[[suggestion]]
Turkmenistan
 
Turkmenistan

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Asgabat

Etniske grupper

Turkmenere 85 %, Usbekere 5 %, Russere 4 %, andet 6 %

Sprog

Turkmensk (officielt) 72 %, Russisk 12 %, Usbekisk 9 %, andet 7 %

Religion

Muslimer 89 %, Russisk ortodokse 9 %, uspecificeret 2 %

Befolkningtal

Turkmenere

Bruttonationalindkomst per indbygger

16 876 PPP$

Andre landesider

Geografi

90 procent af Turkmenistan består af ørken. I syd ligger der oase områder, og helt i syd, langs grænsen til Iran, er landskabet præget af bjerge. Floden Amu-Darja løber fra øst til nordvest, og danner det meste af grænsen til Usbekistan. En stor kunstig kanal binder floden sammen med Det Kaspiske Hav. Kanalen går fra floden i øst, gennem ørkenen og til oaselandskabet i syd, før den løber ud i Det Kaspiske Hav i vest. Floderne Murghab og Tedsjen som løber fra syd mod nordvest er vigtige for landets vandtilførsel. Klimaet er kontinentalt, med store daglige og årlige temperaturvariationer. Om sommeren er der som regel over 35 grader, mens der om vinteren ofte er koldere end - 30 grader. Landet har meget lidt nedbør og er meget luftfugtigt. 

Landets manglende nedbør giver et stort behov for kunstig vanding. Omdæmning, omdirigering og udnyttelse af floderne har ført til et højt forbrug af kunstgødning, kemikalier og pesticider i landbruget, som har ført til forurening. Også forureningen af Det Kaspiske Hav er blevet et stort miljøproblem for regionen.  Der er registreret helbredsskader hos befolkningen som følge af forureningen. Et andet problem i regionen er forurening af Det Kaspiske Hav. 

Historie

I oldtiden og i den tidlige middelalder var Turkmenistan en del af forskellige iranske stater, de hellenistiske riger (erobret af Alexander den store i 329 f. Kr.). Fra midten af 500-tallet trængte tyrkiske stammer ind og overtog magten. Hele området blev i 600-tallet erobret af arabere. Nogle århundreder senere blomstrede byerne og landbruget i oaseområderne, helt frem til landet blev underlagt Djengis Khan i 1200-tallet. Fra midten af 1800-tallet gjorde russerne sig gældende i området og i 1924 blev der oprettet en turkmensk republik i Sovjetunionen.

Turkmenerne var traditionelt opdelt i stammer og klaner og der eksisterede en stærk stammeloyalitet. Oprettelsen af den turkmenske sovjetrepublik gjorde, at turkmenerne følte sig mere som en samlet nation, og der var kun få nationalistiske demonstranter, der ønskede selvstændighed. Efter Sovjetunionens opløsning blev Saparmurat Niyazov valgt til præsident og Turkmenistan erklærede sig selvstændige i 1991. Nijazov skulle senere vise sig at blive en hård diktator for det nye land. Nijazov startede en nationalistisk bevægelse som var baseret på en persondyrkelse af ham selv. Politisk opposition blev ulovlig, og pressefriheden var minimal. Efter Nijazovs død overtog Berdymuhamedov præsidentskabet. 

Økologiske fodaftryk

1 2 3 2

3,3

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Turkmenistan ville vi bruge 3,3 jordkloder.

Samfund og politik

Formelt er Turkmenistan et præsidentstyret republik med et flerpartissystem. I realiteten er landet et udemokratisk, totalitært etpartisystem, hvor al magt er samlet hos præsidenten. Landets første præsident var den tidligere kommunistleder, som har skiftet navn på kommunistpartiet til, Turkmenistans demokratiske parti, og blev "valgt" med over 99,5 procent af stemmerne. 

I 1999 blev han genvalgt af parlamentet, denne gang på livstid. Under diktaturet er al opposition blevet forbudt og propagandaen har været stærk. Nijazov fremstillede sig som ”Turkmenernes fader” og fik blandt andet tre af årets måneder opkaldt efter sig selv, sin mor og sin åndelige vejleder. Da han blev præsident beordrede han at strøm, gas, vand og brød skulle gives gratis til alle indbyggere, hvilket gjorde ham meget populær. Saparmurat Nijazov døde i 2006 og blev efterfulgt af Gurbanguly Berdymuhamedov. Den sidstnævnte har vist sig at være mere moderat og har blandt andet forsøgt at forbedre landets sundhedsvæsen og skolesystem. Turkmenske medier er ejet og styret af regeringen, der censurerer både tv-udsendelser og internetsider. Menneskerettighedsorganisationer kritiserer fortsat landet for mangel på demokrati og krænkelse af menneskerettighederne.

Over 50 procent af befolkningen lever i ekstrem fattigdom til trods for at landet er rigt på naturressourcer som olie og gas. Klantilhørighed er det vigtigste sociale sikkerhedsnet for befolkningen, eftersom at sundhedssystemet og andre offentlige goder har store mangler og brister. 

Menneskelig udvikling

14

106 av 186

Turkmenistan er nummer 106 af 186 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

Turkmenistans økonomi er meget lidt udviklet og er i høj grad baseret på bomuldsproduktion og eksport af naturgas. Økonomien er kontrolleret af staten, men i de senere år er nogle markedsøkonomiske reformer blevet gennemført. Korruption og udbredt statslig kontrol har forhindret udenlandske investeringer og økonomisk vækst. Eksport af naturgas og olie er de to vigtigste indtægter for staten. Men indtægterne kommer ikke den generelle befolkning til gode. 

Selvom over 90 procent af naturen består af ørken, er landet en stor producent af bomuld. Ved hjælp af omfattende kunstig vanding og kunstgødning arbejder omkring 50 procent af befolkningen med landbruget. 

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Turkmenistan på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

6 031 200

Mennesker i Turkmenistan

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 2 5

2,6

børn per kvinde i Turkmenistan

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
31 32 33 34 35 36 37 38 39 40
41 42

42

børn der dør per 1000 levendefødte i Turkmenistan

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

5

16 876

BNP per indbygger i PPP-dollar i Turkmenistan

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

5 2 3 4 5
6 7 8 9 10

0,5

af befolkningen er underernærede i Turkmenistan

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 4

12,52

ton CO2-udslip per person i Turkmenistan

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Turkmenistan

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 9

9,9

af 10 personer har adgang til rent vand i Turkmenistan

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10

9,97

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Turkmenistan

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

Ingen statistik tilgængelig
er forventet antal år i skolen i Turkmenistan

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

Ingen statistik tilgængelig
GII-indexen i Turkmenistan

Arbeid