Schweiz
Schweiz er et af verdens rigeste lande og har en form for direkte demokrati med hyppige folkeafstemninger.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Bern
-
Etniske grupper
- Tysk 65 % Fransk 18 % Italiensk 10 %, Romansch 1 %, andre 6 %
-
Sprog
- Tysk (officielt) 63,7 %, fransk (officielt) 20,4 %, italiensk (officielt) 6,5 %, serbo-kroatisk 1,5 %, albansk 1,3 %, portugisisk 1,2 %, spansk 1,1 %, engelsk 1 %, retoromansk (officielt) 0,5 %, andre 2,8 % bemærk: tysk, fransk, italiensk og retoromansk er alle nationale og officielle sprog
-
Religion
- Romersk-katolsk 41,8 %, protestanter 35,3 %, muslimer 4,3 %, ortodokse 1,8 %, andre kristne 0,4 %, andre 1%, uspecificeret 4,3 %, ingen 11,1 %
-
Befolkningtal
- 8 544 034
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 41 285 km2
-
Valuta
- Schweiziske franc
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 77 121 PPP$
-
Nationaldag
- 1. august
-
Andre landesider
Geografi
Schweiz kan opdeles naturligt i tre landskaber: Jurabjergene (10 %), Alperne (60 %) og Mittelland (sletteområde) (30 %). Mittelland er formet som en trekant mellem Jurabjergene, Alperne og Rhinen, og her findes landets største landbrugsområder. I Alperne er Schweiz’ højeste bjerg Dourspitze, der er 4.634 meter over havets overflade. Vegetationen og floraen i landet er mangfoldig og præget af, at landet befinder sig inden for flere klimazoner. Der findes ege- og bøgeskov, lærkeskove og store kastanjeskove i Alperne. Bjergfloraen er rig og varieret, og mange af arterne, findes kun i Alperne (endemiske). Flere af Europas vigtigste floder løber gennem Schweiz og landet har mange søer. Både bjørne og ulve var engang almindelige, men blev forfulgt og udryddet. I 2005 blev den første bjørn siden 1904 observeret. Den stammede fra den voksende bestand i det nordlige Italien. En lille ulvebestand er også kommet fra Italien.
Schweiz er ramt af miljøproblemer som omfatter forurening fra biler, syreregn og forurening af vand fra landbruget. Desuden er den biologiske mangfoldighed også faldende.
Historie
Der har boet mennesker i Schweiz i omkring 50.000 år. Ved Cæsars erobring af Gallien (50 f. Kr.) var Schweiz underlagt det romerske rige, men i folkevandringstiden trængte germanske folk ind i Schweiz: alemannerne i nordøst og burgunderne i vest, de sidstnævnte tog det latinske sprog og den latinske kultur til sig, hvilket var årsagen til at landet senere blev delt op i en tysk og en fransk del. Schweiz var under både Frankrig og det tysk-romerske rige i middelalderen.
I 1291 dannede tre kantoner (regioner) et "Forbund" for at stå stærkere over for ydre fjender, og det var oprindelsen af staten Schweiz. Igennem 1300-tallet sluttede flere kantoner sig til forbundet. Forbundet opnåede fuld suverænitet i 1648, ved freden i Westfalen efter Trediveårskrigen.
Efter borgerkrigen i midten af 1800-tallet fik Schweiz en ny grundlov. Hvori landet omtales som en forbundsstat og kantonerne blev tildelt meget magt. Efterfølgende har Schweiz været præget af stabilitet. På kongressen i Wien i 1815, blev landets neutralitet fastslået. Et princip der siden er blevet vigtigt for landet, og både under Første og Anden Verdenskrig fastholdt Schweiz sin neutralitet. Landet holdt sig ude af begge verdenskrigene. Lige såvel er Schweiz blevet anklaget for sit passive samarbejde med Nazi-Tyskland om jødespørgsmål, og at lade sine bankerne forvalte det guld, som tyskerne havde stjålet fra besatte lande.
Økologiske fodaftryk
2,6
Samfund og politik
Schweiz er et sammensat land og har både tysk, fransk og italiensk som officielle sprog. Retoromansk, et sprog udviklet direkte fra latin, er også bevaret i visse områder. Schweiz er kendt for sit direkte demokrati, som er enestående på verdensplan. Alle vigtige love siden 1848 er kommet som et resultat af folkeafstemningerne. Et andet særligt træk ved det ellers moderne land er, at kvinder ikke fik fuld stemmeret i alle kantoner før 1990.
I Schweiz er omkring en fjerdedel af indbyggerne arbejdsimmigranter, og i de seneste år har landet fået en del negativ international opmærksomhed for de racistiske toner i politikken og deres stramninger af indvandringspolitikken. Det har især vakt opsigt, at Schweiz har valgte at fastholde verdens strengeste regler for statsborgerskab og at minerater (bønnetårne på moskeer) blev forbudt i 2009.
Schweiz har gennem mange år holdt en neutral linje i udenrigspolitikken og mange internationale organisationer har derfor valgt at etablere sig i landet, med Røde Kors som den første i 1864. FN også har sit europæiske hovedsæde i Genève.
Menneskelig udvikling
1 av 188
Økonomi og handel
Schweiz er i dag et af verdens rigeste lande, med lav arbejdsløshed og en højtuddannet befolkning. Den schweiziske økonomi er meget stabil, og har udvidet sig dramatisk i efterkrigstiden. Det er især finans- og forsikringsvirksomhed og turisme, som Schweiz tjener penge på. Landets politiske stabilitet, stærke valuta og "Bankgeheimnis" (schweiziske banker er kun i undtagelsestilfælde forpligtet til at give oplysninger om deres kunder) har tiltrukket en masse udenlandske investeringer og kapital.
Schweiz er med sin storslåede natur og verdensberømte bjerge et af Europas førende turistlande. Flere steder, er turistindustrien den vigtigste industri.
I 1992 blev Schweiz medlem af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF), og regeringen har ansøgt om medlemskab i EU, noget en folkeafstemning senere afslog. Landet har siden haft en bilateral handelsaftale med EU.
I 2005 tilsluttede Schweiz sig også Schengen-samarbejdet.
Schweiz er nummer 3 af 169 på FN's indeks for menneskelig udvikling (2014)
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Schweiz på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
8 773 640
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,5
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
77 121
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,36
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,4
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,27
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
