Tuvalu
Østaten Tuvalu er et af verdens mindste lande i areal og befolkningstal. Klimaforandringerne og havstigningerne truer med at oversvømme hele landet inden det næste århundrede.
Geografi
Tuvalu ligger i det sydlige Stillehav, med Kiribati, Fiji og Samoa som sine nærmeste naboer. Landet strækker sig over ni øer, hvoraf fem er koralrev. Dårlig jord og begrænsede mængder af fersk vand gør øerne uegnet til landbrug. Klimaet er tropisk med kraftig nedbør, hyppige storme og få variationer mellem sæsonerne. Skovrydning og forurening af drikkevandet udgør alvorlige trusler for miljøet, og østaten deltager aktivt i de internationale miljøorganisationer. Tuvalus højeste punkt er kun 4,5 meter over havets overflade, hvilket gør landet særligt sårbar over for ændringer i vandstanden.
I løbet af de seneste år er store dele af landet blevet vasket ud i havet, som følge af tropiske storme, ekstremt højt vand og skovrydning. Ved flere anledninger har en høj vandstand ført til, at bølger er skyllet ind over hele landet. Landet er afhængigt af at kunne samle regnvand op til at bruge som ferskvand, og dette gør også østaten meget sårbar overfor tørke.
Historie
Der var omfattende kontakt mellem Tuvalu og de omkringliggende øer, Samoa og Tonga, før de fik kontakt med omverdenen. Europæerne kom her for første gang i 1500-tallet, men først i 1800-tallet blev der etableret et tættere bånd i takt med, at hvalfangsten i Stillehavet steg. I begyndelsen af 1900-tallet blev øerne en del af den britiske koloni Gilbert og Ellice øerne. Som i mange andre kolonier over hele verden, var dette en fusion på tværs af etniske linjer, med primært polynesiere på Ellice øerne og mikronesiere på Gilbert Islands. Efter flere år med etniske konflikter blev Ellive øerne adskilt fra kolonien i 1974, og i 1978 fik øerne deres uafhængighed under navnet Tuvalu.
Økologiske fodaftryk

0,0
Samfund og politik
Tuvalu er et parlamentarisk demokrati og er en del Commonwealth of Nations. Statsoverhovedet er den britiske regent, som repræsenteres i landet gennem en lokal generalguvernør. Den udøvende magt ligger hos statsministeren og regeringen. Statsministeren vælges af og fra parlamentet. Tuvalu har haft et stabilt og velfungerende demokrati, siden landet blev selvstændigt. De vigtige politiske kampsager i landet er, at få bekæmpet de globale klimaforandringer, som truer med at udslette hele landet.
Mange tuvalianere uden for den største atol bor i traditionelle samfund, hvor familie og slægtskabet er deres vigtigste netværk. Skolen er gratis, og obligatorisk for alle børn. Sundhedsvæsenet er dårligt udviklet, men i alvorlige tilfælde kan tuvalere modtage statslig behandling på hospitalet på Fiji. På grund af landets få naturressourcer og dets lille areal, har den stærke befolkningsvækst i de senere år givet store samfundsmæssige udfordringer. Siden 1980 er befolkningen blevet mere end fordoblet.
Menneskelig udvikling

av 188
Økonomi og handel
Tuvalu er et af verdens mindst udviklede lande, men er kendt for, at have en fornuftig økonomi med balance i statsbudgettet. Den eneste eksportvare er tørret kokos, og befolkningen lever for det meste af fiskeri og enkelte af landbrug. Landets isolerede beliggenhed betyder, at turismen er meget lille. En betydelig del af landets BNP, består af penge hjemsendt fra emigranter. Regeringen får en del indtægter fra salg af mønter og frimærker, men landet er afhængig af støtte fra lande som den kinesiske provins Taiwan, Japan og New Zealand. I år 2000 udlejede regeringen landets nationale Internet domæne (.tv) til et amerikansk selskab, hvilket har ført til en betydelig stigning i indtægterne.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Tuvalu på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
12 060
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde




3,1
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte






















22
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

5 410
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret

Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person

0,91
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?











10,82
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
