[[suggestion]]
Slovenien
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Ljubljana

Etniske grupper

Slovenere 83.1 %, Serbere 2 %, Kroater 1.8 %, Bosniere 1.1 %, andet eller uspecificeret 12 %

Sprog

Slovensk (officielt) 91.1 %, Serbo-Kroatisk 4.5 %, andet eller uspecificeret 4.4 %,

Religion

Katolik 57.8 %, Muslim 2.4 %, Ortodokse 2.3 %, andre kristne 0.9 %, ingen 13.6 %, andet eller uspecificeret 23 %,

Bruttonationalindkomst per indbygger

32 723 PPP$

Andre landesider

Geografi

Sloveniens natur kan inddeles i tre dele. Bjerge og kuperet terræn præger det meste af det nordlige, centrale og sydlige dele. I nordvest ligger Triglav (2.863 meter over havets overflade), det er landet højeste bjerg. Mellem bjergene ligger dybe dale og floder. Floderne Sava, Drava, Mura og Soča løber gennem landet. I nordøst er naturen præget af et flat og åbent slettelandskab. Helt i sydvest har landet en kort og kuperet kystlinje mod Adriaterhavet. Flere af de store floder løber igennem landet, og næsten halvdelen af landets areal er dækket af skov. I de lavere dele af landet vokser ege- og bøgeskove, der går over i nåletræsskove højere oppe. Slovenien har 75 pattedyrsarter, deriblandt bjørne, hjorte og losse. Der findes derudover mere end 200 fuglearter.

Slovenien har et kontinentalt klima. I bjergene er klimaet koldere, og der er meget sne om vinteren. Ved kystområderne er der et typisk middelhavsklima med milde vintre og varme lange somre.

Miljøproblemer i Slovenien omfatter især forurening fra industrien. Den store flod "Sava" er svært forurenet på grund af udslip fra industrien og husholdningen. Kysten og havet er forurenet af tungmetaller og kemikalier. Skoven nær Koper er ødelagt af syreregn på grund af luftforurening fra metalindustrien og fabrikkerne. 

Historie

 I 500-tallet indvandrede slaviske stammer til det østromerske område som i dag udgør Slovenien. Indtil området blev en del af det tysk-romerske rige i 1700-tallet, blev området kontrolleret af ungarere, bayere og frankere. I 1500-tallet opstod et slovensk skriftsprog, og de slovenske områder var nu under Habsburg.

Igennem 1800-tallet voksede der en slovensk og slavisk nationalisme frem, og i 1918 blev Slovenien en del af den nyoprettede sydslaviske (jugoslaviske) stat. Slovenere og kroatere ønskede et selvstyre, men serbernes ønskede en stærk og serbisk styret stat vandt frem. Efter 2. Verdenskrig blev Jugoslavien en kommunistisk stat. Slovenien udviklede sig til at blive det rigeste af de seks jugoslaviske delrepublikker, og i løbet af 1980'erne voksede en stærk demokratibevægelse frem i landet. I 1989 forsøgte Slovenien at indføre demokrati i Jugoslavien, men mod stærke protester fra Serbien. Forhandlinger førte ikke frem til noget og Slovenien erklærte sig derfor selvstændig i juni 1991. Serbien angreb militært, men trak sig ud efter 10 dage. 

Som en af de rigeste delrepublikker i Jugoslavien klarede landet overgangen til selvstændighed og demokrati rigtig godt. I 2004 blev landet medlem af både EU og NATO.

Økologiske fodaftryk

1 2 7

2,8

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Slovenien ville vi bruge 2,8 jordkloder.

Samfund og politik

Slovenien er en parlamentarisk republik, hvor præsidenten er statens overhoved. Præsidenten vælges ved almene valg for fem år ad gangen, og har hovedsageligt en ceremoniel rolle. Den udøvende magt ligger hos regeringen som bliver ledet af statsministeren. Regeringen og statsministeren udgår fra nationalforsamlingen, som bliver valgt i direkte valg hvert fjerde år. 

Slovenien har den mest homogene befolkningssammensætning af alle de tidligere jugoslaviske republikker.  Janez Drnovšek, som var Sloveniens statsminister fra 1992-2002 (med undtagelse af maj-november 2000), får ofte æren for Sloveniens vellykkede overgang fra kommunismen til markedsøkonomien. Efter en nedgangsperiode lige efter uafhængigheden, har Slovenien oplevet en positiv økonomisk udvikling. De historiske bånd til Vesteuropa og et stabilt demokrati førte til, at Slovenien var en af de nye stater i Østeuropa, der klarede sig bedst. Slovenien holdt som det eneste land folkeafstemning om medlemskab til både NATO og EU, begge med flertal for medlemskab. Slovenien blev medlem af NATO og EU i 2004. Der blev indført euro i landet i år 2007.

Velfærdsystemet i landet er godt udbygget, med gode pensioner, sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring, børnebidrag, og støtte til handicappede. Efter en lovændring i 2017, har homoseksuelle nu ret til at gifte sig, men får dog ikke lov til at adoptere eller få børn igennem kunstig befrugtning. 

Menneskelig udvikling

18

23 av 186

Slovenien er nummer 23 af 186 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Slovenien var forud for opløsningen af Jugoslavien, den rigeste og mest industrialiserede af alle unionens republikker. I den første periode efter opløsningen havde landet en kortvarig økonomisk nedgang. Efter et par år satte den økonomiske vækst i gang og arbejdsløsheden faldt. Slovenien har i dag en udmærket infrastruktur og en veluddannet arbejdsstyrke.

I servicesektoren er især finansvirksomheder (banker og forsikringer) og turisme vigtige indtægtskilder for Slovenien. De største industrier er metal- og maskinindustrien, der tilsammen står for en fjerdedel af landets samlede produktionsværdi. Landet har også en betydelig elektronisk industri, tekstilindustri og sværindustri. Derudover produceres blandt andet kemikalier, fødevarer, produkter lavet af træ, skotøj og motorkøretøjer. Siden år 2013 har landet haft et handelsoverskud (de eksporterer mere end de importerer). Landet indførte Euroen i år 2007, og blev i år 2010 mellem af OECD (organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling). 

På trods af landets økonomiske succes er der nogle problemer. Arbejdsmarkedet er meget lidt fleksibelt og industrien får stærk konkurrence fra blandt andet Kina og Indien. Finanskrisen i 2009 påvirkede Slovenien hårdt. Arbejdsløsheden og andelen af fattige steg, som følge af krisen, og næsten 15 procent af befolkningen ligger under den nationale fattigdomsgrænse. 

Slovenien lå i år 2015 nummer 24 ud af 169 på FN’s indeks over menneskelig udvikling.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Slovenien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

2 078 938

Mennesker i Slovenien

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 5

1,6

børn per kvinde i Slovenien

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2

2

børn der dør per 1000 levendefødte i Slovenien

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

9

32 723

BNP per indbygger i PPP-dollar i Slovenien

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Ingen statistik tilgængelig
af befolkningen er underernærede i Slovenien

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 4 5 6 1

6,21

ton CO2-udslip per person i Slovenien

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Slovenien

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

10,0

af 10 personer har adgang til rent vand i Slovenien

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

9,97

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Slovenien

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12 13 14

13,65

er forventet antal år i skolen i Slovenien

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

1

0,069

GII-indexen i Slovenien

Arbeid