Storbritannien
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- London
-
Etniske grupper
- Englændere 83,6%, skotter 8,6%, walisere 4,9%, nord-irske 2,9%, afrikansk oprindelse 2%, asiatisk oprindelse og andre 5,9% (2011)
-
Sprog
- Engelsk, skotsk, walisisk, gælisk, skotsk gælisk og cornisk (2012)
-
Religion
- Kristne 59,5 %, muslimer 4,4 %, hinduer 1,3 %, andre/uspecificeret 9,2 %, ingen 25,7 % (2011)
-
Befolkningtal
- 66 573 504 (2018)
-
Styreform
- Konstitutionelt monarki
-
Areal
- 243 610 km2
-
Valuta
- Pund
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 42 656 PPP$
-
Nationaldag
- 2. lørdag i juni
-
Andre landesider
Geografi
Storbritannien er en union, som består af England, Wales, Nordirland og Skotland. Størstedelen af Wales og Skotland er højland med lavninger, søer og smalle fjorde. England og Nordirland består af slettelandskab med langstrakte bakker. De britiske øer ligger på den europæiske kontinentalsokkel med overfladisk vand, som er gunstigt for fiskeri.
Klimaet er tempereret med meget nedbør året rundt. Temperaturerne varierer lidt og påvirkes af den varme Golfstrøm fra Mexico, som strømmer langs øernes vestkyst. Det er varmest og tørrest i de sydøstlige dele, hvor klimaet er påvirket af nærheden til kontinentet. Der er koldest og fugtigst klima i nord.
Luftkvaliteten i flere britiske byer er meget dårlig, og udslip fra industrien forurener drikkevandet. Myndighederne satte gang i omfattende tiltag i 1970- og 80’erne, hvilket gøre, at det har bedret sig lidt.
Historie
Romerne erobrede de britiske øer i århundredet fvt. Øerne havde indtil da været beboet af keltere og andre folkeslag. Romerne trak sig tilbage i 400-tallet, og i de efterfølgende århundreder blev øerne erobret og plyndret af normannere, vikinger og saksere. Omkring år 1100 blev kongedømmerne England og Skotland grundlagt. De to naboer udkæmpede mange slag frem til 1707, hvor de gik sammen i et forenet kongedømme.
De næste århundreder erobrede briterne enorme landområder over hele verden og byggede det største imperium, som har eksisteret. Det britiske imperie herskede længe over en fjerdedel af jordoverfladen. En af forklaringerne på succesen var det teknologiske fortrin, som briterne fik gennem den industrielle revolution i 1700 og 1800-tallet.
Storbritannien kæmpede mod Tyskland i både 1. og 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig blev de fleste dele af imperiet omgjort til selvstændige stater. I efterkrigstiden begyndte briterne at bygge velfærdsstaten Storbritannien. 1950- og 60’erne var gode år, men i 1970’erne stoppede den økonomiske vækst op. Der skete et politisk skifte, da Margaret Thatcher og det konservative parti (The Conservative Party) vandt valget i 1979. Markedskræfter fik stort spillerum og skattene blev sænket. Det gav på sigt øget produktivitet og standsning af inflationen, men førte også til stor arbejdsløshed og utilfredshed blandt mange.
Økologiske fodaftryk
2,8
Samfund og politik
Storbritannien har en parlamentarisk styreform, som består af Underhuset (House of Commons) og Overhuset (House of Lords). Monarken er statsoverhoved, men det er statsministeren, der har den udøvende magt. Politikken domineres af arbejderpartiet (Labour) og det konservative partiet (Tory), men flere småpartier har pladser i parlamentet. Storbritannien har ikke en nedskreven grundlov.
I 2016 stemte briterne nej til, at landet skulle fortsætte med at være medlem i EU. Vilkårene for briternes skilsmisse fra EU, også kaldet Brexit, og hvordan det nye forholdet mellem EU og Storbritannien skal være, overskygger næsten alle andre politiske spørgsmål.
Landet har stor indflydelse i international politik og har lange traditioner for samarbejde med USA. Storbritannien har stærke bånd til sine tidligere kolonier. Storbritannien har også tilflyttere fra mange tidligere kolonier, hvilket har bidraget til, at landet er meget multikulturelt og multietnisk. Arbejdsløsheden er lav, og en stærk velfærdsstat har bidraget til, at landet har en af verdens højeste levestandarder.
Menneskelig udvikling
14 av 186
Økonomi og handel
Storbritannien er en af verdens største økonomier og var med til at grundlægge organisationen G7, som samler verdens rigeste lande. Fra den industrielle revolution til efterkrigstiden var Storbritannien en af verdens ledende industrinationer, men de sidste årtier har industrien veget plads for finansvirksomheder, forsikringsselskaber, investeringsselskaber og turisme. Landet har en omfattende olieindustri, men er alligevel afhængig af at importere olie for at dække behovet.
Maskiner, transportudstyr, kemikalier, lægemidler, olie/andre brændsler og medicinsk og teknisk udstyr er de vigtigste eksportvarer. Størstedelen af handlen sker med andre europæiske lande, særligt EU-medlemmer som Tyskland og Holland. USA er også en vigtig handelspartner.
Det forventes, at briternes udmeldelse af EU kommer til at skabe udfordringer for landets økonomi.
Udenrigspolitik og forholdet til andre lande i Sikkerhedsrådet
Storbritannien er i færd med at forlade EU, så båndene til andre EU-land er måske ikke lige så stærke som før. De europæiske lande står alligevel fortsat sammen i vigtige spørgsmål, som gælder fred og sikkerhed, og Storbritannien er et centralt medlem i både FN og NATO.
Storbritannien har et nært forhold til USA, som også er NATO-medlem. Landene har et udstrakt militært samarbejde, og Storbritannien deltager ofte i internationale operationer, hvor USA har en lederrolle. Briterne ønsker, at USA i større grad skal erkende fordelene ved at arbejde sammen gennem internationale institutioner som FN, når dette er muligt.
Storbritanniens forhold til Rusland har været dårligt de sidste år. Dette er både på grund af Ukraine-konflikten, og sager som vedrører angreb på russiske dissidenter på britisk jord, hvor briterne mener russiske myndigheder er involverede. Forholdet til Kina er heller ikke det bedste, men kan alligevel beskrives som velfungerende. I og med Storbritannien ofte spiller på hold med de andre vestlige faste medlemmer i Sikkerhedsrådet (USA og Frankrig), står landet ofte i opposition til Kina i forskellige afstemninger.
Storbritannien er et af de tre store EU-lande, som forhandlede en atomaftale med Iran i 2015. Landet støtter fortsat aftalen, men er klart mere modtagelige for amerikanernes version af hændelserne i Iran-konflikten end Tyskland og Frankrig. Sommeren 2019 var Storbritannien for eksempel mere villig til at godtage angivelige beviser fra USA på, at det var Iran, som stod bag angrebene på forskellige tankskibe i Den Persiske Golf, og at nedskydningen af en amerikansk drone skete i internationalt og ikke iransk farvand. Hvis konflikten tilspidses yderligere militært, kan Storbritannien være den europæiske stormagt, som hurtigst bidrager militært sammen med amerikanerne.
Kilder: BBC, FN-Sambandet Norge, CIA World Factbook
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Storbritannien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
67 886 011
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,8
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
42 656
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
6,50
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,86
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
