[[suggestion]]
Tyrkiet
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Ankara

Etniske grupper

Tyrkere 70-75%, kurdere 19%, andre minoriteter 7-12% (2016, estimat)

Sprog

Tyrkisk, kurdisk, dimli, azeri, kabardian

Religion

Muslimer 99,8%, andre 2%

Befolkningtal

81 257 239 (juli 2018, estimat)

Styreform

Præsidentstyret republik

Areal

783 560 km2

Valuta

Tyrkisk lira

Bruttonationalindkomst per indbygger

25 247 PPP$

Nationaldag

29. oktober

Andre landesider

Geografi

Mod syd og nord har Tyrkiet langstrakt kyst mod Middelhavet og Sortehavet, som er populære rejsemål for turister fra hele Europa. I øst danner stejle bjergkæder naturlige grænser mod nabolandene Irak og Iran. Bjergområder dominerer også størstedelen af indlandet, hvor gennemsnitshøjden er 1000 meter over havet. I de vestlige dele af landet består landskabet af lavtliggende sletteområder, som er ideelle for landbrug.

Tyrkiet ligger mellem flere tektoniske plader. Dette har medført hyppige jordskælv, ofte med katastrofale konsekvenser. Klimaet er meget varieret med tempereret middelhavsklima i sydvest og koldt indlandsklima i bjergområderne i nordøst. Tyrkiet står over for store miljøproblemer. Jorderosion har skadet mere end halvdelen af de dyrkbare marker i landet, og luftforureningen i byerne er steget dramatisk de sidste år. Dårlig statslig styring har desuden medført, at mange virksomheder frit har kunnet slippe giftige kemikalier i floderne.

Historie

Dagens Tyrkiet er den sidste rest af Det Osmanske Rige, som i årene 1300-1550 var et af verdens mægtigste imperier. Imperiet blev grundlagt, efter mongolerne havde fordrevet de fleste muslimer i dagens Iran og Irak ind i Tyrkiet, hvor de samlede sig under Osman I. På sit højeste omfattede Det Osmanske Rige hele Nordafrika, størstedelen af Sydøsteuropa og store områder i Asien. I 1800-tallet gik imperiet ind i en lang nedgangsfase og mistede stadig flere områder. Efter at have deltaget på den tabende side i 1. Verdenskrig (1914-1918) kollapsede riget.

I 1924 blev resterne omgjort til Den Tyrkiske Republik - grundlagt af Mustafa Kemal, som kaldtes Atatürk: «tyrkernes far». Alle spor af en religiøs stat blev fjernet, og en ny grundlov blev nedfældet. Atatürk døde i 1938, men partiet, han grundlagde, blev siddende på magten til 1950. Da kom Det Demokratiske Parti (DP) til magten. De følgende tre årtier blev præget af politisk uro, og militæret greb ind og afsatte regeringerne i 1960, 1971 og 1980 af forskellige årsager. Fra 1984-1999 var det fuld krig mellem det tyrkiske militær og kurdernes guerillahær PKK. PKK ønsker at løsrive sig fra Tyrkiet og danne en selvstændig, kurdisk stat - Kurdistan.

Kurdistan

Kurderne er den fjerde største folkegruppe i Mellemøsten og lever i et område som er delt mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Dette område bliver kaldt Kurdistan. Kurderne har været og er ofre for ulige former for undertrykkelse, og mange kurdere kæmper for et selvstændigt Kurdistan. Dette har skabt konflikt mellem kurdiske grupper og de fire statslige myndigheder som kontrollerer de kurdiske områder.

Økologiske fodaftryk

1 8

1,9

Hvis alle mennesker på Jorden skulle ha samme forbruk som en gjennomsnittlig innbygger i Tyrkiet ville vi trenge 1,9 jordkloder.

Samfund og politik

Tyrkiet er blevet mindre demokratisk over flere år. En øget utilfredshed med præsident Erdogans autoritære styre førte til, at dele af det tyrkiske militær forsøgte at gennemføre et statskup i juli 2016. Kupforsøget blev hurtigt slået ned – og åbnede en mulighed for, at Erdogan kunne erklære undtagelsestilstand og arrestere dem, som han opfattede som fjender: soldater, journalister og politiske konkurrenter. Efter dette var landet ikke længere demokratisk. 

Tyrkiet var længe en parlamentarisk republik, hvor præsidenten var folkevalgt statschef, og statsministeren var regeringschef og udnævnt af et folkevalgt parlament. I 2017 ændrede det regerende parti AKP dette gennem en omstridt folkeafstemning præget af valgfusk, samtidig med, at statsministerposten forsvandt og præsidenten fik meget magt på bekostning af statsministeren og parlamentet.

Militæret har historisk grebet ind i politik, men er nu styret af præsidenten. Retsvæsenet bliver også kontrolleret af præsidenten i stadig større grad.

Tyrkiet er et socialt splittet land med enorme forskelle i uddannelses- og indtægtsniveau mellem bybefolkningen i vest og de mindre landsbyer i øst. Den kurdiske minoritet i øst udgør næsten 20% af befolkningen og har været diskrimineret i mange årtier.

Tyrkiet er blevet en del af konflikten i Syrien. I den sammenhæng er kampen mod PKK og kurderne intensiveret. Over to millioner syrere er flygtet til Tyrkiet, som længe har arbejdet på at blive medlem af EU. Som følge af flygtningestrømmen til Europa har EU og Tyrkiet indgået en aftale. Den indebærer blandt andet, at Tyrkiet skal begrænse antallet, som flygter videre fra Tyrkiet til Europa, mod at samtalerne om tyrkisk EU-medlemskab tages op igen.

Menneskelig udvikling

16

58 av 186

Tyrkiet er nummer 58 av 186 land på Human Development Index over menneskelig utvikling.

Økonomi og handel

En grundlæggende del af ideologien til Atatürk, det moderne Tyrkiets grundlægger, var, at staten skulle kontrollere størstedelen af økonomien. Op gennem 1980’erne begyndte en delvis privatisering af de statsejede selskaber, men staten er fortsat en vigtig økonomisk aktør i landet. Privatiseringen blev ikke fulgt op med et ordentligt regelsæt, hvilket har medført omfattende korruption i landet, og enkelte anslag tyder på, at den sorte økonomi kan udgøre så meget som 50% af landets bruttonationalprodukt (BNP).

De sidste år har masseproduktion af biler og elektronik overtaget en stadig større del af økonomien, mens landbruget er gået tilbage. Landet er imidlertid fortsat en af verdens største landbrugsproducenter og er selvforsynende med mad. Tyrkiet har haft stabil økonomisk vækst gennem 2000-tallet med undtagelse af nedgangen, som fulgte den internationale finanskrise i 2009.

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Tyrkiet på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

84 339 067

Mennesker i Tyrkiet

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

1 9

2,0

børn per kvinde i Tyrkiet

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11

11

børn der dør per 1000 levendefødte i Tyrkiet

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

7

25 247

BNP per indbygger i PPP-dollar i Tyrkiet

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Ingen statistik tilgængelig
af befolkningen er underernærede i Tyrkiet

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 4 4

4,48

ton CO2-udslip per person i Tyrkiet

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Tyrkiet

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

1 2 3 4 5
6 7 8 9 9

9,9

af 10 personer har adgang til rent vand i Tyrkiet

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 6

9,62

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Tyrkiet

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12

12,12

er forventet antall år i skolen i Tyrkiet

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

3

0,305

GII-indexen i Tyrkiet

Arbeid