Storbritannien
Storbritannien var tidligere en kolonimagt og havde et verdensomspændende imperium i begyndelsen af 1900-tallet, og har derfor spillet en vigtig rolle i verdenshistorien. Landets udmeldelse fra EU og Brexit, har været det vigtigste indenrigspolitiske spørgsmål siden år 2016.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- London
-
Etniske grupper
- Englændere 83,6%, skotter 8,6%, walisere 4,9%, nord-irske 2,9%, afrikansk oprindelse 2%, asiatisk oprindelse og andre 5,9% (2011)
-
Sprog
- Engelsk, skotsk, walisisk, gælisk, skotsk gælisk og cornisk (2012)
-
Religion
- Kristne 59,5 %, muslimer 4,4 %, hinduer 1,3 %, andre/uspecificeret 9,2 %, ingen 25,7 % (2011)
-
Befolkningtal
- 66 573 504 (2018)
-
Styreform
- Konstitutionelt monarki
-
Areal
- 243 610 km2
-
Valuta
- Pund
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 49 675 PPP$
-
Nationaldag
- 2. lørdag i juni
-
Andre landesider
Geografi
Storbritannien er en union, som består af England, Wales, Nordirland og Skotland. Størstedelen af Wales og Skotland er højland med lavninger, søer og smalle fjorde. England og Nordirland består af slettelandskab med langstrakte bakker. De britiske øer ligger på den europæiske kontinentalsokkel med overfladisk vand, som er gunstigt for fiskeri.
Klimaet er tempereret med meget nedbør året rundt. Temperaturerne varierer lidt og påvirkes af den varme Golfstrøm fra Mexico, som strømmer langs øernes vestkyst. Det er varmest og tørrest i de sydøstlige dele, hvor klimaet er påvirket af nærheden til kontinentet. Der er koldest og fugtigst klima i nord.
Luftkvaliteten i flere britiske byer er meget dårlig, og udslip fra industrien forurener drikkevandet. Myndighederne satte gang i omfattende tiltag i 1970- og 80'erne, hvilket har gjort, at det har forbedret sig lidt.
Historie
Romerne erobrede de britiske øer i århundredet fvt. Øerne havde indtil da været beboet af keltere og andre folkeslag. Romerne trak sig tilbage i 400-tallet, og i de efterfølgende århundreder blev øerne erobret og plyndret af normannere, vikinger og saksere. Omkring år 1100 blev kongedømmerne England og Skotland grundlagt. De to naboer udkæmpede mange slag frem til 1707, hvor de gik sammen i et forenet kongedømme.
De næste århundreder erobrede briterne enorme landområder over hele verden og byggede det største imperium, som har eksisteret. Det britiske imperie herskede længe over en fjerdedel af jordoverfladen. En af forklaringerne på succesen var det teknologiske fortrin, som briterne fik gennem den industrielle revolution i 1700 og 1800-tallet.
Storbritannien kæmpede mod Tyskland i både 1. og 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig blev de fleste dele af imperiet omgjort til selvstændige stater. I efterkrigstiden begyndte briterne at bygge velfærdsstaten Storbritannien. 1950- og 60’erne var gode år, men i 1970'erne stoppede den økonomiske vækst op. Der skete et politisk skifte, da Margaret Thatcher og det konservative parti (The Conservative Party) vandt valget i 1979. Markedskræfter fik et stort spillerum og skattene blev sænket. Det gav på sigt en øget produktivitet og standsning af inflationen, men førte også til stor arbejdsløshed og utilfredshed blandt mange.
Økologiske fodaftryk
2,5
Samfund og politik
Storbritannien har en parlamentarisk styreform, som består af Underhuset (House of Commons) og Overhuset (House of Lords). Monarken er statsoverhovedet, men det er premierministeren, der har den udøvende magt. Politikken i Storbritannien domineres af arbejderpartiet (Labour) og det konservative partiet (Tory), men flere småpartier har pladser i parlamentet. Storbritannien har ikke en nedskrevet grundlov.
I 2016 stemte briterne nej til, at landet skulle fortsætte med at være en del af EU. Vilkårene for briternes skilsmisse fra EU, også kaldet Brexit, og hvordan det nye forhold mellem EU og Storbritannien skal være, overskygger næsten alle andre politiske spørgsmål.
Landet har stor indflydelse i international politik og har lange traditioner for samarbejde med USA. Storbritannien har stærke bånd til sine tidligere kolonier. Storbritannien har også tilflyttere fra mange tidligere kolonier, hvilket har bidraget til, at landet er meget multikulturelt og multietnisk. Arbejdsløsheden er lav, og en stærk velfærdsstat har bidraget til, at landet har en af verdens højeste levestandarder.
Menneskelig udvikling
17 av 188
Økonomi og handel
Storbritannien er en af verdens største økonomier og var med til at grundlægge organisationen G7, som samler verdens rigeste lande. Fra den industrielle revolution til efterkrigstiden var Storbritannien en af verdens ledende industrinationer, men i de sidste årtier, har industrien veget plads til finansvirksomheder, forsikringsselskaber, investeringsselskaber og turismeindustrien. Landet har en omfattende olieindustri, men er alligevel afhængig af at importere olie for at dække behovet.
Maskiner, transportudstyr, kemikalier, lægemidler, olie/andre brændsler, medicinsk og teknisk udstyr er de vigtigste eksportvarer. Størstedelen af handlen sker med andre europæiske lande, særligt med EU-medlemmer som Tyskland og Holland. USA er også en vigtig handelspartner.
Det forventes, at briternes udmeldelse af EU kommer til at skabe udfordringer for landets økonomi.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Storbritannien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
68 497 913
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,8
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
49 675
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
5,22
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,86
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
