Turkmenistan
Turkmenistan er et diktatur hvor al opposition er forbudt og hvor pressen styres af myndighederne. Landet består primært af ørken, men kunstig vanding og pesticider har medført, at over 50 procent af befolkningen arbejder med landbrug.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Asgabat
-
Etniske grupper
- Turkmenere 85 %, Usbekere 5 %, Russere 4 %, andet 6 %
-
Sprog
- Turkmensk (officielt) 72 %, Russisk 12 %, Usbekisk 9 %, andet 7 %
-
Religion
- Muslimer 89 %, Russisk ortodokse 9 %, uspecificeret 2 %
-
Befolkningtal
- Turkmenere
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 15 625 PPP$
-
Andre landesider
Geografi
90 procent af Turkmenistan består af ørken. I syd ligger der oase områder, og helt i syd, langs grænsen til Iran, er landskabet præget af bjerge. Floden Amu-Darja løber fra øst til nordvest, og danner det meste af grænsen til Usbekistan. En stor kunstig kanal binder floden sammen med Det Kaspiske Hav. Kanalen går fra floden i øst, gennem ørkenen og til oaselandskabet i syd, før den løber ud i Det Kaspiske Hav i vest. Floderne Murghab og Tedsjen som løber fra syd mod nordvest er vigtige for landets vandtilførsel. Klimaet er kontinentalt, med store daglige og årlige temperaturvariationer. Om sommeren er der som regel over 35 grader, mens der om vinteren ofte er koldere end - 30 grader. Landet har meget lidt nedbør og er meget luftfugtigt.
Landets manglende nedbør giver et stort behov for kunstig vanding. Omdæmning, omdirigering og udnyttelse af floderne har ført til et højt forbrug af kunstgødning, kemikalier og pesticider i landbruget, som har ført til forurening. Også forureningen af Det Kaspiske Hav er blevet et stort miljøproblem for regionen. Der er registreret helbredsskader hos befolkningen som følge af forureningen. Et andet problem i regionen er forurening af Det Kaspiske Hav.
Historie
I oldtiden og i den tidlige middelalder var Turkmenistan en del af forskellige iranske stater, de hellenistiske riger (erobret af Alexander den store i 329 f. Kr.). Fra midten af 500-tallet trængte tyrkiske stammer ind og overtog magten. Hele området blev i 600-tallet erobret af arabere. Nogle århundreder senere blomstrede byerne og landbruget i oaseområderne, helt frem til landet blev underlagt Djengis Khan i 1200-tallet. Fra midten af 1800-tallet gjorde russerne sig gældende i området og i 1924 blev der oprettet en turkmensk republik i Sovjetunionen.
Turkmenerne var traditionelt opdelt i stammer og klaner og der eksisterede en stærk stammeloyalitet. Oprettelsen af den turkmenske sovjetrepublik gjorde, at turkmenerne følte sig mere som en samlet nation, og der var kun få nationalistiske demonstranter, der ønskede selvstændighed. Efter Sovjetunionens opløsning blev Saparmurat Niyazov valgt til præsident og Turkmenistan erklærede sig selvstændige i 1991. Nijazov skulle senere vise sig at blive en hård diktator for det nye land. Nijazov startede en nationalistisk bevægelse som var baseret på en persondyrkelse af ham selv. Politisk opposition blev ulovlig, og pressefriheden var minimal. Efter Nijazovs død overtog Berdymuhamedov præsidentskabet.
Økologiske fodaftryk
3,1
Samfund og politik
Formelt er Turkmenistan et præsidentstyret republik med et flerpartissystem. I realiteten er landet et udemokratisk, totalitært etpartisystem, hvor al magt er samlet hos præsidenten. Landets første præsident var den tidligere kommunistleder, som har skiftet navn på kommunistpartiet til, Turkmenistans demokratiske parti, og blev "valgt" med over 99,5 procent af stemmerne.
I 1999 blev han genvalgt af parlamentet, denne gang på livstid. Under diktaturet er al opposition blevet forbudt og propagandaen har været stærk. Nijazov fremstillede sig som ”Turkmenernes fader” og fik blandt andet tre af årets måneder opkaldt efter sig selv, sin mor og sin åndelige vejleder. Da han blev præsident beordrede han at strøm, gas, vand og brød skulle gives gratis til alle indbyggere, hvilket gjorde ham meget populær. Saparmurat Nijazov døde i 2006 og blev efterfulgt af Gurbanguly Berdymuhamedov. Den sidstnævnte har vist sig at være mere moderat og har blandt andet forsøgt at forbedre landets sundhedsvæsen og skolesystem. Turkmenske medier er ejet og styret af regeringen, der censurerer både tv-udsendelser og internetsider. Menneskerettighedsorganisationer kritiserer fortsat landet for mangel på demokrati og krænkelse af menneskerettighederne.
Over 50 procent af befolkningen lever i ekstrem fattigdom til trods for at landet er rigt på naturressourcer som olie og gas. Klantilhørighed er det vigtigste sociale sikkerhedsnet for befolkningen, eftersom at sundhedssystemet og andre offentlige goder har store mangler og brister.
Menneskelig udvikling
92 av 188
Økonomi og handel
Turkmenistans økonomi er meget lidt udviklet og er i høj grad baseret på bomuldsproduktion og eksport af naturgas. Økonomien er kontrolleret af staten, men i de senere år er nogle markedsøkonomiske reformer blevet gennemført. Korruption og udbredt statslig kontrol har forhindret udenlandske investeringer og økonomisk vækst. Eksport af naturgas og olie er de to vigtigste indtægter for staten. Men indtægterne kommer ikke den generelle befolkning til gode.
Selvom over 90 procent af naturen består af ørken, er landet en stor producent af bomuld. Ved hjælp af omfattende kunstig vanding og kunstgødning arbejder omkring 50 procent af befolkningen med landbruget.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Turkmenistan på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
6 201 947
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,6
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
42
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
15 625
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,4
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
11,83
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,5
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,97
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet