[[suggestion]]
Tyrkiet
 

Nøgletal og fakta

Hovedstad

Ankara

Etniske grupper

Tyrkere 70-75%, kurdere 19%, andre minoriteter 7-12% (2016, estimat)

Sprog

Tyrkisk, kurdisk, dimli, azeri, kabardian

Religion

Muslimer 99,8%, andre 2%

Befolkningtal

85 561 976 (2022)

Styreform

Præsidentstyret republik

Areal

783 560 km2

Valuta

Tyrkisk lira

Bruttonationalindkomst per indbygger

37 274 PPP$

Nationaldag

29. oktober

Andre landesider

Geografi

Tyrkiet ligger, hvor Europa møder Asien, og ved det vigtige Bosporusstræde, som er indsejlingen til Sortehavet. I nord ligger kysten mod Sortehavet, i vest mod det Ægæiske Hav, og i syd kysten mod Middelhavet. I øst danner stejle bjergkæder naturlige grænser til nabolandene Irak og Iran. Bjergområder dominerer også det mest af det indre, hvor gennemsnitshøjden er 1.000 meter over havets overflade. I de vestlige dele af landet består landskabet af lavtliggende sletter, der er ideelle til landbrug. 

Tyrkiet ligger mellem flere tektoniske plader. Dette har medført hyppige jordskælv, ofte med katastrofale konsekvenser. Klimaet er meget varieret med tempereret middelhavsklima i sydvest og koldt indlandsklima i bjergområderne i nordøst.

Tyrkiet står over for store miljøproblemer. Jorderosion har skadet mere end halvdelen af de dyrkbare marker i landet, og luftforureningen i byerne er steget dramatisk de sidste år. Dårlig statslig styring har desuden medført, at mange virksomheder frit har kunnet slippe giftige kemikalier i floderne.

Historie

Dagens Tyrkiet er den sidste rest af Det Osmanske Rige, som i årene 1300-1550 var et af verdens mægtigste imperier. Imperiet blev grundlagt, efter mongolerne havde fordrevet de fleste muslimer i dagens Iran og Irak ind i Tyrkiet, hvor de samlede sig under Osman I. På sit højeste omfattede Det Osmanske Rige hele Nordafrika, størstedelen af Sydøsteuropa og store områder i Asien. I 1800-tallet gik imperiet ind i en lang nedgangsfase og mistede stadig flere områder. Efter at have deltaget på den tabende side i 1. Verdenskrig (1914-1918) kollapsede riget.

I 1924 blev resterne omgjort til Den Tyrkiske Republik - grundlagt af Mustafa Kemal, som kaldtes Atatürk: «tyrkernes far». Alle spor af en religiøs stat blev fjernet, og en ny grundlov blev nedfældet. Atatürk døde i 1938, men partiet, han grundlagde, blev siddende på magten til 1950. Da kom Det Demokratiske Parti (DP) til magten. De følgende tre årtier blev præget af politisk uro, og militæret greb ind og afsatte regeringerne i 1960, 1971 og 1980 af forskellige årsager. Fra 1984-1999 var det fuld krig mellem det tyrkiske militær og kurdernes guerillahær PKK. PKK ønsker at løsrive sig fra Tyrkiet og danne en selvstændig, kurdisk stat.

Læs mere om Kurdistan konflikten her 

Økologiske fodaftryk

1 9

2,0

Hvis alle mennesker på jorden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Tyrkiet ville vi bruge 2,0 jordkloder.

Samfund og politik

Tyrkiet var længe en parlamentarisk republik med en folkevalgt præsident som statsoverhoved, og en statsminister valgt af parlamentet. Under præsident Erdogan (som blev valgt i 2014) er landet imidlertid gået i en mere autoritær retning.

I 2016 gennemførte dele af militæret et mislykkede statskup på grund af den stigende utilfredshed med præsidentens styre. Kupforsøget blev hurtigt slået ned, og Erdogan arresterede dem, som han opfattede som fjender - inklusiv journalister og politiske modstandere. Ved en omstridt folkeafstemning i 2017 blev statsministerposten fjernet, og præsidentens magt blev styrket på bekostning af parlamentet. Militæret har en historie med at gribe ind i politik, men styres nu direkte af præsidenten. Retsvæsenet bliver også kontrolleret af præsidenten i stadig større grad.

Tyrkiet er blandt andet medlem af FN, NATO, Verdens handelsorganisation og Europarådet. Tyrkiet har været forhandlinger om EU-medlemskab, men har mødt modstand både nationalt og i flere EU-lande. 

Tyrkiet er socialt et splittet land med enorme forskelle i i uddannelse og indtægtsniveau mellem bybefolkningen i vest og de mindre landsbyer i øst. Den kurdiske minoritet i øst udgør næsten 20% af befolkningen og har været diskrimineret i mange årtier. I sammenhæng med Tyrkiets deltagelse i krigen i Syrien er kampen mod PKK og kurderne eskalereret. Over to millioner syrere er flygtet til Tyrkiet. Som følge af flygtningestrømmen til Europa har EU og Tyrkiet indgået en aftale, hvor Tyrkiet blandt andet skal begrænse antallet, som flygter videre ind i Europa. Til gengæld får Tyrkiet penge og lovning på, at samtalerne om mulighed for optagelse i EU genoptages. 

Tyrkiets forhold til nabolandet Grækenland har længe været præget af konflikten på Cypern. 

Menneskelig udvikling

16

46 av 188

Tyrkiet er nummer 46 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Økonomi og handel

En grundlæggende del af ideologien til Atatürk, det moderne Tyrkiets grundlægger, var, at staten skulle kontrollere størstedelen af økonomien. Op gennem 1980’erne begyndte en delvis privatisering af de statsejede selskaber, men staten er fortsat en vigtig økonomisk aktør i landet. Privatiseringen blev ikke fulgt op med et ordentligt regelsæt, hvilket har medført omfattende korruption i landet, og enkelte anslag tyder på, at den sorte økonomi kan udgøre så meget som 50% af landets bruttonationalprodukt (BNP).

Tyrkiet har oplevet en stabil økonomisk vækst siden 1990'erne, med undtagelse af afmatningen, der fulgte efter den internationale finanskrise i 2009. Økonomien er drevet af industri og i stigende grad servicesektorer, selvom landbruget stadig tegner sig for omkring 25% af arbejdsstyrken. Tyrkiet er stadig en af verdens største landbrugsproducenter. Produktionen af biler og elektronik er steget og oversteg eksporten af tekstil- og beklædningsprodukter. Turismen er veludviklet, især ved Middelhavet. Tyrkiets vigtigste handelspartnere er Tyskland, USA, Italien og Rusland. 

Kort

Statistik

Her finder du værdierne for Tyrkiet på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

85 816 199

Mennesker i Tyrkiet

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

Ingen statistik tilgængelig
børn per kvinde i Tyrkiet

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9

9

børn der dør per 1000 levendefødte i Tyrkiet

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

10

37 274

BNP per indbygger i PPP-dollar i Tyrkiet

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Ingen statistik tilgængelig
af befolkningen er underernærede i Tyrkiet

Klima

CO2-udslip

Antal ton CO-udslip per person

1 2 3 4 7

4,84

ton CO2-udslip per person i Tyrkiet

Sundhed

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

Ingen statistik tilgængelig
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Tyrkiet

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

Ingen statistik tilgængelig
af 10 personer har adgang til rent vand i Tyrkiet

Uddannelse

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

1 2 3 4 5
6 7 8 9 7

9,67

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Tyrkiet

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12

12,07

er forventet antal år i skolen i Tyrkiet

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

3

0,272

GII-indexen i Tyrkiet

Jobb