft fra Indien.
I 1902 omkom en stor del af øens befolkning efter et voldsomt vulkanudbrud. Mellem 1958 og 1962 var øerne medlem af Den Vestindiske Føderation og fik indre selvstyre i 1960. I 1979 fik øerne deres uafhængighed med den konservative Milton Cato fra ”Saint Vincent Labour Party” (SVLP) som statsminister.
Økologiske fodaftryk
0,0
Samfund og politik
St. Vincent og Grenadinerne har et parlamentarisk demokrati. Landet er en del af Commonwealth of Nations (Commonwealth), og har bevaret den britiske monark som statsoverhoved. Den udøvende magt ligger hos regeringen, som er ledet af statsministeren. Statsministeren og regeringen afgår fra forsamlingshuset. Forsamlingshuset består af 15 valgte repræsentanter samt syv senatorer udpeget af den britiske monarks repræsentant i landet.
Politisk er landet præget af store sociale problemer og en øget narkotikahandel gennem Caribien. Regionen er blevet en transitrute for narkotika fra Sydamerika til Nordamerika. Landet har fået en stigning indenfor kriminalitet som resultat af smugleraktiviteterne. Østaten har formået at have gode internationale forbindelser med ellers ideologisk modstridende lande. Landet arbejder blandt andet tæt sammen med Cuba og Venezuela, men de også har gode forbindelser med USA og Taiwan.
Saint Vincent og Grenadinerne har et dårligt udviklet velfærdsystem. Velfærdsydelser som pension, sundhedsforsikringer og børnebidrag dækker primært kun dem, der er officielt ansat i en virksomhed. Vold mod kvinder og børn er et stort problem i landet. Landet har også strenge love mod seksuelle mindretal, og homoseksualitet kan straffes med fem års fængsel.
Menneskelig udvikling
87 av 188
Økonomi og handel
St. Vincent og Grenadinerne er blandt de fattigere lande i det østlige Caribien. I 1979 blev øerne ramt af et stort vulkanudbrud, der ødelagde halvdelen af bananplantagerne og året efter sørgede orkanen Allan for nye ødelæggelser. Disse naturkatastrofer har, sammen med stigende konkurrence og et ustabilt eksportmarked, ført til økonomiske vanskeligheder og en høj arbejdsløshed. Bananproduktionen, der var rygraden for landets økonomi, gik fra i 1990 at være på 52 procent af landets BNP til kun at være 38 procent i 2004. Mange af de fattigste indbyggere arbejder med jordbrug til eget forbrug, og er derfor ikke dækket af velfærdsgoderne. Det organiserede jordbrug udgør kun syv procent af landets BNP. BNP (bruttonationalprodukt) er værdien af alle varer og tjenester, som er produceret i et land i løbet af et år.
Saint Vincent og Grenadierne er med i den regionale samarbejdsorganisation CARICOM (Caribbean Community and Common Market). Målet med organisationen er at skabe et fælles økonomisk marked i Caribien, og at regionen skal have samme toldtakster og fri bevægelighed indenfor kapital og arbejdskraft.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Saint Vincent og Grenadinerne på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
111 552
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,8
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
14
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
15 045
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,6
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
2,48
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,69
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
