Thailand
Det buddhistiske monarki Thailand gik hurtigt efter 2. Verdenskrig fra at være et landbrugsland til et industriland. Politikken er turbulent, og i 2014 gennemførte militæret det 19. kup siden det enevældige monarki blev afviklet i 1932.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Bangkok
-
Etniske grupper
- Thai 75%, kinesere 14%, andre 11%
-
Sprog
- Thai, engelsk, diverse mindre sprog og dialekter
-
Religion
- Buddhister 95 %, muslimer 4 %, andre / uspecificeret / ingen 1 %
-
Befolkningtal
- 69 950 844 (2021)
-
Styreform
- Konstitutionelt monarki
-
Areal
- 513 115 km2
-
Valuta
- Baht
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 18 761 PPP$
-
Nationaldag
- 5. december
-
Andre landesider
Geografi
Thailand er et langstrakt land. Landskabet varierer fra landsdel til landsdel. I de nordvestlige områder er der bjergkæder med tinder op mod 2 500 moh. I nordøst ligger slettelandskab med lave bakkekamme og frugtbare landbrugsområder. Sletterne midt i landet har mange floder – blandt andet den store Chao Phraya-flod, som danner et delta ved Thailandsbugten. Malakka-halvøen, den smalle del, består af en smal bjergkæde omgivet af langstrakte sandstrande. Før dækkede tropisk skov størstedelen af landet, men meget skov er fældet og erstattet med gummitræer.
Klimaet er tropisk, og der er derfor ikke vinterårstid i landet. Temperaturene ligger på mellem 25 og 30 grader året rundt, og regntiden varer fra juni/juli til slutningen af september. Thailand har de sidste årtier haft en storstillet industriudbygning, uden at myndighederne har taget hensyn til miljøbeskyttelse. Dette har ført til forurenet drikkevand og dårlig luftkvalitet i flere af de større byer. Mange dyrearter er næsten udryddet, og skovarealet er kraftigt reduceret på grund af fældning. Thailand har et meget rigt plante- og dyreliv, men mange dyrearter er udrydningstruede.
Historie
I 700-tallet begyndte folk at indvandre til området fra Kina. Siam-riget blev etableret i 1400-tallet, og landet har siden den tid stort set været uafhængig. Riget udviklede eget skriftsprog, tog theravada-buddhismen som religion og vedtog et særligt retssystem, som holdt stand helt frem til 1800-tallet. I 1932 fandt et revolutionært statskup sted, og styreformen blev konstitutionelt monarki. Landet tog navnet «Thailand» i 1939.
Til forskel fra de andre lande i Sydøstasien har Thailand aldrig været koloniseret. Under 2. Verdenskrig var landet på Japans side, men blev ikke lige så hårdt straffet i krigsopgøret som sine allierede. Thailand blev siden hen en vigtig allieret for USA i kampen mod kommunismen. USA støttede landet økonomisk og oprettede militære baser og fik til gengæld hjælp i Vietnam-krigen og Korea-krigen.
Flere af regimerne siden revolutionen i 1932 har været undertrykkende, frem til landet begyndte at blive mere demokratisk i 1990'erne. Selv efter 1990'erne har landet været præget af militærkup. De mest tidsaktuelle kup var i 2006, da Takshin Shinawatra blev afsat, og i 2014 da hans folkevalgte lillesøster blev afsat. Der har totalt været hele 19 militærkup siden 1932. I 2004 blev landet ramt af en en stor tsunami, som førte til at over 10 000 mennesker mistede livet.
Økologiske fodaftryk
1,5
Samfund og politik
Thailand er et konstitutionelt monarki med parlamentarisk politisk system. Monarken har en større rolle end i andre monarkier. Kongemagten bliver anset som stabilitet og har stærke bånd til militæret og domstolene. Regeringen står for den udøvende magt. Efter militærkuppet i 2014 blev grundloven annulleret, og i tiden efter kuppet styrede en militærjunta landet. Den nye grundlov, som kom i 2017, gav militæret øget magt. Selv efter valget i 2019, da et nyt civilt styre kom til magten, har militæret fortsat kontrol over politikken. Tilstanden i landet er ikke demokratisk.
Efter kuppet i 2014 indskrænkede regimet ytringsfriheden og erklærede undtagelsestilstand. Der har været meget uro syd i landet, hvor størstedelen af befolkningen er malay-muslimer med andet sprog og kultur. Mange af disse vil frigøre sig fra Thailand, og oprørerne har ført en væbnet kamp om uafhængighed siden 60'erne.
Landet har ujævnt udviklingsniveau, meget korruption og grove menneskerettighedsbrud fra politiets og hærens side. Selv om mange thailændere har fået det bedre de sidste årtier, så lever mange under den nationale fattigdomsgrænse.
Menneskelig udvikling
64 av 188
Økonomi og handel
Thailandsk økonomi har haft en enorm udvikling siden 2. Verdenskrig. Landbrugssamfundet fik hurtigt en stor tekstil- og elektronikindustri. Fra 1985 til 1995 havde landet verdens højeste økonomiske vækst. Industri og tjenesteydende erhverv er i dag meget vigtig for landets økonomi samt et moderne landbrug. Thailand har samtidig betalt en høj pris for den hurtige udvikling: fattige bønder har måttet flytte på grund af industriudbygning. Dette skaber et stort befolkningstryk i byerne.
Thailand forsyner verden med gummi og ris. Når det kommer til disse to varer er Thailand verdens største eksportør. Endvidere eksporterer landet mange elektroniske komponenter til moderne industri, og madvarer som fisk, hvede, sukker og frugt. USA, Japan, Singapore og Kina er de vigtigste handelspartnere. Turisme udgør en anden central del af økonomien med Bangkok, strandene langs kysten og øerne som populære feriesteder.
Den politiske situation har påvirket økonomien negativt. Økonomien er krympet under coronapandemien - især på grund nedgangen i turismen.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Thailand på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
70 078 198
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,3
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
9
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
18 761
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,8
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
3,75
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,41
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,72
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
