Senegal
Senegal er et politisk og økonomisk centrum i Vestafrika. Sydpå i landet kæmper en separatistbevægelse for selvstændighed.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Dakar
-
Etniske grupper
- Wolof 43.3 %, Pular 23.8 %, Serer 14.7 %, Jola 3.7 %, Mandinka 3 %, Soninke 1.1 %, Europæere og libanesere 1 %, andre 9.4 %
-
Sprog
- Fransk (officielt), Wolof, Pulaar, Jola, Mandinka
-
Religion
- Islam 94 %, Kristne 5 % (primært romerskkatolske), stammereligioner 1 %
-
Befolkningtal
- 16 294 270 (2018)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 196 710 km2
-
Valuta
- CFA-franc
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 3 840 PPP$
-
Nationaldag
- 4.april
-
Andre landesider
Geografi
Senegal er et lille land ved kysten i Vestafrika. Halvøen Kap Vert, hvor hovedstaden Dakar ligger, er det vestligste punkt på det afrikanske fastland. Landskabet består af småkuperet lavland med mange floder og mangrovesumpe langs kysten. Landets længste flod, Senegalfloden, udgør grænsen mod Mauretanien i nord. Den nordlige del af landet tilhører det tørre Sahel-bælte med savanne og buskads. Mod syd er savannen frodig. Helt i sydvest ligger et bælte med tropisk regnskov. Regnperioden varer fra juni til oktober. Nedbøren er ustabil, og der er ofte tørkeperioder.
De største miljøproblemer i Senegal er knyttet til skovrydning, jorderosion og udpining, som medfører ørkenspredning. Endvidere medfører ulovlig jagt, krybskytteri og overfiskeri, at artsmangfoldigheden i landet er meget truet. Utilstrækkelige sanitets- og affaldsanlæg medfører meget forurening af floder og vand.
Historie
Det har boet folk i Senegal i mindst 15.000 år. Dele af dagens Senegal var i perioder del af de mægtige kongeriger; Ghana, Mali og Songhai. Senere hen etablerede woloffolk og diolafolk egne mindre riger. Samtidig med at smårigerne blomstrede, blev islam gradvist introduceret i regionen. I midten af 1400-tallet invaderede portugiserne landet – og i løbet af 1500-tallet begyndte også Frankrig, Holland og Storbritannien at rivalisere om kontrollen i området, som var strategisk vigtig for overfart af slaver til Amerika. I 1885 blev Senegal officielt en fransk koloni, som senere indgik i den større konføderation Fransk Vestafrika.
Senegal deltog på de allieredes side i 2. Verdenskrig, og mange senegalesere omkom. Efter krigen voksede en senegalesisk nationalisme og et krav om selvstændighed. I 1946 fik alle indbyggere i de franske kolonier status som borgere med stemmeret til det franske parlament. I 1958 blev Senegal først et selvstyret område, før landet blev helt selvstændigt i 1960. De næste årtier var Senegal præget af autoritære styreformer før politiske reformer førte til, at flere partier blev tilladt i midten af 1970-tallet.
Økologiske fodaftryk
0,7
Samfund og politik
Senegal er en republik, hvor præsidenten er statens overhoved og militærets øverste kommanderende. Den udøvende magt ligger hos præsidenten. Regeringen og statsministeren bliver valgt af denne. Den lovgivende magt ligger hos nationalforsamlingen. Landets demokrati er relativt godt fungerende og frit, til trods for etniske, religiøse og regionale spændinger. Ytringsfrihed, religionsfrihed og organisationsfrihed er indskrevet i grundloven.
Senegal var et af de første lande i Afrika, som fik et flerpartisystem. I modsætning til de fleste nabolande, har der aldrig været militær- eller statskup i landet. I den sydligste region har bevægelsen, Casamances demokratiske kræfter (MFDC), drevet en væbnet kamp for selvstændighed siden 1982.
Sundhedssystemet i Senegal har store brister og mangler. Forholdene på landet er ofte betragtelig værre end i byerne. Næsten halvdelen af befolkningen på landet mangler rent drikkevand, hvilket bidrager til at sygdomme og parasitter spredes. Landet kæmper også med udbredt børnearbejde. Kvinders rettigheder er svage, og traditionelle kulturelle normer og regler har gjort samfundet meget kønsdelt.
Menneskelig udvikling
167 av 188
Økonomi og handel
Senegals hovedstad, Dakar, er et nationalt og regionalt handelscenter. Industrien er forholdsvis godt udviklet, og er for det meste lokaliseret omkring Dakar. Senegals ledende stilling i regionen, som et frit og stabilt land, har sørget for en bred industri og en bærekraftig økonomi. Til trods for en stærk økonomisk vækst i løbet af de sidste år er økonomien relativt lille, og landet har et lavt bruttonationalprodukt per indbygger.
Hovednæringen for de fleste folk er landbrug og fiskeri. Under kolonitiden var landbrug kun fokuseret på peanuts, hvilket gjorde økonomien meget sårbar. Fra 1990’erne har Senegal arbejdet på at gøre sig mindre afhængige af peanuts. Landet har satset på turisme, eksport af fosfat, tekstil og fiskeri. Fisk og salg af fiskelicenser er blevet Senegals vigtigste eksportvare de sidste 20 år. Udenlandsk bistand er også vigtig, og i 1980’erne og 1990’erne gennemførte landet flere økonomiske reformer for at få bistand af Verdensbanken. Landet planlægger at udvinde olie og gas i fremtiden.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Senegal på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
17 653 669
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
4,3
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
38
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
3 840
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,8
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
0,66
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
5,63
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
7,33
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
