Surinam
Surinam består næsten udelukkende af tæt, uberørt regnskov. Politisk uro, svag økonomi, militærkup og borgerkrig har præget landet siden selvstændigheden i 1975. Siden borgerkrigen sluttede i 1992 er vilkårene blevet bedre.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Paramaribo
-
Etniske grupper
- Hindustani (lokalt kendt som "østindiske"; deres forfædre emigrerede fra Nordindien i slutningen af det 19. århundrede) 37%, creole (blanding af hvide og sorte) 31%, javanesere 15%, "Maroons" (deres afrikanske forfædre blev bragt til landet i det 17. og 18. århundrede som slaver) 10%, amerikansk indianere 2%, kinesere 2%, hvide 1%, andre 2%
-
Sprog
- Hollandsk (officielt), engelsk (alment talt), Sranang Tongo (Surinamese, nogen gange kaldet Taki-Taki, er et indfødt sprog, talt af creolerne), (af meget af den yngre befolkning tales lingua franca blandt andre), caribisk Hindustani (en dialekt af Hindi), javanesisk
-
Religion
- Hindu 27.4%, protestanter 25.2% (hovedsageligt moravianere), romersk katolske 22.8%, muslimer 19.6%, naturreligioner 5%
-
Befolkningtal
- 568 301 (2018)
-
Styreform
- Konsitutionelt demokrati
-
Areal
- 163 820 km2
-
Valuta
- Surinamsk dollar
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 16 223 PPP$
-
Nationaldag
- 25. november
-
Andre landesider
Geografi
Naturen i Surinam kan inddeles i tre forskellige zoner. I nord ligger en frodig kystslette med sandstrande, sump og mangroveskove. Inden for kystsletten ligger et bredt og relativt fladt savanneområde, og syd i landet er naturen præget af tæt tropisk regnskov og kuperet terræn. Højlandet i syd er en del af Guyana-plateauet, som har næsten 25% af verdens regnskov. Guyana- plateauet omfatter et område af det nordøstlige Amazonas (som deles mellem landene Brasil, Surinam, Fransk Guyana og Guyana). Omkring 90% af landets areal er dækket af tropisk regnskov. I øst ligger landets største sø, Brokopondo-reservoiret. Fra syd mod nord løber flere store floder. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt hele året - med små døgn- og årstidsvariationer.
Surinam har relativt få miljømæssige problemer sammenlignet med andre lande i regionen. Landets regnskov er i stor grad forblevet urørt, og næsten 30% af landets areal består af nationalparker og beskyttede naturreservater. Afskovning og ulovlig fældning er imidlertid blevet mere udbredt i de senere år. Mineaktivitet har også medført forurening af grundvandet og floder i flere områder.
Historie
Fra omkring 1000 fvt. drev urbefolkningen i Surinam landbrug, jagt og fiskeri, og de var ikke etablerede i en samlet stat. Da spanierne opdagede Surinam i 1498, var området tyndt befolket. Storbritannien etablerede den første koloni i Surinam i 1651. Briterne etablerede kakao, kaffe, bomuld og sukkerplantager og tvang den karib- og arawak-talende urbefolkningen ind i slaveri. For at udvikle plantagerne blev også flere tusinde nye slaver fra Afrika hentet til landet. I 1667 byttede Storbritannien landet med Holland – mod Holland frasagde sig retten over Nieuw Amsterdam (New York). Regelmæssige slaveoprør medførte, at Holland investerede meget lidt i Surinam. Da slaveriet blev ulovligt i 1863, blev nye arbejdere hentet fra India, Java og Kina.
I 1954 fik Surinam indre selvstyre, og landet blev en selvstændig republik i 1975. Etniske konflikter, ustabil økonomi og politiske uroligheder førte til, at næsten halvdelen af befolkningen udvandrede til Holland i forbindelse med selvstændigheden. Uroen i befolkningen og økonomien udløste et statskup i 1980, og frem til 1993 var landet præget militærkup, økonomisk nedtur og borgerkrig. Siden 1993 har landet haft et svagt, men varende demokrati.
Økologiske fodaftryk
1,6
Samfund og politik
Surinam er en demokratisk republik, hvor præsidenten har meget magt. Præsidenten og vicepræsidenten vælges af nationalforsamlingen for fem år af gangen. Præsidenten er landets statsoverhoved og udnævner og leder regeringen. Derudover leder præsidenten statsrådet, sikkerhedsrådet og er militærets øverstkommanderende. Vicepræsidenten er også statsministeren i landet.
Landets politik er i stor grad præget af den multikulturelle og multietniske befolkning. Befolkningen består hovedsageligt af efterkommere fra India, Java, Kina og Europa samt urfolk, kreoler og marooner (efterkommere af slaver fra Afrika). De etniske og politiske uroligheder, som udløste borgerkrigen i 1980’erne, har efterladt dybe spor i samfundet. Ligeledes er politiske uenigheder, koalitioner og samarbejde ofte baseret på etniske skillelinjer.
Landets sociale velfærdssystem har flere mangler og brister, men holder en betydelig højere standard end i nabolandene fransk Guyana og Guyana. Over 90% af befolkningen bor i hovedstaden eller i andre mindre byer ved kysten. I de nærmest ubefolkede centrale og sydlige dele af landet er sundhedsvæsen, infrastruktur og uddannelsessektoren ret dårligt udbygget. Surinam er et af få lande, hvor abort er totalt forbudt – også selvom morens eller barnets liv er i fare.
Menneskelig udvikling
98 av 188
Økonomi og handel
Industrien i Surinam domineres af mineraludvinding. Landets vigtigste eksportindtægter kommer fra aluminium, guld og olie. Det er flere ubenyttede mineralforekomster centralt i landet, men den tætte regnskov og manglende infrastruktur gør udvindingen meget lidt lønsomt. Fiskeri, hovedsageligt rejeindustri, er en betydelig industri og står for over 10% af landets eksportindtægter. De vigtigste modtagerlande for eksporten er USA, Norge og Holland. Kun 0,5% af landet er dyrket mark, og landbrug udgør kun en lille del af landets bruttonationalprodukt. Servicesektoren er den vigtigste industri og står for omkring 55% af landets samlede bruttonationalprodukt.
Surinam kæmper med udbredt fattigdom, svag økonomisk vækst og lille økonomisk udvikling. Omkring 23% af befolkningen lever i ekstrem fattigdom. Landet kæmper med høj arbejdsløshed, hvor især unge er hårdt ramt. Høj inflation og mangelfuld økonomisk udvikling har hindret økonomisk vækst. Narkotikasmugling og anden skjult økonomi er udbredt, og staten mangler rutiner til at håndtere disse foretagender. Surinams økonomi forbliver afhængig af bistand fra udlandet. Holland er det vigtigste giverland.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Surinam på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
596 838
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,3
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
18
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
16 223
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,9
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,41
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
5,6
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,50
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
