Sydkorea
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Seoul
-
Etniske grupper
- Koreanere
-
Sprog
- Koreansk, engelsk
-
Religion
- Protestanter 20 %, buddhister 16 %, katolikker 8 %, ingen 57 % (2015) Mange praktiserer konfutsianisme uafhængig af religiøst tilhørsforhold
-
Befolkningtal
- 51 299 624 (2021)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 99 720 km2
-
Valuta
- Won
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 42 728 PPP$
-
Nationaldag
- 15. August
-
Andre landesider
Geografi
Sydkorea er et bjergrigt land på den sydlige del af den koreanske halvø. 70% af landområdet er bjerge. Langs østkysten ender bjergene brat ned i havet. I vest derimod findes der mange øer og naturlige havne. Landet har monsunklima med kolde, tørre vintre og varme, fugtige somre. Fra slutningen af juni til august er det regntid - og mere end halvdelen af den årlige nedbør falder i denne periode. Det er kun i de sydlige dele af landet, at der er plusgrader om vinteren. Disse områder bliver ofte ramt af tyfoner.
Sydkorea har i de senere år fældet meget skov, og de oprindelige skovområder er stort set borte. Andre miljøproblemer i landet er sur nedbør, overfiskeri og vandforurening som følge af fabriksudslip. Luftkvaliteten er også dårlig i de største byer. Sydkorea har verdens niende højeste klimagasudslip.
Historie
Den koreanske civilisation er mere end 4000 år gammel. Før 2. Verdenskrig var området en del af landet Korea, som blev samlet i år 668. Den geografiske placering mellem Kina og Japan har præget historien; i mange århundreder havde Kina størst indflydelse over den koreanske halvø, men fra slutningen af 1800-tallet fik Japan overtaget. Landet var et japansk protektorat fra 1905 til 2. Verdenskrig sluttede.
Efter Japans nederlag i krigen blev Korea delt i to zoner, som egentlig skulle være midlertidige. Sovjetunionen administrerede den nordlige zone og USA den sydlige. Rivaliserende regeringer blev etableret i de to landsdele. I 1948 blev først Sydkorea og så Nordkorea selvstændige stater, og USA og Sovjetunionen trak sig ud. Alligevel fortsatte USA med at spille en vigtig rolle i Sydkorea - både økonomisk, militært og politisk.
Koreakrigen brød ud i 1950 efter nordkoreansk aggression. Mens USA og en FN-støttet styrke forsvarede Sydkorea, fik Nordkorea militærstøtte af Kina og Sovjetunionen. Efter tre år endte krigen. Grænsen var omtrent uændret, og 2,5 millioner mennesker havde mistet livet. En fredsaftale mellem de to stater er endnu ikke underskrevet, og grænsen er en FN-administreret, demilitariseret zone.
Militærdiktatoren Park Chung-hee regerede fra 1961-79. Først i 1988 tvang protester demokrati frem, og en ny grundlov, som sikrede menneskerettigheder.
Økologiske fodaftryk
3,7
Samfund og politik
Sydkorea er en enhedsstat med præsidentstyre, hvor præsidenten både er statsoverhoved og regeringschef. Landet har været demokratisk siden den nye grundlov i 1988, som svækkede præsidentens magt og styrkede parlamentets. Præsidenten bliver valgt for en periode på fem år, men kan ikke genvælges. Til trods for den nye grundlov har præsidenten fortsat meget magt..
Forholdet til Nordkorea præger politikken og er også en demokratisk udfordring. Den nationale sikkerhedslov forbyder «statsfjendtlige aktiviteter» og kontakt med nordkoreanere uden regeringens tilladelse. Loven er længe blevet brugt for at begrænse politisk virksomhed og undertrykke oppositionen. Nordkoreas atomprøvesprængninger og raketaffyringer har de sidste årtier ført til en hårdere krigsretorik og fjendtlige holdninger mellem landene.
Tætte bånd mellem politikere og forskellige erhvervsledere har været problematisk i Sydkorea. Store korruptionsafsløringer har ført til, at de to forrige præsidenter er fængslet for underslæb og bestikkelse. Tidligere præsident, Park Geun-hye, blev valgt i 2013 og var landets første kvindelige præsident. I 2017 blev hun afsat og samme år stillet for rigsret på grund af korruptionsanklager. Hun afsoner nu en dom på 24 år. I maj 2017 blev den liberale Moon Jae-in fra Det Demokratiske Parti valgt efter to præsidentperioder med konservativt styre.
Menneskelig udvikling
22 av 188
Økonomi og handel
Sydkorea har haft en enorm økonomisk vækst efter Koreakrigen i 1950-53 og er gået fra at være et af verdens fattigste lande til at blive en af verdens største økonomier. Dette har ladet sig gøre ved at kombinere statslig kontrol med markedsøkonomi, samt at de importerer råvarer, som de videreudvikler til forskellige eksportvarer. Sydkorea har få naturressourcer og må derfor importere og eksportere ret meget.
Landet er i dag et af verdens største skibsbygningsnationer og er også langt fremme, når det gælder produktion af biler og forskellige petrokemiske og avancerede elektroniske produkter. Sydkorea er også en af de ledende fiskerinationer i verden, men den positionen er i dag truet på grund af overfiskeri.
Sydkoreas økonomi er domineret af store, familieejede grupper af virksomheder (konglomerater). Hyundai og Samsung er to af dem. Landet blev hårdt ramt af den asiatiske finanskrise i slutningen af 1990’erne – og af den internationale finanskrise i 2008-2009. Siden da har økonomien igen stabiliseret sig.
Kilder
Landguiden, Store Norske Leksikon, BBC Country Profiles, CIA World Factbook. Befolkningstallene og HDI-indeksen er fra FN, Økologisk fotavtrykk er fra Global Footprint Network.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Sydkorea på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
0
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
3
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
42 728
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
12,22
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,9
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,80
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,59
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
