Tyskland
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Berlin
-
Etniske grupper
- Tyskere 92 %, tyrkere 2 %, andre 6 %
-
Sprog
- Tysk
-
Religion
- Katolikker 29 %, protestanter 27 %, muslimer 4 %, ortodokse kristne 2 %, andre/ingen/uspecificeret 38 % (2015)
-
Befolkningtal
- 82 114 000 (2017)
-
Styreform
- Føderal republik
-
Areal
- 357 170 km²
-
Valuta
- Euro
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 57 530 PPP$
-
Nationaldag
- 3. oktober
-
Andre landesider
Geografi
Tyskland består af tre forskellige landskabsområder – det nordtyske lavland med kystområder mod Nordsøen og Østersøen, bjergområderne midt i landet og bjerglandskabet længst mod syd, som udgør den nordligste del af Alperne. Disse landskabsvariationer gør, at landet har et varieret klima, med tempereret kystklima i nord og typisk centraleuropæisk indlandsklima længere mod syd. Højdeforskellen mellem nord og syd bidrager også til store temperaturforskelle med størst forskel mellem årstiderne i bjergområderne i syd og stadig mere lige temperaturer året rundt jo længere mod nord, man kommer. Det tyske landskab gennemskæres af en række floder, som har været vigtige for landets rolle i den europæiske handel. Store dele af landet er stærkt forurenet på grund af udslip fra tung industri, som har ført til syreregn og dårlig jordbund. Særligt områderne i det tidligere Østtyskland kæmper med forurening efter mange år med dårlig miljøregulering.
Historie
I århundrede fvt. boede germanere og keltere i dagens Tyskland, men mellem år 50 fvt. – 400 evt. erobrede romerne også disse områder. Flere folkegrupper kæmpede om landområderne i de næste århundrede, før Otto I blev tysk-romersk kejser i 962. Dette var begyndelsen på det tysk-romerske imperie, en samling af mindre enheder med mere eller mindre selvstyre. Riget eksisterede frem til Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet.
Efter gentagne forsøg på at danne unioner mellem kongedømmerne i 1800-tallet, blev Det Tyske Imperie oprettet i 1871 med Wilhelm I som kejser. Imperiet omfattede store dele af dagens Polen og også flere kolonier i Afrika. Efter Tysklands deltagelse på den tabende side af 1. Verdenskrig gik det tyske rige under. Imperiet blev erstattet af Weimar-republikken, som måtte eftergive store landområder og betale enorme beløb i krigserstatning under krigsopgøret. De hårde vilkår bidrog til nazismens fremvækst under Adolf Hitlers ledelse i begyndelsen af 1930’erne. I 1939 startede Tyskland 2. Verdenskrig ved at invadere Polen. Efter at have tabt 2. Verdenskrig blev Tyskland og Berlin delt i fire zoner, og fra 1949 blev inddelingen til Vesttyskland og Østtyskland. Tyskland blev genforenet som ét land i 1990.
Økologiske fodaftryk
2,8
Samfund og politik
Siden 1990 har den vesttyske grundlov fra 1949 været gældende for hele landet. Landet er en føderal republik og består af 16 delstater med udstrakt selvstyre. Landets formelle overhoved er præsidenten, men i realiteten ligger størstedelen af magten hos forbundskansleren, som leder regeringen. Politikken domineres af det kristendemokratiske CDU og det socialdemokratiske SPD, som har dannet flere koalitionsregeringer siden Tysklands genforening.
Landet er et stabilt demokrati og har en veludviklet velfærdsstat. Indvandring og flygtningepolitik er vigtige indenrigspolitiske sager i Tyskland. Landet har modtaget næsten en million flygtninge siden 2015 og modstanden mod dette har ført til, at det indvandrings- og islamfjendtlige parti Alternative für Deutschland (AfD) har fået høj tilslutning.
Tyskland var med til at grundlægge Den Europæiske Union (EU) og spiller i dag en central rolle i regionalt og internationalt samarbejde. De sidste år har Tyskland bidraget i internationale, militære operationer for første gang siden 2. Verdenskrig.
Menneskelig udvikling
4 av 186
Økonomi og handel
Tyskland er verdens fjerde største økonomi efter USA, Kina og Japan. Størrelsen skyldes først og fremmest en veludbygget eksportindustri, som producerer alt fra finelektronik og datamateriel til biler og industrimaskiner. Landet er ikke rigt på naturressourcer og må derfor importere både energi og størstedelen af råvarerne til industrien.
Efter genforeningen i 1990 gik landet ind i en periode med stærk økonomisk tilbagegang. Dette skyldtes de enorme omkostninger af omstillingen til moderne markedsøkonomi i det tidligere Østtyskland. Fra at være en af de vesteuropæiske økonomier med størst problemer på 1990’erne, og begyndelsen af 2000-tallet, har Tyskland siden 2010 haft højere økonomisk vækst end størstedelen af de andre lande i eurozonen. Tyskland har også lav arbejdsløshed. Den sociale og økonomiske udvikling er imidlertid lavere i delstaterne i det tidligere Østtyskland end i delstaterne, som før tilhørte Vesttyskland. Arbejdsløsheden er også langt større i de østlige dele af landet. Den kommende ældrebølge og store statslige udgifter til pensioner kan også blive en fremtidig udfordring for den tyske økonomi.
Udenrigspolitik og forholdet til andre lande i Sikkerhedsrådet
Eftersom den genforenede Tyskland har spillet en stadig vigtigere rolle i Europa og verden har forventningerne fra USA og andre været, at landet skal tage et stadig større ansvar for global fred og sikkerhed. Dette er imidlertid omstridt pga. Tysklands historiske rolle i verdenskrigene i det 20. århundrede. I 1994 vedtog den tyske forfatningsdomstol, at Tyskland kan deltage i internationale fredsoperationer, så længe de har mandat fra FN’s Sikkerhedsråd. Tyskland er i dag den fjerde største bidragsyder til FN’s fredsoperationer og næst største giver til FN’s udviklingsbistand.
Tyskland har et nært forhold til Frankrig på grund af den centrale rolle, som disse to lande spiller i EU. Forholdet til Rusland har traditionelt været ok, men er kølnet noget siden Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014. Tyskland har gode handelsforbindelser med Kina. Tyskland er et vigtigt medlem i NATO og har både amerikanske militærbaser og taktiske atomvåben placeret på sit territorium.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Tyskland på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
83 783 942
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,6
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
4
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
57 530
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
8,89
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13,33
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
