[[suggestion]]
Sverige
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Stockholm

Etniske grupper

Svenskere, finner, samer, samt indvandrer fra især Syrien, Irak, Polen og Iran

Sprog

svensk (officielt) samt en række officielle minoritetssprog heriblandt finsk, samisk, romani, jiddisch og tornedalsfinsk/meänkieli

Religion

svenska kyrkan (evangelisk-luthersk) 63% andre (heriblandt katolske, ortodokse, baptister, muslimer, jøder, buddhister) 17%

Befolkningtal

9 960 487

Styreform

konstitutionelt monarki

Areal

450 295 km2

Valuta

Svensk krona

Bruttonationalindkomst per indbygger

59 324 PPP$

Nationaldag

6. juni

Andre landesider

Geografi

Sverige er med sin 450.000 kvadratkilometer det største land i Norden. Landet strækker sig hele vejen fra Kiruna ved polarcirklen og ned til Skåne og grænsen til Danmark. Der er derfor stor forskel på, hvordan klimaet er, afhængig af hvor man er i landet. I nord har man et subpolarklima med frostgrader ned til -20 grader, hvor der er perioder med polarnat (perioder med 24 timers mørke, fordi solen ikke når over horisonten) og midnatssol. I Syd- og Centralsverige er klimaet tempereret og faktisk mildere end andre steder på samme breddegrad, hvilket skyldes varme fra Golfstrømmen.

Sveriges natur er præget af store skove. Hele 53,1 procent af Sverige er dækket af skov, som primært består af nåletræer, men mod syd kan man også finde bøgeskove. Ud over skove har landet også fjeldområder. Dem finder man på grænsen til Norge, hvor også Sveriges højeste punkt, Kebnekaise, er. Mod øst finder man langstrakte kystområder, der grænser ud til Østersøen og Den Botniske Bugt, og i syd i Småland er der store områder med søer og elve.

Historie

Vikingetiden, der varede fra slutningen af 700-tallet til midten af 1000-tallet, er en vigtig del af Sveriges tidlige historie. I denne periode plyndrede og hærgede vikingerne fra Skandinavien store dele af Europa, og endnu i dag kan man finde spor af dem, bl.a. i det engelske sprog. De vikinger fra det område, som vi i dag kender, som Norge og Danmark og som rejste mod vest og syd, var de svenske vikinger (også kendt som rus). De svenske vikinger var mere interesseret i områderne mod øst, og man kan derfor se rester af dem i både Baltikum og Rusland, men også så langt væk som i Bagdad.

I 1397 blev Sverige forenet med Danmark og Norge i Kalmarunionen. Allerede i 1523 brød Sverige dog ud af unionen igen, da de var utilfredse med, at være underlagt den danske konge. Hermed indledtes den såkaldte Vasaperiode, hvor svenskerne gennem erobringer gradvist fik større og større indflydelse i områderne omkring Østersøen. I 1658, under Karl den 10., nåede det svenske imperium sin største udbredelse, og landet var på dette tidspunkt en af Europas stormagter. Sveriges stormagtstid varede dog kun kort, da de mange erobringer havde skaffet Sverige en del fjender. I 1700 indledtes Den Store Nordiske krig, hvor Rusland, Sachsen-Polen og Danmark gik sammen for at mindske svensk indflydelse i Østersøregionen. Da krigen sluttede i 1721 stod Sverige tilbage som taber og måtte afgive store landområder, bl.a. Finland, til Rusland, der dermed overtog positionen, som den dominerende magt i området.

I 1813, under Napoleonskrigene, valgte man fra svensk side at indgå i en alliance mod Frankrig, og dette sikrede dem en del af krigsbyttet, da man i 1813 slog Napoleon og hans allierede (bl.a. Danmark-Norge) ved den sjette kollationskrig. Ved freden i Kiel fik Sverige tildelt Norge, og herefter var de to lande i union indtil 1905, hvor Norge blev selvstændigt.

Sverige holdt sig neutral under både Første og Anden Verdenskrig, men er i eftertiden blevet kritiseret for, bl.a. at have leveret stål og maskindele til Nazityskland. Sveriges status som en slags humanitær stormagt begyndte dog også med Anden Verdenskrig, hvor de bl.a., i en redningsaktion kaldet ”de hvide busser”, reddede et stort antal skandinaver og andre indsatte ud af tyske koncentrationslejre.

Efterkrigstidens Sverige var præget af økonomisk vækst. Modsat sine naboer var de kommet økonomisk helskindet igennem Anden Verdenskrig, da de havde undgået krigens ødelæggelser og havde fået etableret en stor industri. I denne periode sad Socialdemokraterne på magten, og det svenske velfærdssamfund, som på mange måder minder om den danske, blev opbygget.

I tiden efter Anden Verdenskrig fastholdte Sverige sin neutralitet og indgik under Den Kolde Krig hverken i NATO eller i Warszawa-pagten. Sverige er fortsat ikke i med i NATO, men i 1995 blev de medlem af EU. 

Økologiske fodaftryk

1 2 3 5

3,6

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Sverige ville vi bruge 3,6 jordkloder.

Samfund og politik

Det svenske samfund minder på mange måder om det danske. Ligesom Danmark er Sverige et konstitutionelt monarki, hvilket vil sige at kongen er statsoverhovedet, men har ingen reel politisk magt. Magten ligger i stedet hos det folkevalgte parlament, Riksdagen, som har valg hvert 4. år. Riksdagen, der består af 349 medlemmer, vælger en statsminister, der så udpeger en regering. Det er Riksdagen der vedtager landets love og budgetter. Regeringen er den udøvende magt. Sverige har et parlamentarisk system, og regeringen må derfor ikke have et flertal imod sig. 

I store dele af det 20. århundrede havde socialdemokraterne et overvejende flertal i Riksdagen, hvilket gjorde dem næsten enerådende. I de senere år, har fem partier været centrale i svensk politik. De fem partier er inddelt i to blokke, en socialistisk og en borgerlig domineret blok. Regeringsmagten veksler mellem blokkene. En anden udvikling har været fremvæksten af Sverigedemokraterne, et indvandrekritisk parti, som ligger på den ydre højrefløj. I 2014 blev partiet det tredje største i Riksdagen. Dette skabte ustabilitet i politikken, fordi igen partier ville samarbejde med dem. 

Udenrigspolitisk har Sverige traditionelt ført en neutralitetspolitik uden alliancer. Landet er stadig officielt neutralt, men indgik i EU efter Den Kolde Krigs afslutning. Sverige er ikke medlem af NATO, og de har en udenrigspolitik, som siger at de ikke vil indgå i militære alliancer med andre. Alligevel står de stærkt sammen med de vestlige magter. Sverige er nu også med i en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det internationale samarbejde gennem FN har altid været vigtig for Sverige, og de er blandt de største økonomiske bidragsydere til FN. 

Menneskelig udvikling

18

6 av 188

Sverige er nummer 6 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Sverige har historisk haft en stor udenrigshandel, og det har de også i dag. Sverige er afhængig af at kunne sælge deres vare på det internationale marked. Træ, mineraler og vandkræft har gjort Sverige til Skandinaviens førende industriland. Sverige eksporterer også elektronik og telekommunikationsudstyr. Servicesektoren er den største del af økonomien. Sverige blev hårdt ramt af finanskrisen, men redningspakker og statslige investeringer gjorde, at der allerede i 2010 igen var høj vækst i økonomien. Det gør Sverige til et af de lande, som klarede finanskrisen bedst. Den økonomiske vækst er dog siden blevet bremset lidt af eurokrisen, men væksten er fortsat større end i de fleste andre vestlige lande. Sverige har dog en øget arbejdsløshed blandt unge i landet. 

EU er den vigtigste handelspartner for Sverige, og dette er særligt de andre nordiske lande og Tyskland. Handlen med Asien og USA er vokset de seneste år, men udgør fortsat en lille del af den totale udenrigshandel. 

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Sverige på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

10 160 159

Mennesker i Sverige

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 7

1,8

børn per kvinde i Sverige

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3

3

børn der dør per 1000 levendefødte i Sverige

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

15

59 324

BNP per indbygger i PPP-dollar i Sverige

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 3

3,41

ton CO2-udslip per person i Sverige

Sundhed

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

10,0

af 10 personer har adgang til rent vand i Sverige

Uddannelse

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12 13 14

13,94

er forventet antal år i skolen i Sverige

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

0

0,039

GII-indexen i Sverige

Työ