Thailand
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Bangkok
-
Etniske grupper
- Thai 75%, kinesere 14%, andre 11%
-
Sprog
- Thai, engelsk, diverse mindre sprog og dialekter
-
Religion
- Buddhister 95 %, muslimer 4 %, andre / uspecificeret / ingen 1 %
-
Befolkningtal
- 67 741 401
-
Styreform
- Konstitutionelt monarki
-
Areal
- 513 115 km2
-
Valuta
- Baht
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 16 913 PPP$
-
Nationaldag
- 5. december
-
Andre landesider
Geografi
Thailand er et langstrakt land. Landskabet varierer fra landsdel til landsdel. I de nordvestlige områder er der bjergkæder med tinder op mod 2 500 moh. I nordøst ligger slettelandskab med lave bakkekamme og frugtbare landbrugsområder. Sletterne midt i landet har mange floder – blandt andet den store Chao Phraya-flod, som danner et delta ved Thailandsbugten. Malakka-halvøen, den smalle del, består af en smal bjergkæde omgivet af langstrakte sandstrande. Før dækkede tropisk skov størstedelen af landet, men meget skov er fældet og erstattet med gummitræer.
Klimaet er tropisk, og der er derfor ikke vinterårstid i landet. Temperaturene ligger på mellem 25 og 30 grader året rundt, og regntiden varer fra juni/juli til slutningen af september. Thailand har de sidste årtier haft en storstillet industriudbygning, uden at myndighederne har taget hensyn til miljøbeskyttelse. Dette har ført til forurenet drikkevand og dårlig luftkvalitet i flere af de større byer. Mange dyrearter er næsten udryddet, og skovarealet er kraftigt reduceret på grund af fældning.
Historie
Dagens Thailand blev et land i midten af 1400-tallet. Siam-riget, som det hed til 1939, udviklede eget skriftsprog, tog theravada-buddhismen som sin officielle religion og vedtog et eget retssystem, som holdt stand helt frem til 1800-tallet. Riget var styret af enevældige konger fra Chakri-dynastiet i 150 år til et revolutionært statskup i 1932 etablerede et konstitutionelt monarki, hvor kongen spillede en mere symbolsk rolle.
Under 2. Verdenskrig var landet på Japans side, men blev ikke lige så hårdt straffet i krigsopgøret, som sine allierede. Thailand er det eneste syd-asiatiske landet, som aldrig har været under europæisk styre.
USA anså landet som den vigtigste frontlinje mod kommunismen i Sydøst-Asia og støttede Thailand økonomisk i 1950’erne. Thailand hjalp derfor amerikanerne både i Korea- og Vietnam-krigen.
Det tidligere landbrugssamfund blev hurtigt et tungt industrialiseret land, som oplevede eventyrlig økonomisk vækst fra 1960-96. Undertrykkende regimer styrede frem til landet begyndte at blive mere demokratisk op gennem 1990’erne.
Siden revolutionen i 1932 har landet oplevet 19 militærkup og korte perioder med demokrati. Takshin Shinawatra blev statsminister i 2001 og iværksatte store velfærdsreformer, som gjorde ham populær i fattige, underudviklede områder. Korruptionsafsløringer udløste store protester mod Takshin i midten af 2000’erne. Statsministeren uløste nyvalg, men før han nåede at gennemføre, blev han afsat ved statskup i 2006. Siden er magtkampen fortsat mellem Takshins støtter og modstandere.
Militæret tog magten ved et kup i 2014 og afsatte Thailands folkevalgte regering, ledet af Yingluck Shinawatra, Takshins lillesøster. Landet styres i dag af en militærjunta.
Økologiske fodaftryk
1,5
Samfund og politik
Politikken præges af spændingen mellem militæret, den afsatte folkevalgte regeringen og kongen. Hæren har haft stor indflydelse siden 1930’erne og har ofte afsat demokratisk valgte regeringer under påskud af at beskytte monarkiet. Tilhængerne af militæret og kongehuset kommer fra byerne og syd i landet. De, som støtter Takshin Shinawatras politik, bor på landet i øst og nord. Begge grupper har hver sin folkelige protestbevægelse: de kongevenlige og nationalistiske gulskjorter og de Takshin-venlige rødskjorter.
Monarkiet repræsenterer stabilitet for thailændere. Den forrige kongen regerede fra 1948 til han døde i 2016, hvorefter han blev erstattet af sønnen Maha Vajiralongkorn.
Det har været meget uro helt syd på – ved grænsen til Malaysia, hvor størstedelen af befolkningen er malay-muslimer med andet sprog og kultur end resten af landet. Mange af disse vil gerne frigøre sig fra Thailand, og oprørerene har ført en væbnet kamp for uafhængighed siden 1960’erne.
Landet har ujævnt udviklingsniveau, meget korruption og grove menneskerettighedsbrud fra politiets og hærens side. Selv om mange thailændere har fået det bedre de sidste årtier, så lever mange under den nationale fattigdomsgrænse.
Efter kuppet i 2014 har militærregimet indskrænket ytringsfriheden og erklæret undtagelsestilstand. En strengt overvåget folkeafstemning i 2016 godkendte militærets grundlovsforslag, som giver militæret yderligere magt.
Menneskelig udvikling
76 av 186
Økonomi og handel
Thailandsk økonomi har haft en enorm udvikling siden 2. Verdenskrig. Det tidligere landbrugssamfund fik stor tekstil- og elektronikindustri på få år. Næsten halvdelen af landets arbejdere er stadig beskæftiget i landbruget, som nu er effektiviseret og moderniseret. Thailand forsyner verden med gummi og ris og er verdens største eksportør af disse to produkter. Derudover eksporterer landet meget fisk, hvede og sukker. Turisme udgør også en stor del af økonomien.
Thailand har betalt en høj pris for den hurtige udvikling: fattige bønder har måttet flytte på grund af industriudbygning, og dette skaber stort befolkningstryk i byerne.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Thailand på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
69 799 978
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,5
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
9
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
16 913
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,8
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,62
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,38
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,72
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
