Syrien
Syrien var arnested for en af verdens ældste civilisationer og er i dag et olieproducerende land med et autoritært regime. I 2011 kom Det Arabiske Forår til landet, og demonstrationer mod diktaturet blussede op. Dette udviklede sig hurtigt til en blodig borgerkrig, som fortsat står på.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Damaskus
-
Etniske grupper
- Arabere 50%, alawitter 15%, kurdere 10%, levantinere 10%, assyrere, armenere og andre 15%
-
Sprog
- Arabisk (officielt), kurdisksprogede og armensksprogede minoriteter. Fransk og engelsk er noget udbredt
-
Religion
- Sunni-muslimer 74%, alawitter, drusere og andre muslimske minoriteter 16%, kristne (forskellige retninger) 10%, jøder (små samfund i Damaskus, Al Qamishli og Aleppo)
-
Befolkningtal
- 19 454 263 (2018)
-
Styreform
- Autoritær enhedsstat
-
Areal
- 185 180 km²
-
Valuta
- Syriske pund
-
Nationaldag
- 17. april
-
Andre landesider
Geografi
Store dele af Syrien er bjerge og sletter - med ørken i øst og den frodige middelhavskyst i vest. Midt i landet er det slette- og bjerglandskab mellem det fugtige kystklima og de halvtørre ørkenområder.
På grund af meget lidt nedbør på sletterne har myndighederne igangsat et stort vandingsprojekt for at forbedre kvaliteten og øge andelen af landbrugsjord. Kloakudslip og forurening fra olie- og industrisektoren, og i senere tid også krig og konflikt, har ført til knaphed på rent vand. Mangel på nedbør har også forårsaget problemer som afskovning, overgræsning, jorderosion og ørkendannelse.
Historie
Syrien var i oldtiden en hovedåre for handlen mellem Ægypten, Lilleasien og Babylonien - samt for folkevandringer og krigertogter. Territoriet var en del af det tyrkisk-styrede Osmanske Rige fra 1516 til slutningen af 1. Verdenskrig. I 1920 blev Syrien fransk protektorat og fik først sin uafhængighed i 1946. I løbet af Seksdagskrigen i 1967 mistede Syrien Golanhøjderne til nabolandet Israel. Syrien mislykkedes også at tage områderne tilbage i 1973, og forholdet mellem landene har siden været anspændt. Denne konstante krigstilstand har legitimeret Syriens strenge diktatur.
Mellem uafhængigheden og 1963 oplevede landet 16 militærkup, og 8 år med parlamentarisk styre, før det pan-arabiske, socialistiske Baath-parti tog magten ved et ublodigt kup. Hafez al-Assad tog overtog al kontrol og gjorde etparti-staten til et enmandsregime. Da Hafez al-Assad døde i 2000, overtog hans søn, Bashar al-Assad, præsidentembedet.
I 1976 involverede Syrien sig i den libanesiske borgerkrig. Først i 2005 trak Syrien sine tropper ud af landet efter pres fra det internationale samfund og den libanesiske opposition.
Økologiske fodaftryk
0,7
Samfund og politik
Selv om Syrien formelt er en parlamentarisk republik, er regimet i virkeligheden et meget undertrykkende diktatur med tætte bånd til militæret og sikkerhedspolitiet. Magten er i realiteten koncentreret hos præsidenten. Under Bashar al-Assad har Syrien, helt frem til Det Arabiske Forår, været Midtøstens mest undertrykkende militærdiktatur. Oppositionen i landet undertrykkes, og pressen er under statslig kontrol.
I marts 2011 nåede Det Arabiske Forår Syrien, og voldsomme demonstrationer mod præsident Bashar al-Assads diktatur blussede op. Præsidenten ophævede undtagelsestilstanden, som havde varet siden 1963, og lovede politiske reformer, men dette var ikke nok. Oprørerne krævede Assads afgang. Samtidig slog regimet hårdt ned på oprøret, og situationen udviklede sig til en borgerkrig.
Assad-regimet disponerer over et stort våbenarsenal og havde i 2011 en af verdens stærkeste militærstyrker. Alligevel mistede regimet kontrol over store dele af landet, og siden 2011 har landet været i en brutal borgerkrig. Flere tusinde forskellige oprørsgrupper konkurrerede om landområder. Terrorgruppen Islamske staten (IS) kontrollerede i nogle år store dele af Syrien og nabolandet Irak, men tabte næsten alt territoriet i 2017. Menneskerettighedsorganisationer og FN har undersøgt og fordømt både Assad-regimet og oprørsstyrkernes brug af tortur, masseødelæggelsesvåben og vold mod civilbefolkningen. FN’s sikkerhedsråd har imidlertid været handlingslammet, da forskellige nationale interesser og parter har været stærke og ikke har kunnet nå til enighed.
Menneskelig udvikling
147 av 188
Økonomi og handel
Syriens økonomi og handel er hovedsageligt baseret på landbrug, industri og olie. Olie er landets vigtigste indtægtskilde. Tidligere importerede Syrien hovedsageligt råvarer fra andre lande, men i nyere tid, på grund af myndighedernes øgede satsning på landbrugssektoren, producerer og eksporterer Syrien egne landbrugsprodukter som bomuld, frugt og grønsager. Samtidig har landbruget været truet af tørke og forsømmelse, så de i 2009 måtte importere hvede for første gang i 20 år.
Før borgerkrigen, i 2009, var 30% af Syriens befolkning anset som fattige, og arbejdsløsheden var 25%.
Store dele af Syriens virksomheder, også olieproduktionen, er ejet og kontrolleret af staten. I 1991 forsøgte Hafez al-Assad at liberalisere økonomien uden at privatisere statsligt ejede firmaer. Kun arabiske lande investerede i Syrien, mens Vesten var kritisk over for både økonomien og politikken i landet. Sønnen Bashar gik adskillig længere med økonomiske reformer i starten af 2000’erne. Resultatet var, at den samme magtelite endte op som private ejere af selskaber i stedet for statslige ejere.
Borgerkrigen har medført enorme økonomiske tab, blandt andet på grund af internationale sanktioner, flygtningestrømme ud af landet, og de voldsomme ødelæggelser forårsaget af bomber.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Syrien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
19 364 807
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
22
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
1,28
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
8,63
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
