Ukraine
Ukraine er den næststørste stat i Europa. Landet blev uafhængig i 1991 efter Sovjetunionens fald. En revolution i 2014 førte Ukraine på kollisionskurs med Rusland, som annekterede Krim-halvøen og støttede et væbnet oprør øst i landet. Rusland invaderede derefter Ukraine i februar 2022.
Nøgletal og fakta
-
Hovedstad
- Kyiv (Kiev)
-
Etniske grupper
- Ukrainere 77.8%, russere 17.3%, hviderussere 0.6%, moldovere 0.5%, krimtatarer 0.5%, bulgarere 0.4%, ungarere 0.3%, rumænere 0.3%, polakker 0.3%, jøder 0.2%, andre 1.8% (2001)
-
Sprog
- Ukrainsk (officielt) 67%, russisk 24%, andre 9%
-
Religion
- Ukrainsk-ortodokse (Kiev patriarkatet) 50.4%, ukrainsk-ortodokse (Moskva patriarkatet) 26.1%, ukrainsk græsk katolske 8%, ukrainsk autokefalia ortodokse 7.2%, romersk katolske 2.2%, protestanter 2.2%, jøder 0.6%, andre 3.2% (estimat fra 2006)
-
Befolkningtal
- 43 466 822 (2021)
-
Styreform
- Republik
-
Areal
- 603 550 km2
-
Valuta
- Ukrainsk hryvnia
-
Bruttonationalindkomst per indbygger
- 14 220 PPP$
-
Nationaldag
- 24. august
-
Andre landesider
Geografi
Størstedelen af Ukraine er slettelandskab. Landet har alligevel flere højlandsområder: Bjerge på Krim, Donetsplateauet i syd og det volynsk-podilske højland i vest. Længst vest strækker Ukraine sig over på sydsiden af Karpaterne. I Karpaterne ligger Ukraines højeste bjerg, Hoverla. Mellem bjergområderne ligger det store sletteland med en række floder. Den vigtigste er Dnepr, som løber fra nord til syd og munder ud i Sortehavet.
Ukraine har tempereret kontinentalt klima bortset fra de sydlige dele af Krim, som har subtropisk middelhavsklima. Ukraines vigtigste miljøproblemer er forringelse af vandkvaliteten, forurening og skovfældning. Udslip fra industri, udstrakt brug af sprøjtegifte og radioaktivt nedfald efter Tjernobyl-ulykken i 1986 har forurenet store områder af landet. Forureningsniveauet er dalet en smule efter kommunismens fald på grund af den dramatiske nedgang i industriproduktionen.
Historie
En række forskellige folkegrupper har beboet og vandret gennem landområdet som i dag er Ukraine. Kiev-riget blev grundlagt i det som i dag er Østeuropa mod slutningen af 880-tallet. Kiev-riget var med til at skabe ukrainernes og russernes nationale identitet. Riget blev opløst i 1200-tallet, da mongolerne invaderede landet. I 1300-tallet pressede Litauen og Polen mongolerne tilbage. Da den polsk-litauiske unionen blev indgået i 1569 kom størstedelen af dagens Ukraine under polsk styre. I spidsen for modstanden mod polsk styre stod de ukrainske kosakkere. Deres oprør førte til, at en del af Ukraine kom under russisk styre.
I slutningen af 1700-tallet lå Ukraines områder under både russisk og østrigsk styre. En ukrainsk selvstyrebevægelse voksede frem. Som følge af 1. Verdenskrig og den russiske revolution i 1917, erklærede Ukraine sig selvstændig. Efter tre år med konflikter og borgerkrige blev landets vestlige dele indlemmet i Polen. De midterste og østlige dele kom med i Sovjetunionen i 1922, og Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik blev dannet. Efter Stalin kom til magten i Sovjetunionen i 1930’erne blev der indført tvangskollektivisering af landbruget. I 1932-1933 led Ukraine under en menneskeskabt hungersnød, som førte til, at mellem tre og syv millioner mennesker døde.
Ukraines materielle og menneskelige tab under 2. Verdenskrig var enorme. Anslagene på antal civile ofre varierer fra 5 til 7 millioner mennesker, deraf næsten en million jøder. Ukraine var en del af Sovjetunionen gennem hele den kolde krig. Ukraine blev en uafhængig stat, da Sovjetunionen blev opløst i 1991.
Økologiske fodaftryk
1,6
Samfund og politik
Ukraine er en republik, hvor præsidenten er statschef og landets leder. Statsministeren leder regeringen og udnævnes af præsidenten, men skal først godkendes af parlamentet. Det politiske system i Ukraine præges af magtmisbrug og korruption. Ved præsidentvalget i 2004 førte beskyldninger om valgfusk til en politisk krise og massive protester, som senere har fået navnet Orangerevolutionen. Dette tvang myndighederne til at afholde et nyt valg med internationale observatører tilstedte.
Efter Ukraine fik sin uafhængighed fra Sovjetunionen, har landet set mere mod Vesten og på mulighederne for medlemskab i både EU og NATO. Striden om hvorvidt Ukraine skal knytte bånd til EU eller Rusland førte i 2014 til store demonstrationer. Det førte til, at præsidenten, Viktor Janukovitsj, blev tvunget til at gå af. Rusland annekterede derefter Krimhalvøen og støttede oprørsgrupper i en borgerkrig i det østlige Ukraine. Konflikten pågår fortsat og blev på ny brænd aktuel i 2022, da Rusland invaderede Ukraine i slutningen af februar.
Læs mere om Ukraine-konflikten her
Menneskelig udvikling
75 av 188
Økonomi og handel
Ukraine var vigtig for Sovjetunionens økonomi, og landet har fortsat mange fabrikker og industri fra den tid. Produktion af metaller og mineraler udgør ryggraden i ukrainsk økonomi sammen med landbrug. Ukraines landområder er blandt de mest frugtbare i verden, og landet bliver omtalt som Europas kornkammer. Landet er fortsat en af verdens største korneksportører. Stål, kul, maskiner og landbrugsprodukter er de vigtigste eksportprodukter. Landet er samtidig afhængig af udenlandshandel, specielt for at dække det omfattende energibehov.
Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi var vanskelig, og derfor dalede landets produktion drastisk de første år efter Sovjetunionens fald. Efter dette gik økonomien bedre, med gennemsnitlig god vækst frem til de ble hårdt ramt af den globale finanskrise i 2008. I årene efter krisen var landet i dyb gæld både til valutafonden, EU og Rusland, og spørgsmålet om hvem de skulle knytte tættere båndet til, var det dilemma, som udløste Ukrain-konflikten i 2014 og invasionen i 2022.
Kort
Statistik
Her finder du værdierne for Ukraine på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
14 220
Sult
Andel af befolkningen som er underernæret
Befolkning
Indbyggere
43 192 120
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,4
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
8
Klima
CO2-udslip
Antal ton CO-udslip per person
3,94
Sundhed
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
8,9
Uddannelse
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
10,00
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
12,91
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
