Taiwan består af én stor og flere små øer, som ligger øst for Kina. Mere end halvdelen af Taiwan er dækket af tæt skov. Det meste af skoven vokser i de tyndt befolkede bjergområder øst på øen. I vest ligger frugtbare sletter, hvor der dyrkes meget landbrug. Mere end 90% af befolkningen bor på vestkysten, hvor de fleste af de naturlige havne ligger. Taiwan ligger midt mellem to klimazoner, og der er store forskelle mellem syd og nord. Længst mod nord er der et tempereret klima med milde vintre og varme somre, mens der i syd er et tropisk klima med høje temperaturer hele året. 

Landet har længde kæmpet med sur nedbør på grund af luftforurening. Dette skyldes både udslip fra egen industri og udslip fra Kina. Den sure nedbør samt opbevaring af giftigt og radioaktivt affald har ødelagt flere landbrugsområder. Et andet stort problem er forurenet vand.  

Øen blev en del af Kina i slutningen af 1600-tallet og forblev en kinesisk provins i mere end 200 år. Efter en krig mellem Japan og Kina overtog Japan kontrollen over øen i 1895. Under japansk styre blev Taiwan moderniseret og fik elektricitet, ordentlige veje og industri. 

Under 2. Verdenskrig besatte Japan et stort område i Østasien, herunder hele Kina. Efter krigen måtte Japan opgive området og give Taiwan tilbage til Kina. I Kina havde kommunistiske styrker ledet af Mao i mange år forsøgt at vælte det regerende nationalistparti Kuomintang. Under den japanske besættelse kæmpede både kommunisterne og nationalisterne mod Japan, men efter at der var blevet fred, blussede konflikten op igen mellem disse. Da kommunisterne vandt borgerkrigen og tog magten i Kina i 1949, flygtede den nationalistiske leder Chiang Kai-shek med sine styrker til Taiwan. De udråbte sig selv som Kinas retmæssige regering under navnet Republikken Kina.   

Mellem 1949-1971 blev Republikken Kina internationalt anerkendt som Kinas egentlige regering. Dette betød bl.a. at  Republikken Kina besad pladsen som Kinas repræsentant i FN indtil 1971. Derefter overtog Folkerepublikken Kina pladsen i FN og FN's Sikkerhedsråd, hvilket gjorde, at den taiwanske regering ikke længere blev anerkendt som repræsentant for Kinas folk. Taiwan forblev en enpartistat under Kuomintangs kontrol helt frem til 2000, men i 1980'erne begyndte en demokratiseringsproces, og oppositionspartier blev tilladte. Samtidig skulle samfundet "taiwaneres". De kinesere som var flygtet fra fastlandet havde domineret politikken, men nu skulle der skabes en taiwanesisk identitet. Den taiwanske dialekt blev det officielle sprog og for første gang kunne taiwanere indtage fremtrædende positioner i staten.        

Selvom Taiwan i praksis har været selvstændig siden 1949, er landet ikke anerkendt som en uafhængig stat. Taiwan bruger stadig grundloven fra 1947, som blev skrevet for hele Kina. Landet er en republik. Præsidenten er statsoverhoved og udpeger statsministeren. 

Kina har accepteret, at Taiwan har selvstyre, men Kina kræver, at Taiwan er underlagt kinesisk styre, og der er en vedvarende trussel fra Kina om at invadere Taiwan, hvis øen formelt erklærer sin uafhængighed. Siden 2000 har magten vekslet mellem Kuomintang - som hovedsageligt består af fastlands kinesere, der er mere genforeningsvillige - og Democratic Progressive Party (DPP), som for det meste består af indfødte taiwanesere, der ønsker større uafhængighed. I 2016 genvandt DPP magten i Taiwan under den Kina-kritiske præsident Tsai Ing-wen. Ved valget i januar 2020 øgede hun opbakningen.

Taiwan og Kina forbedrede i en årrække forholdet og indgik handelsaftaler. Der blev åbnet op for direkte kontakt mellem regeringerne og rejser mellem landene blev tilladt. Efter at DPP overtog magten i 2016, er forholdet igen blevet mere køligt. Kina har brudt den officielle kontrakt og er igen begyndt at blokere Taiwans deltagelse i internationale organisationer. Blandt andet sikrede Kina, at Taiwan mistede sin observatørstatus i Verdenssundhedsorganisationen, WHO.          

I august 2022 besøgte Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus i USA, Taiwan. Dette opfattede Kina som en amerikansk støtte til Taiwans ønske om selvstændighed og dermed en stor provokation, der resulterede i, at Kina sendte jagerfly i luften  og meddelte et forhøjet beredskab og indledningen på en "militær operation".

Taiwan oplevede en enorm økonomisk udvikling efter 2. Verdenskrig og er i dag blandt de rigeste lande i Asien. I løbet af 50 år blev BNP (bruttonationalproduktet) mere end tidoblet. Den økonomiske vækst skyldtes, at regeringen fokuserede på at producere bestemte tekstiler og fødevarer, som Taiwan kunne tilbyde billigere end nogen anden på verdensmarkedet. Den økonomiske vækst har været lavere de senere år. Da den taiwanske økonomi er afhængig af eksport, blev den hårdt ramt af finanskrisen i 2008 og eurokrisen i 2010'erne. 

Landets geografiske placering har gjort det til en ideel handelspartner for lande som Japan og USA, og i 2010 underskrev Taiwan en vigtig handelsaftale med Kina. 

Taiwan har formået at følge med i udviklingen i verdenshandelen. Landbruget blev erstattet af tekstilindustrien i efterkrigstiden. Landet skiftede til tungere industri i 1970'erne såsom jern- og stålværker samt datateknologi i 1990'erne. Efter at have styret økonomien ganske meget, har regeringen i de senere år overladt mere og mere til markedskræfterne. I dag producerer Taiwan en utrolig mængde af højteknologiske varer til eksport, fra biler og legetøj til bærebare computere og sko.