Singapore
Singapore er en lille bystat med meget høj levestandard og en stærk international økonomi. Landet er siden selvstændigheden i 1965 blevet styret af et autoritært parti.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Singapore
-
Etniske grupper
- Kinesisk 74,3%, malaysisk 13,4%, indisk 9%, andre 3,2% (2018)
-
Sprog
- Engelsk (officielt) 36,9%, mandarin (officielt) 34,9%, andre kinesiske dialekter (inklusiv hokkien, kantonesisk, teochew, hakka) 12,2%, malaysisk (officielt) 10,7%, tamil (officielt) 3,3%, andre 2% (2015)
-
Religion
- Buddhister 33,2%, kristne 18,8%, muslimer 14%, taoister 10%, hinduister 5%, ingen/andre 19,1% (2015)
-
Befolkningtal
- 5 791 901 (2018)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 716 km2
-
Valuta
- Singaporske dollar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 116 486 PPP$
-
Nationaldag
- 9. august
-
Andre landesider
Geografi
Singapore består af en hovedø og 62 mindre øer. Det meste af landet ligger lavere end 15 meter over havet. Store dele af kysten er formet af landudfyldninger, havneanlæg og sumpdræninger. Klimaet er fugtigt tropisk og næsten uden årstidsvariationer, Gennemsnitstemperaturen er 27 °C, og der er en gennemsnitlig luftfugtighed på 84%. Tropisk regnskov er bevaret i nogle naturreservater. Singapore er en bystat, og dyrelivet er derfor i stor grad begrænset til naturreservaterne og sumpskoven Nee Soon. Af de omkring 85 registrerede pattedyrarter er gnavere og flagermus mest almindelige.
Miljøproblemerne i Singapore er knyttet til forurening fra industrien, begrænset adgang til ferskvand og problemer med affaldshåndtering på grund af meget lidt landområde. Landet er også plaget af røg og luftforurening fra skovbrande i nabolandene Indonesien og Malaysia.
Historie
Siden 200-tallet har Singapore været en handelsudpost for flere riger i regionen. I 1299 tog byen navnet Singapore efter sanskrit for Simha «løve» og pura «byen». I 1300-tallet førte flere konflikter mellem stormagter i regionen til, at byen næsten blev helt forladt. Mellem 1500- og 1800-tallet herskede Johor-sultanatet over øen. I 1819 blev byen en del af det britiske imperium. Sammen med Penang og Malakka indgik Singapore i den nyetablerede britiske koloni «Straits Settlements». Singapore var en frihavn og blev den dominerende handels- og havneby i Sydøstasien. Befolkningstallet voksede hurtigt, og kineserne blev den dominerende folkegruppe. I 1920’erne blev Singapore udbygget til en stærkt befæstet britisk marinebase.
Under 2. Verdenskrig besatte Japan øen, og kolonien Straits Settlements blev opløst. I 1946 blev Singapore en selvstændig britisk kronkoloni – for derefter i 1963 at blive en del af Malaysia-føderationen. Stærke modsætninger mellem det radikale og kinesisk-dominerede Singapore, og det konservative, malayprægede Malaysia førte til, at Singapore forlod føderationen i 1965. Siden har øen været en selvstændig republik.
Økologiske fodaftryk
3,5
Samfund og politik
Officielt er Singapore en demokratisk republik, men landet har tydelige autoritære og udemokratiske ordninger. Statens overhoved er en folkevalgt præsident med relativ lidt magt. Den udøvende magt ligger hos regeringen og statsministeren, som udgår fra det dominerende parti People’s Action Party (PAP). Partiet har haft magten og statsministerposten siden frigørelsen i 1965. Den politiske opposition undertrykkes, men har siden 1981 fået lov til at blive repræsenteret i parlamentet. Både medierne og internettet er kontrolleret af staten.
Singapore har altid været et vigtigt handelscentrum, derfor er befolkningen sammensat af mange forskellige folkeslag, kulturer, sprog og religioner. Til trods for den udemokratiske regering og den sammensatte befolkning er landet fredeligt og velfungerende. Singapore har en af de højeste levestandarder i verden, høj gennemsnitlig levealder, et godt sundhedsvæsen og uddannelsessystem. Kvinder og mænd er ligestillet i landets love, men kvinder tjener ofte mindre end mænd og er underrepræsenteret i politik. Landet har en speciel form for syge-, pension-, og arbejdsløshedsforsikring. Alle betaler skat til en central omsorgsfond. Indbyggerne har ofte to eller flere kontoer i fonden, som så kan bruges til at købe bolig, betale sundhedsudgifter eller pension.
Menneskelig udvikling
11 av 188
Økonomi og handel
Under kolonitiden var Singapores frihavn et mødested for handel mellem nabolandene. Etter selvstændigheden satsede landet på industrialisering og udenlandske investeringer. Dette førte til en stærk økonomisk vækst. I dag står industrisektoren for 24% af landets bruttonationalprodukt, og der produceres blandt andet skibs- og olieplatforme, kemikalier og elektronisk udstyr. Den veludviklede industrisektor bidrager til, at landet har et handelsoverskud, til trods for at de er helt afhængige af at importere mad, vand, olie og gas fra udlandet.
Østaten er blevet et internationalt bank- og finanscentrum, og et stort antal multinationale selskaber har etableret sig der. Fra 1996 blev Singapore ikke længere betragtet som et udviklingsland, og siden begyndelsen af 1990’erne, har der været satset på udvikling af serviceindustrien (handel, finans, og turisme). I dag står serviceindustrien for 75% af landets bruttonationalprodukt. Singapore regnes som det ledende finanscenter i Sydøstasien – og det bedste land i verden at starte et selskab i.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Singapore på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
6 014 723
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,0
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
2
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
116 486
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
8,31
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,71
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,92
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
