Tjekkiet
Tjekkiet blev et demokrati gennem den fredelige «fløjls-revolution» i 1989. Siden har landet haft en vellykket overgang fra kommunistisk planøkonomi til markedsøkonomi med stadig bedre levestandard.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Praha (Prag)
-
Etniske grupper
- Tjekker 90,4 %, Moraver 3,7 %, Slovakker 1,9 %, andre 4 %
-
Sprog
- Tjekkisk 94,9 %, Slovakisk 2 %, andet 3,1 %
-
Religion
- Romerks katolsk 26.8 %, Protestant 2.1 %, andet 3.3 %, uspecificeret 8.8 %, ingen 59 %
-
Befolkningtal
- 10 724 553 (2021)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 78 870 km2
-
Valuta
- Tjekkiske koruna
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 45 707 PPP$
-
Nationaldag
- 28. oktober
-
Andre landesider
Geografi
Tjekkiet er en indlandsstat uden kystlinje. Naturen er præget af åbent slettelandskab omgivet af høje, stejle bjerge. I nordvest ligger landets højeste bjerg, Sněžka (1602 moh.). Den vestlige del af landet består af et kuperet plateau med mange store floddale. Landets store floder løber ud i tre forskellige have (Østersøen, Nordsøen og Sortehavet). Omkring 1/3 af landet er dækket af skov. Klimaet er kontinentalt med lange, kolde og forholdsvis tørre vintre og varme somre.
De største miljøudfordringer i Tjekkiet er knyttet til luft og vandforurening. Påvirkning fra miljøgifte og sur nedbør har medført udbredt skovdød. I nogle områder, specielt i øst, er luftforureningen så alvorlig, at den udgør en reel sundhedsfare for indbyggerne. Siden Tjekkiet kom med i EU i 2004 er luftforureningen blevet en smule mindre, men der er lang vej til sundhedsfaren er helt borte. Landet er også tit udsat for oversvømmelser ved og omkring de store floder - samt hedebølger om sommeren.
Historie
Tjekkiets historie er præget af områdets centrale beliggenhed. I mere end 1000 år området været under forskellige riger. Den første selvstændige statsdannelse, i dagens Tjekkiet, var det Bøhmiske kongedømme i 900-tallet. Kongeriget blev hurtigt underkastet og indlemmet i det tysk-romerske rige. Frem til 1. Verdenskrig var områderne, som omfatter dagens Tjekkiet under tysk, så Østrig-Ungarns indflydelse.
Efter 1. Verdenskrig og opløsningen af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, formede tjekkerne og slovakkerne et land. Tjekkoslovakiet blev til på områder afstået af Østrig og Ungarn. Efter 2. Verdenskrig blev Tjekkoslovakiet kommunistisk og havde tætte politiske bånd til Sovjetunionen. I 1968 blev kravet om at ændre den sovjet-baserede kommunismen til «socialisme med et menneskelig ansigt» slået brutalt ned. Dette førte til anti-sovjet demonstrationer, hvilket Sovjetunionen svarede igen på med brutalitet og invasion af landet. Da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1989, fik Tjekkoslovakiet demokrati gennem en fredelig revolution kaldet «fløjlsrevolutionen». I 1993 blev Tjekkiet og Slovakiet to selvstændige lande gennem en fredelig deling.
Økologiske fodaftryk
3,2
Samfund og politik
Tjekkiet er en parlamentarisk republik, hvor præsidenten er statens overhoved. Præsidenten vælges i direkte valg og har ikke så meget magt. Den udøvende magt ligger hos regeringen, som ledes af en statsminister. Statsministeren og regeringen udgår fra det lavere kammer i den lovgivende forsamlingen. Disse vælges i almene valg hvert fjerde år. Politikken i Tjekkiet har været stabil og demokratisk siden starten af 1990’erne. Landet kom med i NATO i 1999 og EU i 2004.
Forholdet til Tyskland har været anspændt efter 2. Verdenskrig. Blandt andet blev den store tyske folkegruppen fordrevet i efterkrigstiden. I 1997 vedtog Tyskland og Tjekkiet en erklæring, hvor Tyskland beklagede Nazi-Tysklands overgreb mod Tjekkoslovakiet, mens Tjekkiet beklaget uretten, som blev begået mod mange fordrevne tyskere.
Efter overgangen til demokrati og markedsøkonomi er levestandarden i Tjekkiet højnet. I dag er levestandarden på højde med andre vesteuropæiske lande. Det sociale forsikringssystem fungerer godt og omfatter blandt andet arbejdsløshedsforsikring, sundhedsforsikring, barsel og pension. Kvinder er ligestillet mænd, men er underrepræsenteret både i politik og i arbejdsliv. I 2006 blev Tjekkiet det første østeuropæiske land, der tillader partnerskab af samme køn.
Menneskelig udvikling
31 av 188
Økonomi og handel
Tjekkiet har længe været et vellykket industriland. Allerede under kommunisttiden havde landet en stærk økonomi og industri sammenlignet med andre kommunistiske lande. Dette gjorde overgangen til kapitalisme mindre problematisk for Tjekkiet end for de andre kommunistiske nabolande. Omkring 80% af landets bruttonationalprodukt kommer fra eksport. Specielt vigtige er: bilindustri, maskinbygning, kemisk industri og elektronik. Eftersom økonomien er bygget på eksport, er landet sårbart for svingninger i priserne på verdensmarkedet. Dette blev tydelig både under den globale finanskrise i 2008-2009 og den følgende Euro-krise i 2012. Da eksporten dalede, stoppede landets økonomi også op. Siden 2014 har økonomien haft en stabil vækst. De vigtigste eksportmarkeder er Tyskland, Slovakiet og Polen. Blandt andet på grund af den stærke bilindustri har landet et stort handelsoverskud, hvor de eksporterer mere end de importerer.
Over halvdelen af befolkningen er beskæftiget inden for serviceindustrien, mens lidt under halvdelen er beskæftiget inden for industrien. Kun omkring 2% er beskæftiget inden for landbrug – og det har dermed ikke stor betydning for landets bruttonationalprodukt. Landet har lav arbejdsløshed og en stigende levestandard.
De sidste par år har landet imidlertid oplevet en stigende inflation, høje energipriser og et stort budgetunderskud.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Tjekkiet på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
10 736 782
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,7
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
3
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
45 707
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
9,02
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,56
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
