Tyrkiet
Tyrkiets placering mellem Europa og Asien har givet landet en nøglerolle i forholdet mellem de to verdensdele. I dag er landet styret af en autoritær præsident, som har skaffet sig mere magt og undergravet demokratiet.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Ankara
-
Etniske grupper
- Tyrkere 70-75%, kurdere 19%, andre minoriteter 7-12% (2016, estimat)
-
Sprog
- Tyrkisk, kurdisk, dimli, azeri, kabardian
-
Religion
- Muslimer 99,8%, andre 2%
-
Befolkningtal
- 85 042 736 (2021)
-
Styreform
- Præsidentstyret republik
-
Areal
- 783 560 km2
-
Valuta
- Tyrkisk lira
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 30 472 PPP$
-
Nationaldag
- 29. oktober
-
Andre landesider
Geografi
Mod syd og nord har Tyrkiet langstrakt kyst mod Middelhavet og Sortehavet, som er populære rejsemål for turister fra hele Europa. I øst danner stejle bjergkæder naturlige grænser mod nabolandene Irak og Iran. Bjergområder dominerer også størstedelen af indlandet, hvor gennemsnitshøjden er 1000 meter over havet. I de vestlige dele af landet består landskabet af lavtliggende sletteområder, som er ideelle for landbrug.
Tyrkiet ligger mellem flere tektoniske plader. Dette har medført hyppige jordskælv, ofte med katastrofale konsekvenser. Klimaet er meget varieret med tempereret middelhavsklima i sydvest og koldt indlandsklima i bjergområderne i nordøst. Tyrkiet står over for store miljøproblemer. Jorderosion har skadet mere end halvdelen af de dyrkbare marker i landet, og luftforureningen i byerne er steget dramatisk de sidste år. Dårlig statslig styring har desuden medført, at mange virksomheder frit har kunnet slippe giftige kemikalier i floderne.
Historie
Dagens Tyrkiet er den sidste rest af Det Osmanske Rige, som i årene 1300-1550 var et af verdens mægtigste imperier. Imperiet blev grundlagt, efter mongolerne havde fordrevet de fleste muslimer i dagens Iran og Irak ind i Tyrkiet, hvor de samlede sig under Osman I. På sit højeste omfattede Det Osmanske Rige hele Nordafrika, størstedelen af Sydøsteuropa og store områder i Asien. I 1800-tallet gik imperiet ind i en lang nedgangsfase og mistede stadig flere områder. Efter at have deltaget på den tabende side i 1. Verdenskrig (1914-1918) kollapsede riget.
I 1924 blev resterne omgjort til Den Tyrkiske Republik - grundlagt af Mustafa Kemal, som kaldtes Atatürk: «tyrkernes far». Alle spor af en religiøs stat blev fjernet, og en ny grundlov blev nedfældet. Atatürk døde i 1938, men partiet, han grundlagde, blev siddende på magten til 1950. Da kom Det Demokratiske Parti (DP) til magten. De følgende tre årtier blev præget af politisk uro, og militæret greb ind og afsatte regeringerne i 1960, 1971 og 1980 af forskellige årsager. Fra 1984-1999 var det fuld krig mellem det tyrkiske militær og kurdernes guerillahær PKK. PKK ønsker at løsrive sig fra Tyrkiet og danne en selvstændig, kurdisk stat.
Kurderne er den fjerde største folkegruppe i Mellemøsten og lever i et område som er delt mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Dette område bliver kaldt Kurdistan. Kurderne har været og er ofre for ulige former for undertrykkelse, og mange kurdere kæmper for et selvstændigt Kurdistan. Dette har skabt konflikt mellem kurdiske grupper og de fire statslige myndigheder som kontrollerer de kurdiske områder.
Økologiske fodaftryk
2,1
Samfund og politik
Tyrkiet var længe en parlamentarisk republik med en folkevalgt præsident som statsoverhoved, og en statsminister valgt af parlamentet. Under præsident Erdogan (som blev valgt i 2014) er landet imidlertid gået i en mere autoritær retning.
I 2016 gennemførte dele af militæret et mislykkede statskup på grund af den stigende utilfredshed med præsidentens styre. Kupforsøget blev hurtigt slået ned, og Erdogan arresterede dem, som han opfattede som fjender - inklusiv journalister og politiske modstandere. Ved en omstridt folkeafstemning i 2017 blev statsministerposten fjernet, og præsidentens magt blev styrket på bekostning af parlamentet. Militæret har en historie med at gribe ind i politik, men styres nu direkte af præsidenten. Retsvæsenet bliver også kontrolleret af præsidenten i stadig større grad.
Tyrkiet er socialt et splittet land med enorme forskelle i i uddannelse og indtægtsniveau mellem bybefolkningen i vest og de mindre landsbyer i øst. Den kurdiske minoritet i øst udgør næsten 20% af befolkningen og har været diskrimineret i mange årtier. I sammenhæng med Tyrkiets deltagelse i krigen i Syrien er kampen mod PKK og kurderne eskalereret. Over to millioner syrere er flygtet til Tyrkiet. Som følge af flygtningestrømmen til Europa har EU og Tyrkiet indgået en aftale, hvor Tyrkiet blandt andet skal begrænse antallet, som flygter videre ind i Europa. Til gengæld får Tyrkiet penge og lovning på, at samtalerne om mulighed for optagelse i EU genoptages.
Menneskelig udvikling
53 av 188
Økonomi og handel
En grundlæggende del af ideologien til Atatürk, det moderne Tyrkiets grundlægger, var, at staten skulle kontrollere størstedelen af økonomien. Op gennem 1980’erne begyndte en delvis privatisering af de statsejede selskaber, men staten er fortsat en vigtig økonomisk aktør i landet. Privatiseringen blev ikke fulgt op med et ordentligt regelsæt, hvilket har medført omfattende korruption i landet, og enkelte anslag tyder på, at den sorte økonomi kan udgøre så meget som 50% af landets bruttonationalprodukt (BNP).
De sidste år har masseproduktion af biler og elektronik overtaget en stadig større del af økonomien, mens landbruget er gået tilbage. Landet er imidlertid fortsat en af verdens største landbrugsproducenter og er selvforsynende med mad. Tyrkiet har haft stabil økonomisk vækst gennem 2000-tallet med undtagelse af nedgangen, som fulgte den internationale finanskrise i 2009.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Tyrkiet på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
85 042 736
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,0
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
10
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
30 472
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
4,76
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,67
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,07
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
