Sierra Leone

Sidst opdateret: 01.04.2019

Sierra Leone er langsomt ved at komme fode igen, efter den blodige borgerkrig i 90'erne. Landet er rigt på ressourcer og der er især muligheder inden for minedrift og skovbrug. Der er også blevet fundet olie ud for kysten.

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Freetown

Etniske grupper

Temne 35%, Mende 31%, Limba 8%, Kono 5%, Kriole 2% (efterkommere af frigivne jamaicanske slaver, der blev afviklet i Freetown i slutningen af det 18. århundrede; også kendt som Krio), Mandingo 2%, Loko 2%, andre 15% (omfatter flygtninge fra Liberias nylige borgerkrig, og et lille antal europæere, libanesere, pakistanere og indere) (fra 2008).

Sprog

Engelsk (officielt, regelmæssig brug blandt uddannede), Mende (primære sprog i syd), Temne (primære sprog i nord), Krio (engelsk baseret kreolsk, som tales af efterkommere af frigivne jamaicanske slaver, der blev afviklet i Freetown, et lingua franca, og modersmål for 10% af befolkningen, men forstået af 95%)

Religion

Muslimer 60%, kristne 10%, oprindelige trosretninger 30%

Befolkningtal

7 719 729

Styreform

Republik

Areal

72300 km2

Valuta

Sierraleonsk leone

Bruttonationalindkomst per indbygger

1 774 PPP$

Nationaldag

27. april

Andre landesider

Geografi

Sierra Leones lange kystlinje har mange laguner og brede flodmundinger. På Sierra Leone-halvøen er der skovklædte bjerge, og derfor adskiller den sig markant fra resten af landet, der består af græsarealer, savannedækkede plateauer og bløde bakker. Området er gennemskåret af mange floder, der løber ud i Atlanterhavet. I den indre del af landet mod grænsen til Guinea, findes bjergmassiver, der når sit højeste punkt i Lomabjergene næsten 2000 meter over havets overflade. Sierra Leone har et tropisk regnfuldt klima og er Vestafrikas vådeste land. Den gennemsnitlige temperatur er omkring 25 grader celsius året rundt. Både i skoven og på savannen er en stor del af den oprindelige vegetation erstattet med sekundær vegetation. Langs kysten vokser mangroveskov. Store pattedyr som elefanter, kafferbøfler, løver og leoparder er faldet drastisk i antal.

Den hurtige befolkningstilvækst presser miljøet i Sierra Leone, der kæmper med træfældning, overgræsning og overfiskning. Udbredelsen af svedjebrug er stor, hvilket fører til skovrydning og udnyttelse af jordbunden.

Historie

Området omkring Sierra Leone har været beboet i tusinder af år. Da kysten blev kendt i Europa af portugisiske søfolk i 1460’erne, bestod området af en række uafhængige kongeriger. Portugiserne etablerede handelsstationer og i 1600-tallet deltog Sierra Leone i den omfattende slavehandel. I 1700-tallet etablerede britiske købmænd sig langs kysten og opkøbte et stykke jord til brug for frigivne slaver, Freetown, sideløbende med et tilsvarende amerikansk tiltag i nabolandet Liberia. Freetown blev en britisk kronkoloni 1808 og brugtes som en base i kampen mod slavehandel. I slutningen af 1800-tallet blev resten af landet også indlemmet i kolonien.

Over 50.000 slaver blev sat i land fra folke- og sproggrupper på tværs af Vestafrika. Disse fik en relativ høj uddannelse og blev en vestafrikansk elite. En politisk bevidsthed voksede og i 1920 blev National Council of British West Afrika grundlagt. Efter 1945 blev der indført forfatningsreformer og indre selvstyre og Sierra Leone var en Britisk koloni frem til uafhængigheden den 27. april 1961.

Efter selvstændigheden i 1961 fulgte en periode med autoritære styrer, økonomisk forfald og korruption, hvilket medførte en stor utilfredshed i befolkningen. 1960’erne og 70’erne var præget af politisk uro, med kup og mordforsøg, og flere gange blev landet erklæret i undtagelsestilstand. I 1978 var landet forvandlet til en et-parti stat og en relativ stille periode fulgte. Omkring 1990 var der et stigende pres for demokratisering og i 1991 blev en ny forfatning vedtaget, som tillod fri partidannelse. Samtidig startede Sierra Leone's blodige borgerkrig, der førte til, at en tredjedel af indbyggerne måtte flygte og 50.000 blev dræbt. Oprørsgruppen Revolutionære Forenede Front (RUF) blev berygtet for deres behandling af civile, der blev udsat for tortur, voldtægt og ufrivillige amputeringer. Krigen omhandlede blandt andet kontrollen over diamantminerne. RUF kontrollerede omkring halvdelen af landet, da krigen sluttede. Den demokratiske proces gik skævt og der blev afholdt få demokratiske valg i 1990’erne. Krigen varede i alt 10 år og kampe mellem RUF og regeringsstyrkerne fortsatte indtil 1999. Nedrustningen blev først afsluttet i 2002. Efter krigen har tingene været mere stabile og landet bestræber sig på at skabe et demokratisk samfund.

Økologiske fodaftryk

0,6

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Sierra Leone ville vi bruge 0,6 jordkloder.

Samfund og politik

Sierra Leone er en republik. Præsidenten har den udøvende magt og han er stats- og regeringsoverhoved samt øverstkommanderende for hæren. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet. To partier har domineret landets politik siden selvstændigheden: Sierra Leone Popular Party (SLPP) og All Peoples Congress (APC).

I årene efter borgerkrigen har processen med genopbygning og forsoning været vigtig. I den forbindelse oprettede Sierra Leone en sandhedskommission og en krigsorbrydelsesdomstol støttet af FN, for at stille krigsherrerne til ansvar for deres handlinger. Alligevel har tiden efter borgerkrigens afslutning været præget af flere kupforsøg. Store dele af befolkningen er utilfredse med deres levevilkår, og korruption er fortsat et stort problem både blandt politikere og inden for retsvæsenet. I 2014 blev landet ramt af et alvorligt udbrud af ebola. Næsten 4000 mennesker døde og over 12 000 blev smittet af sygdommen.

Menneskelig udvikling

178 av 188

Sierra Leone er nummer 178 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Sierra Leone er nu langsomt, men sikkert ved at komme på fode igen efter den blodige borgerkrig. Allerede før krigen hørte landet til et af de fattigste, til trods for den store rigdom på naturlige ressourcer. Der er især potentiale for mineraludvinding (herunder diamanter) og olie ud for kysten. Der er også et uudnyttet potentiale i skovbrug, landbrug og fiskeri. Økonomisk udvikling er forhindret dels af dårlig infrastrukturstore, hvorfor dele af landet er meget vanskelige at få adgang til. 70 procent af befolkningen arbejder i landbruget, som i vid udstrækning fungerer uden maskiner og kun til eget forbrug og til det lokale marked.

Mineraludvinding var før krigen en vigtig indtægtskilde, men mineraler siden blevet ulovligt udvundet og smuglet ud af landet. Nabolandene Liberia og Elfenbenskysten mistænkes for at være transitlande for diamanter fra Sierra Leone.

Regeringen i Sierra Leone arbejder især med afskaffelsen af omfattende korruption, at skabe arbejdspladser og fremme den økonomiske udvikling. I 2013 begyndte landet på et femårig nationalt udviklingsprogram, der ville fremskynde den økonomiske udvikling. IMF, Verdensbanken, Den Afrikanske Udviklingsbank, Storbritannien, Kina og USA er blandt bidragyderne. Tilsammen udgør de omkring en fjerdedel af Sierra Leones samlet budget. Målet er at løfte Sierra Leone fra et lav-indkomstland til et mellem-indkomstland inden år 2035.

Sierra Leone er nummer 158 i 169 i De Forenede Nationers Human Development Index (2010)

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Sierra Leone på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet