Tyrkiet
Tyrkiet ligger mellem Sortehavet og Middelhavet, og landets beliggenhed mellem Europa og Asien har givet landet en nøglerolle i forholdet mellem de to kontinenter. I februar 2023 blev den sydøstlige del af landet ramt af et kæmpe jordskælv. Her finder du alt, hvad du bør vide om Tyrkiet.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Ankara
-
Etniske grupper
- Tyrkere 70-75%, kurdere 19%, andre minoriteter 7-12% (2016, estimat)
-
Sprog
- Tyrkisk, kurdisk, dimli, azeri, kabardian
-
Religion
- Muslimer 99,8%, andre 2%
-
Befolkningtal
- 85 561 976 (2022)
-
Styreform
- Præsidentstyret republik
-
Areal
- 783 560 km2
-
Valuta
- Tyrkisk lira
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 37 274 PPP$
-
Nationaldag
- 29. oktober
-
Andre landesider
Geografi
Tyrkiet ligger, hvor Europa møder Asien, og ved det vigtige Bosporusstræde, som er indsejlingen til Sortehavet. I nord ligger kysten mod Sortehavet, i vest mod det Ægæiske Hav, og i syd kysten mod Middelhavet. I øst danner stejle bjergkæder naturlige grænser til nabolandene Irak og Iran. Bjergområder dominerer også det mest af det indre, hvor gennemsnitshøjden er 1.000 meter over havets overflade. I de vestlige dele af landet består landskabet af lavtliggende sletter, der er ideelle til landbrug.
Tyrkiet ligger mellem flere tektoniske plader. Dette har medført hyppige jordskælv, ofte med katastrofale konsekvenser. Klimaet er meget varieret med tempereret middelhavsklima i sydvest og koldt indlandsklima i bjergområderne i nordøst.
Tyrkiet står over for store miljøproblemer. Jorderosion har skadet mere end halvdelen af de dyrkbare marker i landet, og luftforureningen i byerne er steget dramatisk de sidste år. Dårlig statslig styring har desuden medført, at mange virksomheder frit har kunnet slippe giftige kemikalier i floderne.
Historie
Dagens Tyrkiet er den sidste rest af Det Osmanske Rige, som i årene 1300-1550 var et af verdens mægtigste imperier. Imperiet blev grundlagt, efter mongolerne havde fordrevet de fleste muslimer i dagens Iran og Irak ind i Tyrkiet, hvor de samlede sig under Osman I. På sit højeste omfattede Det Osmanske Rige hele Nordafrika, størstedelen af Sydøsteuropa og store områder i Asien. I 1800-tallet gik imperiet ind i en lang nedgangsfase og mistede stadig flere områder. Efter at have deltaget på den tabende side i 1. Verdenskrig (1914-1918) kollapsede riget.
I 1924 blev resterne omgjort til Den Tyrkiske Republik - grundlagt af Mustafa Kemal, som kaldtes Atatürk: «tyrkernes far». Alle spor af en religiøs stat blev fjernet, og en ny grundlov blev nedfældet. Atatürk døde i 1938, men partiet, han grundlagde, blev siddende på magten til 1950. Da kom Det Demokratiske Parti (DP) til magten. De følgende tre årtier blev præget af politisk uro, og militæret greb ind og afsatte regeringerne i 1960, 1971 og 1980 af forskellige årsager. Fra 1984-1999 var det fuld krig mellem det tyrkiske militær og kurdernes guerillahær PKK. PKK ønsker at løsrive sig fra Tyrkiet og danne en selvstændig, kurdisk stat.
Økologiske fodaftryk
2,0
Samfund og politik
Tyrkiet var længe en parlamentarisk republik med en folkevalgt præsident som statsoverhoved, og en statsminister valgt af parlamentet. Under præsident Erdogan (som blev valgt i 2014) er landet imidlertid gået i en mere autoritær retning.
I 2016 gennemførte dele af militæret et mislykkede statskup på grund af den stigende utilfredshed med præsidentens styre. Kupforsøget blev hurtigt slået ned, og Erdogan arresterede dem, som han opfattede som fjender - inklusiv journalister og politiske modstandere. Ved en omstridt folkeafstemning i 2017 blev statsministerposten fjernet, og præsidentens magt blev styrket på bekostning af parlamentet. Militæret har en historie med at gribe ind i politik, men styres nu direkte af præsidenten. Retsvæsenet bliver også kontrolleret af præsidenten i stadig større grad.
Tyrkiet er blandt andet medlem af FN, NATO, Verdens handelsorganisation og Europarådet. Tyrkiet har været forhandlinger om EU-medlemskab, men har mødt modstand både nationalt og i flere EU-lande.
Tyrkiet er socialt et splittet land med enorme forskelle i i uddannelse og indtægtsniveau mellem bybefolkningen i vest og de mindre landsbyer i øst. Den kurdiske minoritet i øst udgør næsten 20% af befolkningen og har været diskrimineret i mange årtier. I sammenhæng med Tyrkiets deltagelse i krigen i Syrien er kampen mod PKK og kurderne eskalereret. Over to millioner syrere er flygtet til Tyrkiet. Som følge af flygtningestrømmen til Europa har EU og Tyrkiet indgået en aftale, hvor Tyrkiet blandt andet skal begrænse antallet, som flygter videre ind i Europa. Til gengæld får Tyrkiet penge og lovning på, at samtalerne om mulighed for optagelse i EU genoptages.
Tyrkiets forhold til nabolandet Grækenland har længe været præget af konflikten på Cypern.
Menneskelig udvikling
46 av 188
Økonomi og handel
En grundlæggende del af ideologien til Atatürk, det moderne Tyrkiets grundlægger, var, at staten skulle kontrollere størstedelen af økonomien. Op gennem 1980’erne begyndte en delvis privatisering af de statsejede selskaber, men staten er fortsat en vigtig økonomisk aktør i landet. Privatiseringen blev ikke fulgt op med et ordentligt regelsæt, hvilket har medført omfattende korruption i landet, og enkelte anslag tyder på, at den sorte økonomi kan udgøre så meget som 50% af landets bruttonationalprodukt (BNP).
Tyrkiet har oplevet en stabil økonomisk vækst siden 1990'erne, med undtagelse af afmatningen, der fulgte efter den internationale finanskrise i 2009. Økonomien er drevet af industri og i stigende grad servicesektorer, selvom landbruget stadig tegner sig for omkring 25% af arbejdsstyrken. Tyrkiet er stadig en af verdens største landbrugsproducenter. Produktionen af biler og elektronik er steget og oversteg eksporten af tekstil- og beklædningsprodukter. Turismen er veludviklet, især ved Middelhavet. Tyrkiets vigtigste handelspartnere er Tyskland, USA, Italien og Rusland.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Tyrkiet på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
85 816 199
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
9
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
37 274
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,84
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,67
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,07
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
